Kopula

Kopula

Kopula er den latinske betegnelse for det verbum, der forbinder et subjekt med et prædikativ såsom et adjektiv eller et substantiv. På dansk er “at være” altså kopula, fordi det er med dette verbum, man eksempelvis kan beskrive et subjekts udseende, tilstand, position osv., når man blandt andet siger “jeg er en mand”, “han er glad”, “pigen var hjemme”. På dansk kommer kopula altså umiddelbart efter subjektet i normale sætninger, men på japansk forholder det sig anderledes, eftersom verber placeres til sidst i en sætning, hvilket også er tilfældet med kopula. Det japanske kopula er “desu” -です- (udtales dess), der ligesom med danske verber kan bøjes i forskellige former alt efter tid, ligesom japanske verber har deres egen negative form.

Desu” (です) er den formelle udgave af det, som svarer til “er”, og benyttes, når man taler til folk, man ikke har noget personligt forhold til eller ikke begår sig med i privatlivet. Ofte kan man dog også gøre brug af desu over for folk man har et nært forhold til for på den måde at vise, at man respekterer dem, hvilket blandt andet ses på tværs af køn eller alder.

Da” (だ) er den uformelle udgave af “desu” og kan faktisk fuldkommen udelades, når man taler på afslappet vis med ens nærmeste såsom venner eller familie, men når verber benyttes i sætninger med andre grammatiske elementer, så overtager disse ofte, så verbet bliver degraderet til sin uformelle grundform.

Deshita” (でした) er datidsformen af “desu” og svarer altså til det danske “var” – i formel tale.

Datta” (だ) er datidsformen af “da” og svarer også til det danske “var” – i uformel tale.

Dewa arimasen” (ではありません) er den negative udgave af “desu” og svarer til “er ikke” i formel tale, men faktisk er denne udgave meget formel, idet der findes en mere udbredt version – nemlig “ja arimasen” (じゃありません).

Ja nai” (じゃない) er den negative udgave af “da” og svarer derfor også til “er ikke” – bare i uformel tale.

Dewa arimasen deshita” (ではありませんでした) er den negative datidsform af “desu” og svarer til “var ikke” på dansk, men igen er der tale om en meget formel udgave, så også her er det mere almindeligt med “ja arimasen deshita” (じゃありませんでした).

Ja nakatta” (じゃなかった) er den negative datidsform af “da” og svarer derfor også til “var ikke” – bare i uformel tale.

 

På japansk skal man altså hele tiden forholde sig til tre faktorer, når man anvender desu: tid, positiv eller negativ, og om det er formel eller uformel tale, og der er derfor også forskellige måder at sige den samme sætning på. Den grundlæggende sætningsstruktur på japansk er Subjekt-Prædikativ-Verbum, så man direkte oversat siger “jeg mand er”, hvilket ser således ud i formel og uformel tale:

Watashi wa otoko desu (私は男です)

Watashi wa otoko da (私は男だ)

Watashi betyder “jeg” – Wa er en partikel, der markerer subjekt – Otoko betyder “mand” – desu/da er kopula.

På japansk forholder det sig dog sådan, at man faktisk ikke behøver at have et subjekt for at lave en sætning, for udtrykket “otoko desu” eller “otoko da” kan også betyde “jeg er en mand”, for så er det ud fra situationen, man tolker betydningen, der også sagtens kan være “det er en mand”, “han er en mand” eller “min kæreste er en mand” præcis som når man på dansk giver korte svar, hvis betydning er betinget af konteksten. Forskellen er bare, at man på dansk kan udelade kopula i korte svar eller udtryk, mens man på japansk typisk inkluderer kopula.

 

Samme sætningsstruktur gør sig gældende med de andre former af desu, så datidsformen “jeg var en mand” ser således ud:

Watashi wa otoko deshita (私は男でした)

Watashi wa otoko datta (私は男だった)

 

Mens de negative former i henholdsvis nutid “jeg er ikke en mand” og datid “jeg var ikke en mand” ser således ud:

Watashi wa otoko deshita (私は男じゃありません)

Watashi wa ojoko ja nai (私は男じゃない)

Watashi wa otoko ja arimasen deshita (私は男じゃありませんでした)

Watashi wa otoko ja nakatta (私は男じゃなかった)

 

Nogle af disse udtryk er sære, men det er blot simple eksempler for at vise, hvordan kopula benyttes med et substantiv. Det forholder sig anderledes med adjektiver, fordi kopula er direkte knyttet til disse, så man kun følger bøjningsreglerne i den formelle og positive form. Der opstår uregelmæssigheder i datidsformerne og de negative former, fordi japanske adjektiver findes i to grupper med forskellige bøjningsregler. 

På japansk har man desuden noget, der kaldes for eksistensverber, hvilket jo sådan set også er “er” på dansk, men på japansk er dette to separate verber: “imasu” (います) og “arimasu” (あります), der primært anvendes til at beskrive, hvor et subjekt befinder sig. Disse verber er også en form for kopula og placeres altså også sidst i en sætning, så et udtryk som “jeg er i parken” direkte oversættes til “jeg i parken er” på japansk. På japansk har man imidlertid ikke bestemt form, så “parken” omtales blot som “park”. Man skal desuden beslutte sig for, om man i denne forbindelse skal benytte “imasu” eller “arimasu”, hvilket gøres ved at forholde sig til, om subjektet er dødt eller levende. Eftersom “jeg” er levende, så skal man benytte “imasu”, men hvis der var tale om en død ting såsom “en cykel”, så skulle man i stedet benytte “arimasu”, som vist i disse eksempelsætninger:

Jeg er i parken = Watashi wa kouen ni imasu (私は公園にいます)

Cyklen er i parken = Jitensha wa kouen ni arimasu (自転車は公園にいます)

“Jitensha” betyder “cykel”, og som man kan se bliver dette subjekt markeret med “wa” præcis som “jeg” (watashi). “Kouen” betyder “park”, og mens man på dansk markerer stedet, hvor noget befinder sig, med en præposition (altså foran stedet), så gøres det på japansk med en postposition (efter stedet) – i denne forbindelse “ni”, der altid anvendes sammen med “imasu” og “arimasu”. “Imasu” og “arimasu” benyttes også om noget, man er i besiddelse af, og når de anvendes med subjekter, så markeres disse med partiklen “ga”, så et udtryk som “jeg har en cykel” kan oversættes til: Watashi wa jitensha ga arimasu (私は自転車があります), hvilket sådan set betyder “jeg en cykel er”, hvorved det bliver tydeligt, hvorfor man i sådanne tilfælde ikke benytter “desu” som kopula. Udtrykket “jitesha ga arimasu” kan både betyde, at man har en cykel, men det kan altså også betyde, at der er en cykel. Betydningen er blot, at en cykel eksisterer, og så er det ud fra konteksten, at man forstår i hvilken sammenhæng.

“Imasu” og “arimasu” er dog de formelle nutidsformer præcis som “desu”, men der er tale om almindelige verber, der følger de almindelige bøjningsregler, som der kan læses mere om HER.

Total Page Visits: 9 - Today Page Visits: 1