Kendo er en japansk form for kampsport, der kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor etableringen af Tokugawa-shogunatet førte til en national fredstid, således at brugen af sværd som sådan blev overflødig. Det samme gjorde samuraier, der dog stadig besad deres status som krigere, så for at vedligeholde deres teknikker eller tilmed udvikle disse, opstod der skoler, hvor man kunne gennemgå træning, hvorved kendo opstod som en kategori inden for kenjutsu, der er den overordnede betegnelse for sværdkunsten. Kendo betyder direkte oversat "sværdets vej", men man anvender dog ikke et sværd men derimod en bambusattrap kaldet shinai.
Sværd har trods alt den ulempe, at de er dødelige våben, som det er farligt at træne med, og derfor endte kendo med at blive en populær måde at øve sværdkunst i selskab med andre uden at udsætte dem for fare. I kendo lærer man derfor fægteteknikker under selve træningen, mens man i en duel skal anvende disse til enten at parere sin modstander eller pådrage vedkommende et hug. Af den grund er man i kendo også iklædt en beskyttelsesdragt kendt som bogu, der består af en hjelm med et visir kaldet men, en brystplade kaldet do, en slags handske med underarmsbeskyttelse kaldet kote, og en hoftebeskytter kaldet tare. Under dette bæres desuden en overdel kaldet keigoki og en underdel kaldet hakama, mens man har bare fødder. Beskyttelsesværnet er ydermere kendt som datotsu-bui, hvilket er de mål, man kan sigte efter at ramme med en shinai, hvilket giver point, når dette lykkes. Under turneringer er der som regel tre dommere til stede, som hver kan løfte et rødt eller hvidt flag som signal for, at et point er blevet tildelt, hvilket sker, hvis mindst 2 dommere løfter et flag med samme farve. Duellen afbrydes efter hvert givent point, mens der typisk kun uddeles tre, hvilket vil sige, at den første person, der opnår to point, samtidig vinder duellen. Dog kan tiden også løbe ud, og i så fald vil personen med et enkelt point vinde, men hvis det derimod står uafgjort, kan kampen enten blive afsluttet eller fortsætte, indtil en vinder er fundet. Alternativt kan de tre dummere også bestemme, hvem der fortjener sejren baseret på teknik.
Kendo er ligesom mange andre former for fægtesport kendetegnet ved at have en slags etikette, så man ikke bare går amok og slår løs på hinanden. Essensen ved kendo er nemlig at integrere særlige bevægelser kendt som kata i sin fægtekunst, hvilket er anvendelse af hele kroppen lige fra fodfæste til håndbevægelser. Af samme grund tilhører kendo kategorien kampsport, idet der både er disciplin og en slags mental balance forbundet med dyrkelsen af kendo. I klassisk kendo trænes kata fra det feudale Japan, mens man i moderne kendo træner kata fra den moderne tidsalder. I klassisk kendo benyttede man desuden træsværd kaldet bokken eller bokuto, hviket samuraier også plejede at træne med, før kendo opstod. Klassisk kendo er desuden ikke en sport som sådan, idet den ikke er kendetegnet ved at være konkurrenceorienteret, hvilket derimod er noget af det, der kendetegner moderne kendo. Inden da var konkurrenceorienteret sværdkunst kendt som gekiken.
Ligesom andre typer kampsport blev kendo forbudt at dyrke i Japan under den amerikanske okkupation, fordi man mente, at disse fremkaldte en aggressiv og nationalistisk følelse i japanerne, og kendo anses da også for at være en vigtig del af den japanske kultur. Kendo er i dag en af de mest populære former for kampsport i Japan, hvor det er særligt populært at dyrke på skoler. Før i tiden blev kendo kun dyrket af mænd, men det er nu også tilladt at dyrke for piger og kvinder. Sporten har også spredt sig uden for Japans grænser, så der nu afholdes internationale turneringer. Kendo er desuden kendetegnet ved at være temmelig højlydt, idet udøverne brøler, når de er i duel. Ligesom med andre typer af kampsport kan man i kendo stige i graderne, eftersom man i den moderne form for kendo anvender kyu-dan-systemet, mens man med udgangspunkt i dette kan opnå forskellige titler.