Det japanske flag er et rektangulært hvidt klæde med en rød cirkel i midten. Den røde cirkel symboliserer en opstigende sol, fordi Japan grundet sin geografiske placering er kendt som Solens Rige - landet, hvor solen står op. Af den grund kaldes Japan også for Nihon eller Nippon på japansk, da dette direkte oversat betyder Solens Oprindelse. Det japanske flag kaldes officielt for Nisshoki, men er i folkemunde mere kendt som Hinomaru. Solen har været anvendt som et symbol for Japan i flere århundreder, og det er derfor uklart, hvornår den egentlig blev et nationalsymbol, der blev implementeret i brugen af flag, men den tidligste dokumenterede anvendelse er i 701, hvor Kejser Monmu tilsyneladende gjorde brug af et flag med et sol-design.
I 1800-tallet blev det hvide klæde med den røde cirkel så benyttet på skibe, så man kunne identificere disse som værende japanske, mens et andet design - en rød cirkel med 16 stråler kendt som Kyokujitsuki - begyndte at blive anvendt hos den japanske flåde. Begge flag blev gjort til officielle nationalflag via en kundgørelse i 1870, men i samme periode var man i Japan ved at modernisere samfundet, hvilket førte til en revidering af landets love i 1885, hvor nationalflaget ikke blev nævnt. Herfra af havde Japan altså intet officielt nationalflag, men de to flag blev fortsat anvendt som symboler på Japan - primært som et patriotisk virkemiddel i en tid, hvor nationalismen i Japan begyndte at blomstre. I forbindelse med Japans tre store krige: Den kinesisk-japanske krig i 1894-1895, Den russisk-japanske krig i 1904-1905 og Anden Verdenskrig blev Hinomaru og Kyokujitsuki anvendt med stolthed, da de var symboler på Japan, som både befolkningen og militæret gjorde brug af med stor ære. Efter Anden Verdenskrig blev brugen af disse flag derfor begrænset under okkupationen af Japan, da USA mente, at de var et udtryk for de nationalistiske værdier, der havde resulteret i Japans aggressive krigsførelse i første halvdel af 1900-tallet.
Med etableringen af det japanske forsvar i 1954 blev Kyokujitsuki dog genindført som et militærflag, hvilket imidlertid har vakt kritik fra flere asiatiske lande, eftersom det var dette flag, som de japanske styrker anvendte, da de under Anden Verdenskrig invaderede nabolandene, og for mange af disse vækker synet af Kyokujitsuki derfor dårlige minder. I Japan er Kyokujitsiku derimod et udtryk for håb og lykke, og flag-designet anvendes derfor både som dekoration eller under fejringer - heriblandt sportsarrangementer. Brugen af Hinomaru blev tilladt hos de japanske myndigheder i 1947 og hos befolkningen i 1949, og det endte med at blive det primære flag anvendt af Japan som nation, men grundet flagets nationalistiske undertoner, så har anvendelsen af det dog været meget begrænset i forhold til før Anden Verdenskrig.
Hertil kommer det faktum, at Hinomaru jo faktisk ikke havde nogen legal status som nationalflag - der var blot tale om et officielt symbol, og dette førte i 1999 til en sag i byen Sera i Hiroshima-præfekturet, hvor Toshihiro Ishikawa var rektor på en skole, som kom i mediernes søgelys, da der opstod konflikt mellem skolens lærere og det lokale uddannelsesråd, om hvorvidt det var i orden at gøre brug af nationalsang og flag i ceremonier på skolen. Lærerne mente, at det var usundt at udsætte børn for patriotiske symboler, mens uddannelsesrådet derimod krævede, at der blev gjort brug af disse på skolen. Konflikten startede i 1998, og den 28. februar 1999 valgte Ishikawa at begå selvmord dagen før afgangsceremonien, tilsyneladende grundet det pres, han som ansigtet udadtil lå under.
Før 1999 var der nemlig ingen lov, der foreskrev, at Japan havde et nationalt flag eller sågar en nationalsang, selvom begge dele ellers blev anvendt, men efter debatten i Sera og Ishikawas selvmord, valgte den japanske regering at implementere disse gennem en lov og gøre dem til nationale symboler for Japan, så man fremover kunne undgå lokale konflikter. Dette blev en af de mest kontroversielle lovbestemmelser i Japan i nyere tid, fordi man hos visse dele af befolkningen var bange for, at et nationalflag ville resultere i nationalistiske tilstande, og at historien ville gentage sig på ny, fordi skoler blev påbudt at hejse Hinomaru under indskrivningsceremonien og afgangsceremonien. Men i dag er brugen af Hinomaru dog stadig begrænset i Japan, idet der ikke eksisterer officielle flagdage, så flaget hejses kun ved visse offentlige bygninger under særlige højtider eller i forbindelse med specielle arrangementer - i private hjem og hos private virksomheder er det eksempelvis ikke normalt, at man flager. Som nationalsymbol anvendes flaget dog som en fysisk repræsentant for Japan under sportsbegivenheder eller internationale sammenkomster. Det er desuden ikke ulovligt at brænde det japanske flag i Japan, men det er derimod ulovligt at sætte ild til udenlandske nationalflag.
