Hikikomori kan oversættes til "tilbagetrækning" og dækker over, at man i en længere periode isolerer sig selv fra omverdenen og indgår i minimal social kontakt. Ordet hikikomori benyttes både om de folk, der udfører handlingen, samt selve fænomenet. Hikikomori optræder især blandt yngre mænd, men ses generelt blandt alle aldersgrupper hos begge køn. Når man udfører hikikomori vælger man fra den ene dag til den anden at lukke sig inde i sit hjem eller på sit værelse, hvor man befinder sig i mere end seks måneder. Mens nogen kun går ud for at handle eller forlader sit værelse for at gå på toilettet, er der andre der forholder sig i ét rum og på intet tidspunkt forlader dette.
De alvorligste tilfælde af hikikomori indbefatter individer, der har låst sig selv inde i over 20 år. Normalt vender en hikikomori dog tilbage til omverdenen efter et par år og genoptager sin almindelige levevis på ny, fordi man blot har haft brug for en pause i tilværelsen med fysisk afstand til sin omverden - altså er der bogstavelig talt tale om et pusterum. Hikikomori kan derfor sammenlignes med en ferie, hvor man forsøger at bryde med tilværelsen ved at isolere sig fra den i stedet for at lægge den bag sig. En hikikomori får tiden til at gå med alt fra computer, TV, bøger, hobbyaktiviteter og pleje af sine omgivelser, men der er også en helbredsmæssig risiko forbundet med at isolere sig, eftersom det ikke er alle, der går op i hygiejne og rengøring. Og eftersom man er isoleret, går man heller ikke til lægen, når man er syg, eller tandlæge, når man rammes af tandsygdomme.
Grunden til at man i Japan kan isolere sig selv i en årelang periode skyldes primært, at forældre gerne forsørger deres børn, selvom de udviser en isoleret adfærd og ikke gider at tale med/se på dem eller nogen anden. Mange forældre er nemlig af den overbevisning, at der er tale om en midlertidig tilstand og spiller derfor med på sit barns præmisser, men er på den måde med til at opretholde adfærden, for en hikikomori er ikke i stand til at tjene sine egne penge eller købe mad, så det er nødvendigt, at nogen bidrager med mad og drikke, der ofte stilles uden for døren, da en hikikomori sjældent indgår i fysisk kontakt med andre. Nogle forældre forsørger gerne deres børn, selvom de er blevet myndige, mens andre lader dem blive voksne i hjemmet, mens de er isoleret, og nogle hikikomorier får derfor aldrig en uddannelse eller et arbejde.
Det er uvist, hvad der udløser hikikomori, men den generelle opfattelse er, at der er tale om angst over for omverdenen. Denne angst kan være blevet udløst af, at der er store forventninger, som man føler, at man ikke kan efterleve. Det kan også være, at man ser livet som et ansvar, man ikke orker at stå over for. Men det kan også være, at man er bange for sine medmennesker og samfundet. Mange japanere begår selvmord, når de står med denne type følelser, men at tage livet af sig selv er en ultimativ flugt fra verdenen, hvorimod det at isolere sig er en ikke-permanent måde at protestere og udvise utilfredshed over for sin tilværelse. Ved at isolere sig holder man på den måde muligheden åben for, at man en dag kan vende tilbage til livet og acceptere dets op- og nedture, men at isolere sig gør det også muligt for en at leve livet uden at skulle bekymre sig om noget, fordi der som regel er nogen, der sørger for at opfylde ens behov.
Hikikomori er ikke udelukkende et japansk fænomen, da lignende adfærd er set i andre dele i verden. I Japan er det dog bemærkelsesværdigt, at så mange mennesker vælger at isolere sig selv, og at de kan leve isoleret så længe. Det estimeres, at der er omkring 1 million individer, der lever en tilværelse som hikikomori, og regeringen frygter, at yderligere 1½ million er i fare for at ende som hikikomori. Det er dog ikke muligt at fremlægge endegyldige tal, eftersom mange familier skammer sig over, at deres barn er hikikomori og derfor ikke søger hjælp, da de mener, at det er deres opgave at tage sig af deres kære og ikke systemets. Alligevel vælger de at fastholde deres børn i en sådan tilværelse, for i Japan er det en ære at yde omsorg for sine nærmeste, og hvis man valgte at straffe sit barn, kunne man risikere, at vedkommende begik selvmord eller senere i livet ikke ville gengælde deres indsats ved at tage hånd om dem, som de havde taget hånd om deres barn. Hikikomorier kan derfor betragtes som et kulturelt fænomen, der bunder i det japanske familiemønster, som gør det muligt for folk at isolere sig uden indblanding eller sanktioner fra deres familie.
På den anden side er der mange forældre, der har oplevet, at deres børn bliver voldelige, hvis de sætter grænser for dem eller forsøger at trække dem ud fra deres hikikomori-tilværelse, så de bliver decideret bange for deres børn og derfor ikke tør interagere med dem. Når man søger hjælp hos sundhedsmyndighederne kan det samtidig være svært at få den nødvendige støtte, eftersom en hikikomori ikke altid udgør en trussel over for nogen, så i de fleste tilfælde kan systemet kun gribe ind i alvorlige sager, hvor en hikikomori har tydelige psykiske problemer, hvilket gør det muligt at tvangsindlægge vedkommende. Sådanne personer har også været med til at give et negativt billede af hikikomorier i Japan, idet der har været flere eksempler på forbrydelser begået af psykisk syge, der har levet en isoleret tilværelse. Men i bund og grund har denne blot været medvirkende til, at deres mentale helbred blev forværret, fordi de ikke fik behandling, eftersom langt de fleste hikikomorier er harmløse og netop holder sig for sig selv.
I Danmark er det svært at blive hikikomori, fordi man har et sundhedsvæsen, der er villigt til at gribe ind, hvis man observerer en usund levevis hos folk, ligesom psykiske problemer ikke er et lige så stort tabu, så forældre derfor er mere villige til at erkende, at de har brug for hjælp og dermed søger det. Det er dog ikke, fordi hikikomorier ikke findes i Danmark, for med overførselsindkomst er det også muligt for folk at leve en isoleret tilværelse, ligesom der nu om dage eksisterer en internetkultur, der gør det muligt for folk at tjene penge på aktiviteter foran computeren, hvilket har resulteret i, at mange foretrækker at opholde sig foran denne frem for i den virkelige verden. Dog er en hikikomori kendetegnet ved at være isoleret fra andre mennesker, så hvis man interagerer med sine venner fysisk og tager uden for sit hjem for at indgå i sociale aktiviteter, så er man altså ikke en hikikomori - nok snarere introvert, asocial eller en enspænder, hvilket da også er grundlæggende træk ved en hikikomori, eftersom man ikke har behov for kontakt med andre.