Showa Dag

Showa DagShowa Dag er en japansk helligdag navngivet efter Kejser Showa, der regerede fra 1926 til 1989. Dagen ligger på kejserens fødselsdag den 29. april, og i Japan er den regerende kejsers fødselsdag altid en helligdag, så japanerne altså havde fri på denne dag frem til 1989, hvor Kejser Showa døde. Hér besluttede man sig imidlertid for at bevare den 29. april som en national helligdag, da man omdannede denne til Midori no hi (Naturens dag), som blev fejret frem til 2007, hvor man valgte at flytte denne til den 4. maj og i stedet introducere Showa Dag den 29. april. Denne dag fungerer som begyndelsen på Golden Week, der er en helligdagsperiode, som Midori no hi desuden også er en del af, men Showa Dag har som sådan ingen kulturel betydning i Japan, hvilket vil sige, at man ikke foretager sig noget specielt på denne dag – dog er den anledning til et sjældent syn, nemlig at man i Japan vælger at flage i gaderne. Dagen er ganske vist navngivet efter Kejser Showa, men det er ikke ham, man hylder, men derimod skal dagen få japanerne til at reflektere over de voldsomme samfundsændringer, der fandt sted, i tiden, hvor kejseren regerede, som også er kendt som Showa-perioden. I denne periode oplevede man i Japan både Anden Verdenskrig, okkupationen, samt det økonomiske opsving, der var med til at gøre nationen til en af de rigeste i verden. Dagen kan derfor betragtes som en påmindelse til japanerne om, at de skal påskønne deres tilværelse, da det moderne samfund er et resultat af historiske begivenheder, der er værd at huske – også i dagligdagen. Netop fordi Showa-perioden inkluderer Anden Verdenskrig med de dertilhørende rædsler, som Japan udsatte andre lande for og selv blev udsat for, så er der dog også nogen, der mener, at dagen både bruger dårlige minder frem samt sender forkerte signaler, så da Showa Dag blev introduceret, blev den mange steder mødt af protester, hvilket man stadig i dag kan opleve rundt omkring i Japan på selve dagen, idet nogen mener, at Showa-perioden ikke værd at mindes eller fejre.

 

Showa Dag85total visits,1visits today