Homoseksualitet i Japan

Homoseksualitet i JapanHomoseksualitet har historisk set været både anerkendt og udbredt i det japanske samfund – især blandt mænd, fordi hverken buddhismen eller shintoismen betragter det som en synd. Før i tiden var det derfor ikke unormalt, at samuraier og sågar munke påtog sig en lærling, som de endte med at knytte et seksuelt forhold til, idet sex blev anset for at være en legal måde at etablere et tillidsbånd til hinanden på. Ofte var det den yngre part, som var den passive part, mens den ældre mand agerede aktiv. Sådan var det også blandt de prostituerede, idet der også fandtes mandlige prostituerede, der solgte deres krop til kvinder såvel som mænd. Unge kabuki-skuespillere beskæftigede sig eksempel også som prostituerede, og fordi de på scenen påtog sig roller som kvinder, så var det også denne rolle de besad i sengen.

Det var ret udbredt for mænd at dyrke sex med andre mænd – også selvom man var gift, for konens primære opgave var at føre slægten videre, og så var det helt almindeligt, at man som mand havde elskere ved siden af, og for især samuraiers vedkommende var mænd, det man altid var omgivet af, men homoseksualitet blev også dyrket i de højere kredse, idet visse shoguner havde mandlige bekendtskaber, som de både var forelskede i og dyrkede sex med. I slutningen af 1800-tallet begyndte man dog at modernisere det japanske samfund med udgangspunkt i Vestlige værdier, og dette betød, at de kristne dyder ligeledes blev en del af japanernes tankesæt, og således begyndte man gradvist at betragte homoseksualitet som amoralsk. Alligevel blev sex mellem mænd stadig dyrket – især blandt soldater, idet man i militæret levede efter det samuraikodeks, der tillod ældre mænd at danne par med yngre drenge. De antihomoseksuelle værdier endte imidlertid med at få overtaget og blev på den måde en del af japanernes overbevisninger, hvilket den dag i dag stadig præger samfundet.

Selvom det er fuldt ud lovligt at være homoseksuel i Japan, så er der mange der skammer sig over dette eller holder det hemmeligt for deres familie og omgangskreds hele deres liv. Andre er derimod stolte over deres seksualitet og skilter gerne med den uden frygt for at blive set ned på, for der findes også en vis accept af homoseksuelle, men for mange japaneres vedkommende begynder det at komme for tæt på, hvis det er ens familiemedlemmer, der er tale om, da der endnu hersker en konservativ holdning om, at ens børn skal føre slægten videre, og ulempen ved homoseksualitet er, at partnere på naturlig vis ikke kan forplante sig med hinanden. Fremmede har man derimod ikke noget imod, når de lever deres liv som de vil, for man betragter som udgangspunkt ikke homoseksualitet for at være ulækkert eller syndigt, men derimod en skam grundet den problematik, som det fører med sig i det traditionelle familiemønster.

Over halvdelen af japanerne mener dog, at homoseksuelle er noget, man i samfundet bør anerkende på lige fod med hetereoseksuelle, og de seneste år er homoseksualitet da også blevet et langt mindre tabu. Homoseksualitet har længe været til stede i både manga, anime og porno, men i offentligheden er det nu også blevet udbredt med diskoteker og barer, der henvender sig til homoseksuelle, ligesom man er begyndt at holde årlige gay prides – dog mest i storbyerne og særdeleshed Tokyo, hvor Shinjuku fungerer som Japans hovedsæde for homoseksuelle. Dette skyldes dog primært accept af homoseksuelle på borgerniveauet, idet politikere generelt er tilbageholdende med at implementere love, der tilgodeser homoseksuelle og deres rettigheder. Der er for eksempel ingen national lov, der forbyder homofobi (kun i skoler), og så er det heller ikke tilladt for mænd og kvinder at gifte sig med en af samme køn i Japan. I enkelte byer er det dog lovligt at indgå i et registreret partnerskab, og i 2009 blev det muligt for homoseksuelle japanere at gifte sig i udlandet. Det er heller ikke tilladt for homoseksuelle par at adoptere i Japan, og emnet har sådan set aldrig været til politisk debat. I 2017 fik to mænd dog lov til at blive plejeforældre som det første homoseksuelle par i Japan, men grundet frygt for stigmatisering turde de ikke stå offentligt frem. Enlige homoseksuelle kan nemt blive plejeforældre, da man ikke er forpligtet til at oplyse sin seksualitet, men så snart to af samme køn ansøger om at blive plejeforældre sammen, så vil myndighederne generelt betragte det for at være skadeligt for barnet, fordi det strider imod den traditionelle familiesammensætning, der altså stadig anses for at være et ideal i det konservative Japan.

Total Page Visits: 752 - Today Page Visits: 1