Japan har før i tiden gjort brug af den kinesiske kalender, der består af en 12-årig cyklus, hvor hvert år er navngivet efter et bestemt dyr, og dette førte også til, at man opdelte dagen i 12 "timer", hvor hver time (som i virkeligheden var to timer) var opkaldt efter et dyr fra den kinesiske kalender. Dengang gjorde man heller ikke brug af et kontinuerligt årstalsformat - i stedet havde man perioder, som typisk skiftede som følge af store begivenheder, såsom når en ny kejser trådte til. Siden slutningen af 1800-tallet har man i Japan dog kun navngivet perioder ud fra den regerende kejser og samtidig taget det Vestlige tidsformat til sig, så man i dag benytter den gregorianske kalender og 24 timer formatet. Når man skal definere tid på japansk benytter man sig af partiklen "に", der udtales "ni", og denne placeres altid efter det bestemte tidspunkt, hvad end det er et år, en måned, en dag eller et klokkeslæt. Her på siden er samlet en oversigt over, hvordan man angiver dato og tid på japansk.
Årstal
Selvom Japan er gået over til at anvende den gregorianske kalender, så benytter man faktisk stadig den traditionelle årstalsbetegnelse, hvor man har perioder navngivet efter de regerende kejsere. Dette gør det selvsagt indviklet for udlændinge at kunne læse såvel som regne ud, hvilket årstal der er tale om, fordi man altså skal være bekendt med de japanske kejseres regeringstid, men i Japan benyttes denne type årstal i flæng med de gregorianske årstal, så japanerne generelt har nemt ved at holde styr på dem.
På japansk angives årstal med kanjien "年", der udtales "nen", og det er mest almindeligt at gøre brug af numre, når man skriver selve årstallet, selvom disse også nu og da kan skrives med kanjier. Se eventuelt, hvordan man skriver tal på japanske HER. Når man skriver årstal med kanjier, så benytter man dog en cirkel til at skrive nul. Kanjien "年" placeres efter årstallet, og angiver altså, at der er tale om et år og ikke bare et eller andet tilfældigt nummer. På dansk kan man sagtens sige 1997, men på japansk har man brug for kanjien for at lave et tal om til et årstal.
Specifikke datoer skrives på japansk omvendt i forhold til på dansk, hvor man starter med dag efterfulgt af måned og til sidst år. På japansk starter man med året efterfulgt af måneden og til sidst dagen, og som man vil kunne se i de kommende afsnit, så er det nødvendigt at gøre brug af kanjier, fordi det er disse, der er med til at opdele tallene og gøre betydningen af disse forstålige. På dansk skriver på for eksempel 14. april 1935, men på japansk skriver man 1935年4月14日.
Måned
De japanske måneder er nemme at huske, når blot man har lært de japanske tal, for månederne er simpelthen bare navngivet med brug af tal efterfulgt af kanjien for måne "月", der udtales "gatsu". Tallene kan skrives med enten numre eller med brug af kanjier. Man skal dog være opmærksom på, at tallene 4 og 7 normalt har to udtaler, men når man benytter dem til at skrive henholdsvis "april" og "juli", så kan man kun gøre brug af udtalerne "shi" og "shichi". 9 skifter derimod udtale for "kyuu" til "ku". Her er en oversigt over måneder på japansk:
Dag
De fleste af ugedagene på dansk er navngivet ud fra den nordiske mytologi, men på japansk har man derimod gjort brug af elementer samt solen og månen. En ugedag skrives på japansk som "曜日" og udtales "youbi", hvilket optræder som den sidste del af ordet præcis som "dag" gør på dansk. Som forkortelse er det populært at anvende de foranstående kanjier i parentes, når man i Japan angiver en bestemt dag, hvilket svarer til de danske forkortelser "man, tir, osv.". Her er en oversigt over ugedagene på japansk:
Japanske datoer skrives også med brug af tal, men hvor man på dansk anvender ordenstal med et punktum, så benytter man sig på japansk af kanjien for "sol", der samtidig er kanjien for "dag". Denne skrives "日" og udtales oftest "nichi". Foran denne skriver man et tal, hvilket kan gøres med et nummer eller en kanji, og dermed har man skrevet en dato. Mange af disse udtaler bliver imidlertid uregelmæssige, hvilket primært drejer sig om de første 10 datoer, men tallet 4 skaber dog også uregelmæssigheder senere hen, ligesom den 20. har en bestemt udtale. Her er en oversigt over datoer på japansk:
Klokkeslæt
Præcis som med årstal, måneder og datoer, så har man på japansk brug for en kanji for at definere et bestemt tidspunkt på dagen, og når man gør dette i timetal, så benytter man kanjien "時", der udtales "ji". Denne placeres efter et tal, der kan skrives med et nummer eller en kanji. I Japan gør man brug af 24-timer formatet ligesom i Danmark, men man anvender imidlertid ikke udtalerne for 13 til 24, så det er dog også almindeligt at anvende 12-timers formatet, så klokken 13 eksempelvis kan skrives på to måder. På japansk har man nemlig også det, der svarer til AM og PM, hvilket er udtrykkene gozen og gogo. Gozen skrives "午前" og svarer til AM - altså de første 12 timer af dagen, mens gogo skrives "午後" og svarer til PM - altså de sidste 12 timer af dagen. Gozen og gogo angives før tidspunktet og kan altså kun benyttes sammen med tallene 0 til 12, mens tallene 13 til 24 udelukkende kan benyttes om tidspunkerne fra middag til midnat. Her er en oversigt over tidspunkter i hele timer på japansk:
Når man har behov for at angive minutter, så gøres dette med kanjien "分", der som udgangspunkt udtales "pun", selvom den skifter udtale til det uregelmæssige "fun" med brug af bestemte tal. Disse angives med enten numre eller med brug af kanji. Når man ønsker at skrive eller sige et bestemt tidspunkt, så gøres dette ved først at sige time efterfulgt af minutter såsom 12.24, der bliver til 12時 24分. På japansk tæller man minutter over en bestemt time, og man tæller derfor ikke frem til den næste, hvilket vi nogle gange gør på dansk efter at have passeret en halv time. Ved den halve time tæller vi desuden også frem til den næste time, så 13.30 eksempelvis er "halv to" på dansk, mens det på japansk er "13 en halv", der angives med kanjien for "en halv", hvilket er "半", som udtales "han". Minutter på japansk er foreholdvis regelmæssige, så man har kun behov for at lære de hele tiere, samt de første ni minuttal, der placeres efter den regelmæssige udtale af de hele tiere. Her er en oversigt over minutter på japansk:
Tidsudtryk
Her er ydermere en oversigt over nogle faste tidsudtryk på japansk:
