I Vesten er et hvidt og lige tandsæt et moderne skønhedsideal, som man bliver stimuleret til at efterleve, og misfarvede eller skæve tænder er således et tabu, som mange skammer sig over grundet samfundets opfattelse af "pæne og sunde tænder". I Japan er man ligeledes af den opfattelse, at det er pænt med hvide tænder, og derfor er mundhygiejne en vigtig del af japanernes dagligdag, eftersom det ikke er ualmindeligt, at japanere børster tænder flere gange om dagen (morgen og aften samt efter et stort måltid) - dog er den japanske kost ikke rig på sukker, så huller i tænderne er som sådan ikke et udbredt problem. Japanere er derimod meget optaget af renlighed, hvilket også inkluderer munden, hvor bakterier trods alt lever i hobetal, og det er forholdsvis nemt for japanere at bevare god tandpleje, fordi en del af japanernes sygesikring dækker tandlægebesøg, så undersøgelser og behandlinger er ret billige (i hvert fald i forhold til i Danmark).
Men god mundhygiejne blev først en tendens i Japan i begyndelsen af 1900-tallet, hvor hvide tænder sådan set ikke var et ideal, men derimod et resultat af et stigende fokus på vedligeholdelse af tænderne. Forinden da var mørke tænder faktisk blevet betragtet som et skønhedsideal, da kvinder i de højere kredse farvede deres tænder sorte - et fænomen kendt som ohaguru, men dette døde inden længe ud, og derefter var tænder i lang tid et overset område, når de gjaldt japanernes udseende. Det var simpelthen bare noget, som alle havde, og derfor var der ingen, der havde en holdning til, hvordan de skulle se ud.
Japanernes kæber er genetisk set smallere end eksempelvis vesterlændinges, og derfor er der mange japanere, der har skæve tænder, fordi disse ganske enkelt kæmper om pladsen i munden og vokser henover hinanden med tiden. I lang tid anså man ikke skæve tænder for at være et problem, og behovet for bøjler har derfor ikke været noget, man har tilbudt børn, da det er blevet betragtet som et unødvendigt kosmetisk indgreb, der ikke havde nogen sundhedsmæssig effekt.
I Japan har man ikke nogen tandfe, så når børn taber deres tænder, ser de ingen grund til at gemme dem. I stedet smider man en tabt tand væk ved enten at kaste den ned i gulvet eller op i luften (ned i gulvet, hvis tanden er fra overmunden, og op i luften, hvis den er fra undermunden), og nogen vælger sågar at kaste tanden op på et tag. Dette skal gøres i en ret vinkel, fordi man er af den tro, at tanden i så fald vil gro tilbage i en lige tilstand, og man kan tilmed ønske sig en musetand, fordi de er små, så der er bedre plads til dem i munden. Japanerne opdrages altså med en slags forestilling om, at det er godt med lige tænder, men grundet udbredelsen af skæve tænder blandt befolkningen er det ikke noget, man som samfund har forholdt sig til og anerkendt som et decideret problem.
Blandt japanerne er der også delte opfattelser, for man vil opleve, at især kvinder dækker for deres mund når de griner, fordi de ikke ønsker at vise deres tænder - mens andre derimod ikke har noget imod at smile stort, hvad end de har skæve tænder eller ej, fordi det ganske enkelt ikke går dem på, eftersom de ikke anser det som et problem. Nogen vil sågar mene, at skæve tænder er nuttet, fordi det giver et ungdommeligt udtryk, men påvirkningen fra udlandet har imidlertid bevirket, at skønhedsidealet i Japan er begyndt at forandre sig, fordi man spejler sig i udlændinges tandsæt, der generelt er mere lige, hvorved det at have skæve tænder i stigende grad bliver anset for at være et problem, hvilket påvirker japanernes selvbillede, så flere begynder at skamme sig over det og skjuler det.
Den vestlige opfattelse af, at skæve tænder er lig med dårlige tænder er begyndt at gøre sit indtog i Japan, hvor man i højere grad oplever, at der føres lighedstegn mellem hygiejne og æstetik, selvom skæve tænder sagtens kan være sunde tænder. Blandt tandlæger er man derimod begyndt at forholde sig til de kæbelidelser, som skæve tænder kan føre med sig, og derfor tilbyder man oftere bøjler til børn, hvorimod voksne vælger at få bøjle for selvværdets skyld. Men bøjler anses ikke for at være forebyggende mod tandlidelser, og derfor er de ikke dækket af sygeforsikringen, hvilket blot er en anden forklaring på antallet af japanere med skæve tænder - de skal simpelthen selv betale for at gøre noget ved det, og derfor vælger majoriteten af leve med deres skæve tænder, enten upåvirket eller hæmmet af dem.