Det japanske adresseformat blev udviklet efter afslutningen på Anden Verdenskrig, og japanske adresser kan være svære at forstå for udlændinge, fordi man i Japan ikke navngiver gader - kun de populære af slagsen, der dog kun er navngivet på grund af deres størrelse eller historiske betydning, og derfor bor folk altså ikke på gader, men derimod i boligområder med blokke, der desuden nummereres ud fra opførelsesdato, så bygninger ikke altid ligger i nummerorden, ligesom man desuden ikke benytter sig af et system baseret på lige og ulige numre, som man eksempelvis kender det i Danmark.
Når man skriver en japansk adresse gøres dette desuden modsat i forhold til i Danmark, hvor man altid starter med navn og slutter med landsdelen. I Japan starter man derimod med at skrive landsdelen først, hvilket blandt andet gør det hurtigere for postvæsnet at registrere, hvor breve og pakker skal leveres. I Japan skriver man desuden efternavnet først efterfulgt af fornavnet, og så er det normalt at skrive enten "sama" (様) eller "san" (さん), hvilket er den japanske tiltaleform for hr., fru eller frøken. "Sama" er den respektable form af "san" og anvendes derfor mest af virksomheder eller offentlige instanser, men kan dog også benyttes på eksempelvis fanbreve.
Japan er opdelt i 47 administrative enheder kaldet præfekturer, der er inddelt i kommuner eller distrikter, som endvidere kan være inddelt i de byer eller landsbyer, hvor man finder boligområder, hvor blokke, bygninger og etager identificeres med brug af numre. Det samme gøres med de områder, hvor en japansk adresse befinder sig, idet man overordnet set benytter sig af et syvcifret postnummer med en bindestreg efter de første tre cifre, så et japansk postnummer altså har dette format: 000-000. Normalt skrives det nationale postnummer-symbol (〒) desuden før tallene, så man kan se, at der er tale om et postnummer. I al sin enkelthed kan man sige, at de første to cifre benyttes til at identificere præfekturet, mens det tredje ciffer benyttes til at identificere kommunen. De sidste fire cifre er derimod vidt forskellige, fordi disse benyttes til at identificere byer og bydele. Det vil rettere sagt sige, at der i Japan findes tusindvis af postnumre, fordi man altså benytter disse til at indsnævre en adresse til en bestemt bydel. De første to cifre kan dog være forskellige i visse præfekturer - eksempelvis i Kyoto, hvor man både benytter 60, 61 og 62. Man kan nemt finde frem til et japansk postnummer på hjemmesiden www.japanpostalcode.net, ligesom man her kan finde ud af, hvor et japansk postnummer hører til.
I Japan skriver man desuden en adresse ud i en lang køre uden brug af hverken komma eller punktum, så en adresse i Kyoto kan se således ud: 〒600-8374 京都府京都市下京区下松屋町通五条下る藪之内町607-1-34. Hvis denne derimod skrives på et brev, kan man med fordel gøre den mere letlæselig ved at inddele den i to linjer med modtagerens navn stående nederst på den tredje linje, men man kan også benytte det internationale format med brug af latinske bogstaver, ligesom man desuden også kan skrive japanske adresser i et lodret format, hvor postnummeret i så fald skal optræde øverst i vandret format, mens selve adressen skal skrives i en linje eller et felt for sig, og det samme skal navnet på modtageren.
På en japansk adresse kan man nemt identificere præfekturet, idet japanske præfekturer ender på "ken" (県) - foruden Tokyo, Osaka, Kyoto og Hokkaido. I disse finder man så kommunerne, der identificeres som "shi" (市) eller "gun" (郡) eller distrikterne i storbyerne, der kaldes "ku" (区). Distrikter kan også benyttes som en betegnelse for bydele eller landsbyer, som ellers kaldes for enten "machi" eller "cho" (町), eller "mura" og "son" (村). Alle disse identifikationsmakører udelades dog som regel, når man omskriver japanske adresser til internationalt format, og man kan derfor ikke umiddelbart se, hvad der er kommuner og bydele.
I bydele, landsbyer eller distrikter finder man så boligområderne, der altid har navne, og disse er endvidere opdelt i mindre sektioner og har derfor fået numre, og det samme har blokke samt bygninger, hvilket fremgår på skilte på disse. Disse numre kan opdeles med tegnene 丁目 (chome), 番 (ban) og 号 (go), men det er mere almindeligt at gøre brug af bindestreg, så grundlæggende kan en japansk adresse altså se således ud:
