Hikikomori

HikikomoriHikikomori kan oversættes til “tilbagetrækning” og dækker over, at man i en længere periode isolerer sig selv fra omverdenen og indgår i minimal social kontakt. Ordet hikikomori benyttes både om de folk, der udfører handlingen, samt selve fænomenet. Hikikomori optræder især blandt yngre mænd, men ses generelt blandt alle aldersgrupper hos begge køn. Når man udfører hikikomori vælger man fra den ene dag til den anden at lukke sig inde i sit hjem eller på sit værelse, hvor man befinder sig i mere end seks måneder. De alvorligste tilfælde af hikikomori indbefatter individer, der har låst sig selv inde i over 20 år. Normalt vender en hikikomori tilbage til omverdenen efter et par år og genoptager sin almindelige levevis på ny. Mens nogen kun går ud for at handle eller forlader sit værelse for at gå på toilettet, er der andre der forholder sig i et rum og på intet tidspunkt forlader dette.

Grunden til at man i Japan kan isolere sig selv skyldes primært, at forældre gerne forsørger deres børn, selvom de udviser en isoleret adfærd og ikke gider at tale med/se på dem eller nogen anden. Man er af den overbevisning, at der er tale om en midlertidig tilstand og spiller derfor med på sit barns præmisser, men er på den måde med til at fastholde adfærden, for en hikikomori er ikke i stand til at tjene sine egne penge eller købe mad, så det er nødvendigt, at nogen bidrager med mad og vand, der ofte stilles uden for døren, da en hikikomori sjældent indgår i kontakt med andre. Nogle forældre forsørger gerne deres børn, selvom de er blevet myndige, mens andre lader dem blive voksne i hjemmet, mens de er isoleret. En hikikomori får tiden til at gå med alt fra computer, TV, bøger, hobbyaktiviteter og pleje af sine omgivelser.

Det er uvist, hvad der udløser hikikomori, men den generelle opfattelse er, at der er tale om angst over for omverdenen. Denne angst kan være blevet udløst af, at der er store forventninger, som man føler at man ikke kan efterleve. Det kan også være, at man ser livet som et ansvar, man ikke orker at stå over for. Men det kan også være, at man er bange for sine medmennesker og samfundet. Mange japanere begår selvmord, når de føler dette, men at tage livet af sig selv er en ultimativ flugt fra verden, hvorimod det at isolere sig er en ikke-permanent måde at protestere mod sin tilværelse. Ved at isolere sig holder man på den måde muligheden åben for, at man en dag kan vende tilbage til livet og acceptere dets op- og nedture, men det er også en måde, hvorigennem man udviser utilfredshed over for tilværelsen.

Hikikomori er ikke udelukkende et japansk fænomen, da lignende adfærd er set i andre dele i verden. I Japan er det dog bemærkelsesværdigt, at så mange mennesker vælger at isolere sig selv, og at de kan leve isoleret så længe. Det estimeres, at der er omkring 1 million individer, der lever en tilværelse som hikikomori, og regeringen frygter, at yderligere 1½ million er i fare for at ende som hikikomori. Det er dog ikke muligt at fremlægge endegyldige tal, eftersom mange familier skammer sig over, at deres barn er hikikomori og derfor ikke søger hjælp. Alligevel vælger de at fastholde deres børn i en sådan tilværelse, for i Japan er det en ære at yde omsorg for sine nærmeste, og hvis man valgte at straffe sit barn kunne man risikere, at han begik selvmord eller senere i livet ikke ville gengælde deres indsats ved at tage hånd om dem, som de havde taget hånd om ham.

 

181total visits,1visits today