Shogi er et brætspil, der blandt andet er kendt som den japanske udgave af skak, fordi selve spillepladen og konceptet nogenlunde er det samme. I modsætning til skakbrikker, så er shogi-brikker dog kendetegnet ved at være identiske, flade brikker med kinesiske tegn, der angiver, hvilken figur de hver især repræsenterer. Brikkerne har dog forskellige størrelser, der angiver deres status, og præcis som i skak, så består en stor del af brikkerne af bønder, som er mindre end de andre brikker. Disse brikker placeres desuden forrest, mens de andre brikker placeres bagest på spillepladen. Denne har i alt 81 felter fordelt på 9 x 9 rækker, mens hver spiller starter ud med 20 brikker. Det vil altså sige, at shogi-brikker ikke placeres på samme måde som i skak, hvor brikkerne fylder to rækker i hver ende i begyndelsen af spillet. Shogi-brikker placeres i stedet i et 9-2-9 mønster, hvor de første ni brikker udgøres af bønder, mens de bagvedstående brikker består af i alt syv forskellige typer, hvor de bageste brikker fungerer som modsatstående par, præcis som i skak, med en konge i midten - altså har man i shogi ingen dronning. I mellem de to rækker med ni brikker findes to separate brikker kendt som kakugyo og hisha, der svarer til springeren og tårnet i skak.
Brikkerne har en spids ende, med hvilken de peger i retning mod modstanderen, og ligesom skakbrikker har hver type brik et særligt træk. Når det lykkes for en spiller at placere en brik i de første tre rækker i modstanderens ende, kan man desuden forfremme denne brik, hvilket gøres ved at vende den om, idet der på bagsiden af brikken står et nyt tegn (ofte skrevet med rødt), der viser, at brikken ændrer status, hvilket samtidig giver den nye trækmuligheder. Ved at slå brikker ud har man ydermere mulighed for at tage disse til fange - altså fjerne dem fra pladen, og man kan senere sætte dem i spil ved at overtage kontrollen af dem og anbringe dem på pladen, hvilket gælder som et træk. Den retning, som brikkerne vender, viser altså, hvem der har kontrollen over dem.
I shogi kaldes den ene spiller for sente, mens den anden kaldes for gote, og man beslutter som regel, hvem der starter, ved at den ene spiller kaster fem bondebrikker ud på bordet, så de vil lande med enten for- eller bagsiden opad. Hvis antallet af ikke-forfremmede bønder (altså forsiden af brikkerne) overstiger antallet af forfremmede, så betyder det, at man får lov at starte spille ved at foretage det første træk. Ligesom med skak handler det om at rykke rundt på brikkerne på strategisk vis, så man kan sætte sin modstander i skakmat (tsumi), hvilket gøres ved at omringe kongebrikken, så denne ikke har nogen steder at rykke hen uden at blive taget til fange under modstanderens næste træk. Eftersom shogi-brikker ikke bliver taget ud af spillet, men kan bringes tilbage på pladen, så er skakmat det typiske resultat i shogi, men man har også mulighed for at give op, ligesom man kan tabe, hvis man foretager et ulovligt træk, hvilket der er et par stykker af i shogi. Nogle gange kan shogi også afgøres ved at give brikkerne en værdi, så spilleren med flest point vinder.
I Japan er shogi et populært brætspil, der kan spilles i private rammer, men ellers findes der også professionelle turneringer, hvor man vil opleve, at folk typisk spiller siddende på gulvet i traditionelle klæder, mens selve pladen er et lille bord med tilhørende taburetter, hvor man anbringer de brikker, som bliver slået ud. Præcis som det er tilfældet med skak, så er det dog ikke alle japanere, der kender reglerne i shogi eller kan finde ud af at spille det. Shogi spilles også uden for Japan, og derfor findes der også en international version, hvor brikkerne er navngivet efter skakbrikker, ligesom de kinesiske tegn er erstattet af tegninger. Det er naturligvis også muligt at spille digitale udgaver af shogi.
Den moderne udgave af shogi er desuden bare den mest populære af forskellige varianter, idet der eksisterer forskellige brætstørrelser med et varierende antal brikker. Chu-shogi har for eksempel en brætstørrelse på 144 felter (12 x 12 rækker), mens hver spiller starter med 46 brikker. Taikyoku-shogi består derimod af hele 1296 felter (36 x 36 rækker), mens hver spiller starter med 402 brikker. Disse udgaver er ligesom andre store shogi-versioner blevet udviklet for flere hundrede år siden, mens man i nyere tid har lavet flere mindre udgaver af shogi og ændret på standardversionen af shogi, så denne findes i forskellige udgaver.