Karoshi

KaroshiKaroshi er et japansk begreb, der direkte oversat betyder overarbejdedød - altså et dødsfald som skyldes overarbejde. Dette vil typisk ske som en eskalering efter længere tids stress, der vil resultere i helbredsproblemer såsom hjertestop eller hjerneblødninger, men der kan for eksempel også være tale om selvmord. I 2015 blev der registreret 189 tilfælde af Karoshi, hvoraf 93 af disse var selvmord. Det er primært mænd, der rammes af Karoshi, fordi man i Japan har en konservativ tilgang til kønsfordelingen på arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at det er mændene, der betragtes som familiens forsørger, og at det derfor er dem, der skal sørge for at husstanden er økonomisk stabil. Karoshi rammer alle aldersgrupper - selv unge og raske mennesker. Dette var blandt andet tilfældet med det første registrerede tilfælde af Karoshi i 1969, da en 29årig mand døde af et slagtilfælde grundet overarbejde. Først i 1978 blev begrebet Karoshi dog introduceret.

Efter Anden Verdenskrig udviklede Japan sig til en økonomisk stormagt, hvilket skyldtes dedikation og hårdt arbejde fra borgernes side. Årtiers stigning i velstand har bevirket, at det med tiden er blevet en integreret del af det japansk folks mentalitet at knokle for sit samfunds vedligeholdelse, hvorfor det altså er meget almindeligt at påtage sig overarbejde - også selvom man ikke bliver betalt for det. Hvis man takker nej, bliver man nemlig ikke betragtet som en holdspiller, og man vil derfor blive udstødt fra fællesskabet, hvilket også har indflydelse på ens trivsel på arbejdspladsen.

Den japanske regering er blevet mere og mere opmærksom på problemet med Karoshi og har siden 1990'erne gennem lovgivning dedikeret medarbejdere mere frihed på arbejdspladsen, så det nu er tilladt at agere som et individ, hvorfor det altså er blevet et selvstændigt valg, hvorvidt man følger den traditionelle arbejdsetik. Det blev i 1993 desuden besluttet, at en arbejdsuge højst må bestå af 40 timer, og at alt derover skal registreres som overarbejde og betales herefter. Man kan imidlertid vælge at blive på jobbet efter fyraften og udføre det, der kaldes service-overarbejde, hvor man ikke modtager løn. Denne type overarbejde er ganske lovlig og bliver ikke registreret, hvorfor det er umuligt at vide, i hvilket omfang det foregår. Det skønnes dog, at dem, der frivilligt vælger at påtage sig service-overarbejde, i snit gør det 6½ time om ugen, men der er kendskab til sager, hvor mænd på en måned har lagt over 100 timers overarbejde oveni deres normale arbejdstid. Samme tendens gør sig gældende, hvad angår ferier. I Japan er man berettiget til 20 dages ferie årligt, men alligevel vælger nogen kun at benytte sig af halvdelen af de obligatoriske feriedage eller tilmed anvende dem som sygedage. I Japan er det desuden også almindeligt med ydelsesbaseret løn, hvor man belønnes for sin arbejdsindsats, hvilket kan skabe konkurrence blandt de ansatte, da der dermed også er en personlig vinding forbundet med overarbejde og flere arbejdsdage. Skal samfundet have en chance for at komme Karoshi til livs, kræver det altså en omstilling af den japanske virksomhedskultur.

Men det har dog ikke forhindret politikerne i at handle, for mens der stadig arbejdes på at forbedre reglerne på området med overarbejde, så har man blandt andet indført en række nye nationale helligdage, så man på den måde kan sørge for, at arbejdere får mulighed for at holde en fridag i ny og næ.

Total Page Visits: 329 - Today Page Visits: 2