Aizuchi er betegnelsen for udråbsord, der benyttes som indskudsudtryk i samtaler, hvor den "lyttende" part gør brug af disse for at udtrykke interesse, forståelse eller engagement. Der er således tale om forholdsvis unødvendigt sprogbrug, der primært har til formål at forsikre den "talende" part om, at man stadig er en aktiv del i samtalen, hvilket altså gøres ved at ytre et udtryk nu og da, der som regel er situationsbestemt, så man ud fra ordvalget alene kan høre, at modparten hører efter. Der er ikke tale om afbrydelser, men derimod naturligt indskudte ord eller udtryk, der optræder, mens den person, som har ordet, er i gang med at tale. Man kan sige, at formålet med aizuchi er at udvise respekt og forståelse over for din modpart, men da det er en integreret del af japansk sprogbrug, kan det også diskuteres, hvorvidt denne respekt og forståelse rent faktisk er ægte, eller om aizuchi blot er en slags indlærte udtryk, der automatisk benyttes under samtaler.
Under forelæsninger eller foredrag, hvor det forventes, at der kun er en talende og lyttende part, er aizuchi imidlertid uhøfligt, da det betragtes som afbrydelser. I samtaler er almindelige afbrydelser også uhøfligt, da det forventes, at man hører efter, indtil modparten har talt færdigt, for derefter vil man selv få ordet og få lov til at tale, indtil man ikke har mere at sige. Aizuchi optræder meget sjældent som et udtryk for uenighed, så dette bør man gemme til det er ens egen tur til at tale, for grundlæggende set stimulerer aizuchi også ens modpart til at snakke videre, og derfor er det altså uhøfligt at være stille, fordi det er et udtryk for, at man ikke gider høre på mere.
Aizuchi er egentlig også lydløst kropssprog såsom øjenkontakt eller nik, hvor man på fysisk vis bekræfter, at man lytter efter, hvad der bliver sagt, men i Japan er det altså almindeligt, at man supplerer verbalt, hvilket typisk gøres med udråbsord, men man kan også vælge at gentage essentielle elementer fra modpartens samtale og gøre disse til et spørgsmål, hvormed man viser, at man gerne vil have bekræftet, om man nu også har hørt rigtigt. På den måde sikrer japanerne faktisk dynamik og flow i en samtale, selvom indholdet i denne kan være begrænset.
Dette er nogle af de hyppigste eksempler på aizuchi i japanske samtaler:
Hai (はい): Betyder egentlig "ja", men i samtaler optræder "hai" også som en forsikring om, at man stadig lytter med. Kan sammenlignes med "nå" eller "okay", men når "hai" tillægges en spørgende undertone kan det faktisk betyde "hvad" eller "må jeg lige få den en gang til". Siges nogle gange tre gange for at udtrykke enighed.
Un (うん): Betyder også "ja", men svarer til det danske "mmh" med lukket mund, hvor man som regel nikker på samme tid. Det er altså bare en slags lydelig måde at vise, at man stadig er med i samtalen. Siges nogle gange tre gange for at udtrykke enighed.
Naruhodo (なるほど): Betyder noget i retning af "jaså", "nåå" eller "nu er jeg med", så det er altså et ord, der utrykker, at man forstår, hvad der bliver sagt.
Sou (そう) / Sounano (そうなの) / Souka (そうか) / Sokka (そっか): Den uformelle måde at udtrykke "det siger du ikke", så det svarer altså også til udtryk som "jaså", "jamen dog" eller "javel ja", idet udtrykket bruges til at udtrykke en vis grad af interesse, idet man har hørt.
Sounandesuka (そうなんですか) / Soudesuka (そうですか): Den formelle måde at udtrykke "det siger du ikke", så det svarer altså også til udtryk som "jaså", "jamen dog" eller "javel ja", idet udtrykket bruges til at udtrykke en vis grad af interesse, idet man har hørt.
Desune (ですね) / Soudesune (そうですね): Betyder egentlig "du har ret" eller "jeg er enig", men det siges på en måde for at udtrykke, at modparten er inde på noget af det rigtige og har en pointe, lidt ligesom "nemlig" eller "præcis".
Hontou (本当) / Hontou ni (本当に) /Hontoudesuka (本当ですか): Betyder "virkelig", så det er endnu en måde at udtrykke "det siger du ikke", lidt ligesom "seriøst?" eller "nej, vel?".
Yokatta (よかった) Yokatta desu (よかったです): Betyder direkte "det var godt", så det er et udtryk, der svarer til "gudskelov" eller "sikke et held".
Wakatta (分かった) / Wakarimashita (分かりました): Betyder direkte oversat "forstået", så det er sådan set bare et udtryk, man anvender, for at vise, at man er helt med på, hvad der bliver sagt.
Uso (うそ): Betyder "løgn", så det svarer altså til "du lyver", "sig, at det er løgn" eller "det er ikke sandt, vel?".
De? (で?) / Sorede? (それで?): Et udtryk, der svarer til "og så", på dansk, hvor man viser, at man ikke kan vente med at høre resten, ligesom når man siger "og hvad skete der så?".
O (お) / Hoo (ほお): Betyder egentlig bare "åh", men bruges også som udråb som "wow" eller "åhr", og det er derfor en måde at udtrykke overraskelse.
Ha? (は?): En lyd, som svarer til det engelske "huh", hvor man på verbal vis udtrykker en grad af perpleksitet eller forvirring - muligvis fordi, der er noget i samtalen, man ikke forstår, eller har svært ved at begribe, så det minder lidt om "øh" på dansk.
Eeee (ええええ) / Heee (へええ): En anden lyd, der kan sammenlignes med "huh", men her udtrykker man derimod en grad af fascination eller overvældelse, fordi der er noget i samtalen, som man synes lyder vildt eller spændende.