Japans nationalsang

Japans nationalsangJapans nationalsang kaldes for Kimigayo, hvilket teoretisk set er en af verdens ældste nationalsange, idet teksten i denne består af et digt, der blev udgivet af en anonym forfatter i begyndelsen af 900-tallet. Siden da blev digtet populært, når man skulle lykønske andre eller fejre begivenheder, og i dag anvender man en delvist modificeret version af den originale tekst. Det var dog først i slutningen af 1800-tallet, Kimigayo blev gjort til nationalsang, idet Japan aldrig havde haft en sådan, så i stedet for at skrive en blev Kimigayo udvalgt grundet indholdet, der gjorde den egnet som nationalsang. Selvom man længe havde sunget Kimigayo i Japan, så var der dog ingen fast melodi, så denne blev først komponeret i 1869 af John William Fenton, der oprindeligt havde opfordret Japan til at få lavet en nationalsang.

Men denne melodi var desværre ikke særlig populær, så i 1880 blev den lavet om til den nuværende udgave, der blev komponeret af Yoshiisa Oku og Akimori Hayashi, selvom det typisk er Hayashis far, Hiromori Hayashi, der står angivet som komponisten, idet han stod for at overvåge processen, mens Franz Eckert ydede støtte, så nationalsangen fik et Vestligt præg, idet den blev spillet med klassiske Vestlige instrumenter, der var populære dengang. Den anden version af Kimigayo blev optaget som nationalsang i 1888, og det var dengang en sang, der havde til formål at hylde Kejseren, hvorved den blev medvirkende til at styrke de nationalistiske værdier, der i de kommende årtier blomstrede i Japan, hvilket med tiden ville eskalere med Anden Verdenskrig.

Kimigayo blev blandt andet sunget i japanske skoler for at styrke nationalånden, men alligevel blev nationalsangen hverken forbudt eller udsat for censur under den amerikanske okkupation af Japan, hvor man ellers forsøgte at begrænse nationalsymboler, da man mente, at det var nationalisme, der var skyld i, at Japan havde bedrevet krige i første halvdel af 1900-tallet. Af samme grund blev brugen af det japanske flag eksempelvis nedtonet, og Kejseren fik officielt afskaffet sin status som en gudNetop grundet de nationalistiske værdier, der har været knyttet til sangen, så har den japanske nationalsang været en af de mest kontroversielle - også i Japan, hvor den faktisk ikke var indskrevet i loven som nationalsang før 1999, hvorved det paradoksalt nok også er blandt verdens yngste nationalsange. Her blev det ovenikøbet konkluderet, at Kimigayo ganske vist hylder Kejseren, men at han skal forstås som et symbol på Japan, så det derfor er nationen man hylder med nationalsangen.

Kimigayo blev først indført som nationalsang i 1999 grundet en lokal konflikt i byen Sera i Hiroshima-præfekturet, hvor Toshihiro Ishikawa var rektor på en skole, som kom i mediernes søgelys, da der opstod uenigheder mellem skolens lærere og det lokale uddannelsesråd, om hvorvidt det var i orden at gøre brug af nationalsang og flag i ceremonier på skolen. Lærerne mente, at det var usundt at udsætte børn for patriotiske symboler, mens uddannelsesrådet derimod krævede, at der blev gjort brug af disse på skolen. Konflikten startede i 1998, og den 28. februar 1999 valgte Ishikawa at begå selvmord dagen før afgangsceremonien, tilsyneladende grundet det pres, han som ansigtet udadtil lå under. Herefter blev det fra politisk side besluttet at indføre Kimigayo som Japans nationalsang, samtidig med at det japanske flag fik status som nationalflag. Begge havde imidlertid været anvendt i årtier under blandt andet sportsarrangementer, hvor man også nu om dage mest hører den japanske nationalsang. Dog er det stadig en skik, at denne synges på japanske skoler under ceremonier, men der har siden 1999 været flere sager med lærere, der har udvist protest over dette ved at nægte at synge Kimigayo - særligt efter det blev gjort klart, at man hylder nationen gennem Kejseren, hvorved man inddirekte dyrker de nationalistiske tilstande, der var udgangspunktet for eksempelvis Anden Verdenskrig, hvilket flere japanere altså er imod - også fra nogle politiske fronter, hvor man ikke mener, at en kejser kan fungere som symbolet på en demokratisk nation. Det er desuden en tradition, at man rejser sig op, når nationalsangen synges, og det har sågar ført til sanktioner på skoler, hvis lærere eller elever har nægtet dette.

Med 32 karakterer fordelt på 5 vers er Kimigayo verdens korteste nationalsang. Dog synges den i et langsomt og højtideligt tempo, så det tager over et minut at fuldføre den, og fordi man gør brug af en tekst, der er over 1000 år gammel, så har mange japanere faktisk svært ved at forstå indholdet, hvis de ikke er blevet sat ind i det i skolen. Officielt består nationalsangen derfor af 24 tegn, men flere kanjier omskrives til hiragana, så japanerne kan læse dem. Nedenfor ses den originale tekst på japansk, hvordan denne læses, samt et bud på en dansk oversættelse:

君が代は
千代に八千代に
細石の
巌となりて
苔の生す迄

Kimigayo wa
Chiyo ni yachiyo ni
Sazareishi no
Iwao to narite
Koke no musu made

Må dit herredømme
Fortsætte i tusinde, otte-tusinde generationer
Indtil gruset
Vokser til kampesten
Overgroet med mos

Total Page Visits: 85 - Today Page Visits: 3