Hvorfor er japanerne så dårlige til engelsk?

Hvorfor er japanerne så dårlige til engelsk?Det vil nok komme bag på mange, at Japan, der ellers er en af verdens største økonomier, samtidig er et land, hvor befolkningen har relativt dårlige engelskkundskaber, hvilket i sandhed kommer til udtryk, når man befinder sig i landet og forsøger at kommunikere med lokalbefolkningen. Ifølge EF English Proficiency Index, der måler engelskkyndighed på verdensplan, så ligger Japan i den lave ende lige under Kina, mens Danmark befinder sig i top 3. Der er mange aspekter, man bør forholde sig til, når forklaringen på Japans lave placering skal findes. For det første bør det pointeres, at japansk og engelsk er vidt forskellige sprog. Engelsk er et germansk sprog, der tilhører gruppen af indoeuropæiske sprog, som er en af verdens største sprogætter. Til sammenligning er det japanske sprogs ophav endnu ikke fuldt klarlagt, da det til dels betragtes som et isoleret sprog, der tilhører den japoniske sprogfamilie, som kun tales inden for de japanske grænser. Dette vil sige, at japansk og engelsk grammatisk set adskiller sig markant fra hinanden. Men japansk er også et meget lydfattigt sprog. Der findes kun fem vokallyde, hvilket altså begrænser japanernes udtaleevner, da de simpelthen ikke er vant til at benytte sig af mere end fem vokaler. Hertil kommer, at visse lyde slet ikke findes i det japanske sprog, hvilket for eksempel drejer sig om L, som mange japanere derfor har svært udtale. Konceptet med enkeltstående konsonantlyde er desuden fremmed for japanere, der udtaler konsonanter med inddragelsen af vokkallyde til sidst. Det vil sige, at et ord som “blomst” virker fuldkommen umuligt at udtale for den japanske tunge, der i stedet vil gøre dette til “bu-ro-mu-su-to”.

Ligesom med mange andre sprog, så adopterer man også engelske låneord i Japan, men disse bliver tilpasset sproget, så de kan udtales og staves med brug af de japanske regler. Smartphone er for eksempel blevet til sumaatofon, som yderligere har fået slangudtrykket sumafo, mens jul på japansk hedder kurisumasu. Dette kan desværre fossilere sig i japanernes bevidsthed, så de glemmer den korrekte udtale af disse ord, hvilket kan forvirre engelsktalende, når de hører en japaner tale engelsk. Det bør desuden påpeges, at man i Japan ikke altid tekster udenlandske film og serier, idet man i stedet lægger japanske stemmer oven på disse, og på den måde bliver man altså heller ikke påvirket af det engelske sprog i samme grad, som man for eksempel gør i Danmark. Hér er engelske sange desuden et stort hit, og flere og flere danske sangere vælger at synge på engelsk. Det er der også mange japanere, der gør, men japansk er endnu det mest dominerende sprog blandt indfødte sangere, mens engelsk ofte inddrages som omkvæd eller indskudte ord. Og eftersom disse synges med japansk udtale, så bliver lytterne ikke udsat for det, der kan kaldes for autentisk engelsk.

Engelsk er ikke et obligatorisk fag i de japanske skoler, men alle japanske skolebørn skal modtage mindst 3 års fremmedsprogsundervisning og der vægter man engelsk højere end andre sprog. Japan er dog et meget homogent land, hvor der er minimal indvandring, så i Japan er engelsk ikke en nødvendighed at kunne. 98,5 % af den japanske befolkning er japanere, så når man kan begå sig i samfundet uden at skulle være i stand til  at bruge engelsk, så vil det naturligvis være noget, man for det første glemmer at vedligeholde og for det andet ikke kan se formålet med at skulle lære. Fra den japanske regerings side er det da også kontakten til omverdenen og ønsket om at positionere sig på den globale arena, der er årsagen til, at man mener, det er nødvendigt for det japanske folk at lære engelsk, men selv politikere og embedsmænd har svært ved at tale sproget – enten fordi de aldrig har lært det eller har glemt, hvordan man anvender det. Af den grund er tolke en typisk del af japanske delegationer, når staten indgår i kontakt med udlandet. Men der er også det, at man i Japan ikke ønsker at tabe ansigt udadtil, så selvom man mere eller mindre kan tale engelsk, så er det ikke altid, at folk har lyst til at gøre det over for udlændinge, fordi de er bange for at begå fejl. Derfor vælger man helt at afstå fra at tale engelsk, selvom man altså er i stand til at anvende basale gloser. Japanere er generelt set af den opfattelse, at alle Vestlige mennesker er gode til engelsk, så de forholder sig slet ikke til, at modparten kan være lige så dårlig til engelsk, som de selv er. De vil kort sagt hellere undgå at kommunikere frem for at risikere at dumme sig.

Det er primært de kommunikative evner, som japanerne kæmper med, og dette skyldes deres undervisningssystem, hvor de studerende ofte er passive modtagere af information i store klasseværelser, hvor man sidder separat frem for at fordybe sig i gruppeaktiviteter, så man på den måde kan øve sig i praksis. Typisk vil de studerende kun have mulighed for at øve deres engelske udtale, når de bliver bedt om at læse op eller svare på spørgsmål enkeltvis. Dette hæmmer således indlæringen, idet man ikke får gjort nok ud af at træne sit engelsk mundtligt. På tekstniveau er der ligeledes problemer, for japanske prøver er såkaldte afkrydsningsprøver, hvor man skal besvare spørgsmål ved at afkrydse et svar mellem flere muligheder, der er givet på forhånd. Dette har den konsekvens, at man ikke lærer at producere sine egne tekster, da man udelukkende skal vise, at man kan læse og forstå – og så er der også det, at man kan gætte sig frem og stadig ende med at bestå, hvis man er heldig. Spørgsmålene består desuden af emner, der er blevet gennemgået i timerne, så alt, man skal gøre hjemmefra, er at gennemgå sine noter. 

Det er primært de japanske unge, der er gode til engelsk, idet engelsk er begyndt at fylde mere og mere i skolen, ligesom de yngre generationer er mere åbne over for udenlandsk kultur end de ældre. Mange ældre japanere kan kun en håndfuld engelske ord, der typisk inkluderer gloser som yes, no, thank you. Japanske engelskundervisere er desuden ikke altid flydende i engelsk, hvilket er noget, man i Japan selv er opmærksom på og betragter som et problem. Derfor er en stor del af den udenlandske arbejdskraft faktisk engelskundervisere, og man har sågar investeret i udvekslingsprogrammer, der skal trække engelskkyndige lærere til Japan.

Total Page Visits: 438 - Today Page Visits: 1