Yama no hi

Yama no hiYama no hi betyder direkte oversat “bjergdag”, og er som navnet antyder en dag dedikeret til bjerge. Der er tale om en forholdsvis ny national helligdag, som blev introduceret i 2016 med det formål at give japanerne en officiel feriedag i august i forbindelse med den årlige Obon-festival, hvor mange tager fri fra arbejde for at besøge deres hjembyer. Denne ligger hvert år midt i august, og det blev derfor besluttet, at Yama no hi skulle falde den 11. august. Dagen blev dog omdøbt Yama no hi for at give den en mening, for dagen er faktisk ment som en mulighed for at tage ud og vandre i bjergene og dermed komme tættere på naturen og værdsætte de geologiske formationer, der er med til at definere Japan som land. Eftersom dagen ligger i august, så har de fleste bjerge åbent for vandrere – heriblandt Japans højeste bjerg, Fuji – men helligdagen er endnu for ny til, at man har kunnet iagttage en decideret stigning i antallet af bjergvandringer på lige netop denne dag, så indtil videre betragtes og benyttes den blot som en fridag, hvor man kan slappe af eller bruge tid med dem, man holder af. Visse organisationer og foreninger ser dog Yama no hi som en oplagt mulighed for at foretage sociale aktiviteter og samtidig få noget frisk luft, og derfor vil man på denne dag opleve større klynger af mennesker i bjergene end på en almindelig dag.

 

Yama no hi440total visits,1visits today