Adjektiver

Adjektiver

Adjektiver kaldes også for tillægsord, fordi det er de ord, man anvender til at beskrive substantiver og pronominer og tillægge disse særlige egenskaber, træk osv. Eksempler på tillægsord er blandt andet ord som kold, sød, bange, sjov, lang og rød. I nogle tilfælde er der altså tale om fysiske beskrivelser, mens der andre gange er tale om tilstande, som ikke kan observeres. På japansk findes der to grupper af adjektiver: I-adjektiver og Na-adjektiver, som er navngivet efter den bøjning, de optræder i, når de sættes sammen med et substantiv, hvilket gøres ved at placere adjektivet foran dette præcis som på dansk. 

I-adjektiver er kendetegnet ved at ende på hiragana I (い), mens Na-adjektiver ikke har nogen fast endelse, og selve NA-delen (な) optræder desuden kun, når adjektivet sættes foran et substantiv. Optræder Na-adjektiver efter substantiver får de altså ikke tilføjet noget Na, da man som oftest gør brug af kopula, hvilket på japansk er desu (です), som svarer til “at være” på dansk. Følgende sætninger er eksempler på brugen af I-adjektiver og Na-adjektiver på japansk, hvor der er gjort brug af ordene for sød, hvilket er I-adjektivet kawaii (), og frisk, hvilket er Na-adjektivet genki:

Hunden er sød = Inu wa kawaii desu (犬はかわいいです)

En sød hund = Kawaii inu (かわいい犬)

Hunden er frisk = Inu wa genki desu (犬は元気です)

En frisk hund = Genki na inu (元気な犬)

 

Kopula (desu) er et verbum og kan derfor bøjes, men det kan også helt udelades i en uformel kontekst. Inu betyder “hund”, mens wa er en partikel, som markerer subjektet i en sætning. Som det fremgår er I-adjektivet altså uændret i de to eksempelsætninger, mens Na-adjektivet derimod kun får tilføjet Na i det sidste eksempel, hvor substantivet optræder efter adjektivet. I eksempelsætningerne kan man også se, at det er lidt misvisende at kalde I-adjektiver for I-adjektiver, for “genki”, der er et Na-adjektiv, ender jo også på I, når det omskrives med latinske bogstaver, så man skal altså huske på, at I-adjektiver er navngivet efter hiragana I. Dog findes der også Na-adjektiver, som ender på hiragana I, hvilket eksempelvis drejer sig om ordet kirai (嫌い), der kan betyde “ubehagelig”, men det bruges faktisk også som et udtryk for at hade noget. På japansk er det at lide og hade nemlig adjektiver, der kan bruges på følgende måde:

Hunde hader katte = Inu wa neko ga kirai desu (犬は猫が嫌いです)

Wa markerer stadig subjektet som er hunde (inu), men denne gang har vi et objekt i form af katte (neko), som hundene hader. Til at markere objektet i den slags situationer anvendes partiklen ga, fordi katte faktisk er et sekundært subjekt, der beskrives med brug af et adjektiv. Normalt anvender man partiklen o, når objekter optræder sammen med et verbum. Det at lide noget kaldes på japansk for suki (好き) – udtales SKI – og er også et na-adjektiv, så hvis hunde kunne lide katte, ville sætningen være den samme, blot med suki i stedet for kirai. Har man yndlings- eller hade-ting, så anvendes Na-formen af de to adjektiver såsom:

Yndlingssport = Suki na supootsu (好きなスポーツ)

Hadesport = Kirai na supootsu (嫌いなスポーツ)

 

Her er nogle andre eksempler på japanske adjektiver:

Adjektiver

 

Adjektiver kan naturligvis også bøjes efter tid, ligesom de kan gøres negative. På dansk tager man udgangspunkt i kopula – altså “at være”, så man kan sige “jeg er ikke glad” og “jeg var glad” som negativ- og datidsformen af “jeg er glad”. Man gør præcis det samme for Na-adjektivernes vedkommende på japansk, hvor man simpelthen blot skal bøje “desu” ud fra de almindelige regler, som der kan ses i skemaet nedenfor. For I-adjektivernes vedkommende bliver det mere komplekst, fordi hiragana I hermed kommer i spil og ændrer form, samtidig med at kopula enten udelades eller forholdes uændret, mens man ved de negative former kan forstærke formaliteten ved samtidig at ændre på kopula. 

 

Dette skema viser, hvordan I-adjektiver og Na-adjektiver bøjes:

Adjektiver

Hos I-adjektiverne er der dog et uregelmæssigt ord i skikkelse af “ii” (god), som ændrer form til “yoku”, når det bøjes. Den korte negative form er derfor yokunai. Datidsformen er yokatta. Og den korte negative form er yokunakatta. Ved de lange former følger man samme mønstre med kopula som med de andre I-adjektiver.

De lange former er de formelle former, som anvendes, når adjektivet optræder efter substantivet, mens de korte former optræder efter substantivet i uformel tale. Når et bøjet adjektiv placeres foran substantivet, benyttes imidlertid altid den korte form. Dette vil sige, at man på japansk kan sige “en ikke-hvid hund”, hvilket lyder underligt på dansk, hvor man i stedet vil sige “en hund, som ikke er sort”. På samme måde kan man altså sige “en hund, som ikke var hvid” ved at gøre brug af den negative datidsform. Præcis som på dansk kan adjektiver på japansk også optræde alene som udbrud eller spørgsmål såsom “kawaii!” (sødt!) eller “genki?” (frisk?). 

Japanske adjektiver kan ydermere substantiveres med brug af hiragana SA (さ), som placeres bag Na-adjektiver uden brug af Na og som en erstatning for det sidste I i I-adjektiver, så “genkisa” (元気さ) eksempelvis kan betyde “friskhed” eller “sundhed”, mens “takasa” (高さ) kan betyde “højde”.

 

Total Page Visits: 9 - Today Page Visits: 1