I Vesten er det ikke almindeligt, at man dækker sit ansigt til, men i Asien ser man i stigende grad, at mennesker bevæger sig udenfor med masker - nærmere betegnet mundbind, der ellers burde anvendes af læger og sundhedspersonale. I visse dele af verden kan dette skyldes luftforurening, men trenden i Japan begyndte allerede efter den spanske syge i 1918 og slog især igennem efter henholdsvis SARS-epidemien og fugleinfluenzaen i starten af det 21. århundrede, hvor det at gå med mundbind tilsyneladende mindskede smitterisikoen, og derfor sker der i Japan en stigning i antallet af solgte mundbind, hver gang nabolandene rammes af epidemier, da det er en måde for mange at gardere sig mod dem.
I Japan har man ikke den samme luftforurening, som man for eksempel ser i Kina eller Indien, og epidemier har ikke været et lige så stort problem som i andre asiatiske lande. Alligevel vælger mange japanere at bære mundbind både ude og inde. Forklaringen på dette er forskellig fra person til person, men den grundlæggende årsag er, at det er kulturelt indlært adfærd. Der er dog tre overordnede faktorer, man bør forholde sig til, hvis man vil forstå, hvorfor japanerne går med mundbind i dagligdagen.
1. Sundhed
I Japan er det ikke alle arbejdspladser, der har det, vi i Danmark kender som betalte sygedage, hvor man får løn, selvom man ikke møder op på arbejde. At blive syg er derfor forbundet med et økonomisk tab for den arbejdende japaner, og derfor vil man for alt i verden afholde sig fra at blive syg. Dette kan skabe en slags bakteriefobi, der udfolder sig ved, at man permanent vælger at mindske smitterisikoen, hvilket for eksempel kan gøres ved at dække sine luftveje til, så en forkølelse nemmere undgås. Er man endt med at blive syg, så kan konsekvensen være, at man mister indkomst, men det er generelt ildeset, at man som medarbejder bliver væk fra sin arbejdsplads, og derfor er det ikke ualmindeligt, at man møder op på arbejde, selvom man er syg - i modsætning til i Danmark, hvor det derimod er ildeset at tage på arbejde, når man er syg, både fordi man bør fokusere på at blive rask, men også fordi man bør undgå at smitte andre. For at undgå at smitte andre kan japanere altså vælge at iføre sig mundbind, men som reaktion kan folk i ens omgangskreds dog også vælge at gå med mundbind, fordi de er bange for at blive smittet, hvis de ser eller fornemmer, at man er syg, ligesom folk med et dårligt immunforsvar kan vælge at bære en, hver gang de går ud, og således er der altså blevet skabt en cyklus, hvor både raske og syge japanere vælger at bære mundbind.
I Japan er man generelt meget fokuseret på hygiejne, så at bære mundbind kan sammenlignes med at vaske fingre, og derfor er der også mange, hvis arbejde består af kontakt med mennesker eller råvarer, der har mundbind som en del af deres uniform. Lider man af allergi, er det imidlertid også normalt at gå med mundbind for på den måde at afholde sig fra at nyse eller hoste andre i hovedet af ren og skær hensyn, ligesom mundbind begrænser indåndingen af pollen, så man bliver mindre påvirket af det. At allergi er en af de hyppigste faktorer kommer blandt andet til udtryk ved, at man ser markant flere japanere med maske om foråret, hvor pollen begynder at præge luften, mens færre vælger at bære maske om sommeren. I de kolde måneder bliver det igen udbredt at bære mundbind på grund af sygdom, men for nogen er det simpelthen også en måde at holde ansigtet varmt om vinteren på samme måde som vanter og huer.
2. Social angst
I Danmark betragter man det at dække ansigtet til som en afstandstagen til sine omgivelser. Dette kan også være tilfældet i Japan, hvor især unge mennesker, der finder det ubehageligt at indgå i social kontakt kan vælge at "trække sig tilbage" ved at dække ansigtet til. Den legitime anvendelse af mundbind i det offentlige rum muliggør dette. Mange ville måske hellere benytte sig af rigtige masker eller sågar tørklæder, men med mundbind kan man afskærme sig fra omverdenen og alligevel ligne et normalt menneske og dermed undgå opmærksomhed. Er man genert eller utilfreds med sit udseende eller smil er mundbind også en hjælp, så man føler sig bedre tilpas i visse situationer, hvor man er i kontakt med andre mennesker. Det er også set, at kendte mennesker vælger at gå rundt i offentligheden med mundbind for på den måde at undgå at blive genkendt, fordi de gerne vil gå rundt i fred.
3. Mode
Mundbind er endt med at blive et accessory i stil med tasker eller piercinger, så mange vælger at gå med mundbind, fordi de synes, det er smart eller ser godt ud. Mundbind bliver ikke kun solgt i neutrale udgaver, men findes nu også med print, farver og i forskellige designs, så man kan finde det mundbind, der passer til ens stil og tilmed skifte dagligt, hvis man ønsker variation. Har man en hvid maske kan man vælge at lave sit eget design ved at farvelægge den eller tilmed få venner eller familie til at dekorere den, så man på den måde har et personligt udtryk. Stilfulde mundbind er ikke altid godkendt af sundhedsmyndighederne, og disse er således et eksempel på, at mundbind i Japan ikke kun er knyttet til sygdom, men at der også er tale om et socialt fænomen.
Mundbind er efter alt at dømme kommet for at blive i Japan. Der kommer stadig flere og flere mennesker, der vælger at iføre sig mundbind, så et almindeligt gadebillede vil minde om en katastrofescene for folkefærd fra andre dele af verden. Under corona-krisen i 2020 spredte brugen af mundbind sig så til Vesten, hvor det tilmed blev et krav at bære mundbind i visse lande for at forebygge smittespredning - inklusiv Danmark, mens det faktisk ikke var et krav i Japan, fordi folk naturligt ifører sig mundbind uden at blive bedt om det, eftersom det i længere tid har været en del af deres kultur. Af den grund er mundbind også en almindelig dagligvare i japanske butikker ligesom vatpinde eller hygiejnebind, mens det i Danmark først blev et udbredt produkt under corona-krisen og stort set forsvandt igen derefter. I Danmark ser man desuden mest den blå variant af mundbind, hvorimod den hvide er mest almindelig i Japan.