Kønsopdeling

KønsopdelingJapan har historisk set altid været et patriarkalsk samfund, hvilket vil sige, at mænd har haft højere status end kvinder. Dette har resulteret i en kulturel opfattelse af, at der også er forskel på de to køn ud over på det biologiske punkt. Før i tiden har kvinder simpelthen været statusløse, idet deres rang i samfundet var betinget af deres familie eller ægtemænd, og i det feudale Japan foregik kønsopdeling således ud fra princippet om, at kvinder var uværdige til at betræde visse steder, fordi man mente, at de med deres fysiske tilstedeværelse ville tilsmudse disse. Dette skyldes muligvis shintoismens opfattelse af blod som værende urent, og grundet naturlige processer som menstruation og fødsel, anså man således også kvinder som urene, men det kan også skyldes historier om, at kvinder bragte ulykke med sig, når de nærmede sig hellige områder.

Steder såsom templer, helligdomme og sågar Fuji-bjerget var derfor lukket af for kvinder frem til slutningen af 1800-tallet, hvor den hellige kønsopdeling blev ophævet, men selv den dag i dag har kvinder ikke adgang til visse hellige steder, hvilket eksempelvis drejer sig om Ominesanji-templet, øen Okinoshima samt ringen i sumo-brydning. Sidstnævnte førte særligt til debat i 2018, da borgmesteren i Maizuru kollapsede i ringen under en sumo-turnering, og da et par kvinder blandt publikum ilede ham til undsætning, blev de bedt om at forlade ringen, fordi de var kvinder. Kvinder kan derfor heller ikke blive sumobrydere, og historisk set har kvinder i Japan også været udelukket fra at besidde visse stillinger såsom samurai, shogun og daimyo. I 1600-tallet blev det endda forbudt for kvinder at optræde, så det også kun var mænd, der måtte arbejde som skuespillere, hvilket er forklaringen på, at det selv den dag i dag kun er mænd, der optræder med kabuki og noh-teater.

Selvom de patriarkalske værdier på mange områder er forsvundet i Japan, efterhånden som nationen har udviklet sig til at blive et moderne og kapitalistisk samfund, så har dette dog stadig et traditionelt syn på mænd og kvinders rolle. Det er eksempelvis mænd, der er slægtens overhoved i de nationale familieregistre, hvilket betyder, at kvinderne må tilslutte sig hans slægt, når de gifter sig, og i Japan er det fortsat ikke muligt for kvinder at arve tronen, hvilket har ført til uro, eftersom den nuværende Kejser Naruhito kun har fået et datter, så det er hans lillebror, der er den næste i arvefølgen. I samfundet eksisterer endnu fysisk kønsopdeling, og denne er ikke længere baseret på hellige værdier, men derimod moralske. I slutningen af 1800-tallet valgte Japan nemlig at tage de Vestlige idealer til sig, hvorved man fik et mere seksuelt syn på kønnene. Inden da var det faktisk normalt, at mænd og kvinder badede sammen, men dette blev der altså lavet om på, så badeanstalter og varme kilder blev opdelt ud fra køn, hvilket stadig gør sig gældende den dag i dag. De fleste japanske toiletter og fængsler er ligeledes kønsopdelt, og så er Japan et af de lande, hvor drengeskoler og pigeskoler endnu er ret udbredt.

På arbejdsmarkedet har mænd altid domineret, og det er først i løbet af de seneste årtier, at kvinder har fået tilkæmpet sig rettigheder og respekt, så de kan konkurrere med mændene om arbejdspladserne, men mænd arbejder generelt mere, får mere i løn og besidder højere stillinger end kvinderne. Den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet skyldes i høj grad det traditionelle familiemønster, hvor kvinder går hjemme og passer hus og børn, mens mændene arbejder og står for husstandens indkomst. Der eksisterer således en opfattelse af, at det er mere naturligt for mænd at være væk hjemmefra. I Japan er det heller ikke ualmindeligt, at man sendes på forretningsrejser rundt om i landet, og dette har ført til, at visse hoteller kun er forbeholdt enten mænd eller kvinder. Dette gælder særligt for kapselhoteller, hvor man sover i små kamre i store sovesale. Disse opstod nemlig i en tid, hvor det var mændene, der udgjorde majoriteten af den japanske arbejdsstyrke, og før i tiden var kapselhoteller derfor kun for mænd, hvilket de fleste fortsat er den dag i dag, men over tid kom der altså også kapselhoteller kun til kvinder. Kapselhoteller eller businesshoteller henvendt begge køn vil typisk opdele disse ved at have hele etager til henholdsvis mænd og kvinder, så de undgår at interagere med hinanden.

Japan er ydermere et af de få lande i verden, hvor der findes togvogne, som er reserveret til kvinder. Dog må små drenge og handikappede mænd gerne opholde sig i disse vogne, der er markeret med skilte udvendigt. Nogle selskaber tilbyder togkupéer for kvinder hele dagen, mens andre kun stiller dem til rådighed i myldretiden. Togvogne til kvinder blev introduceret i Japan for over 100 år siden, men siden årtusindeskiftet er fænomenet blevet mere udbredt, hvilket ganske enkelt skyldes problemer med sexchikane. Visse mandlige passagerer har nemlig for vane at befamle kvinder i overfyldte kupéer, hvor folk står tæt op ad hinanden, så det kan være svært for kvinderne at se, hvem det er, der rager på dem, og derfor er der nogle perverse mænd, der ser det som en oplagt mulighed til at gramse på en fremmed kvindes krop. Denne type overgreb er altså blevet så udbredt, at flere og flere toglinjer tilbyder et fristed for kvinderne, eftersom det kan være svært at finde og dømme en gerningsmand blandt de mange folk i en overfyldt togvogn.

I Japan er det ikke kun biologien, der adskiller mænd og kvinder fra hinanden – det japanske sprog er også med til at kategorisere folk, eftersom der findes personlige pronominer, som er baseret på ens køn, og så findes der tilmed også udtryk eller bøjninger, der er forbeholdt enten mænd eller kvinder. Det vil altså sige, at der til ens køn hører en bestemt måde at tale på, hvilket også er med til at skabe en opfattelse af, at mænd og kvinder er forskellige og derfor skal udtrykke sig forskelligt.

Total Page Visits: 395 - Today Page Visits: 1