Borg

BorgJapanske borge blev opført som fæstninger, der blev strategisk placeret for at vogte udvalgte egne og domæner rundt omkring i landet. De tidligste borge opstod som værn bestående af træbygninger og jordhøje, hvis primære formål var at fungere som militære forsvar mod andre klaner, da Japan før i tiden var opdelt i provinser, der nu og da kom i konflikt med hinanden. I hver provins opstod derfor fæstninger, som med tiden voksede sig større til komplekser med dertilhørende bygninger, og man begyndte også at integrere naturen som forsvar ved at opføre voldgrave og stenfundamenter. I midten af 1400-tallet brød en 150 år lang borgerkrig så ud, hvilket resulterede i et øget behov for at beskytte sig mod rivaliserende klaner i de forskellige provinser, og borge blev således opgraderet ved enten at blive udstykket eller genopført, så de lokale fyrster havde en sikker base, hvor de kunne opholde sig. Borge blev således hovedsæde for lederne af Japans mange provinser, og det betød, at man også måtte gøre noget ud af designet, så de fremstod så prægtige som muligt, hvilket resulterede i, at man blandt andet begyndte at opføre hovedbygninger – tårne kendt som tenshu, hvor fyrsterne både kunne bo og udføre kommandoer. Andre valgte dog at opføre palæer kendt som paladser, mens hovedbygningen kunne fungere som militærbase, hvorfra man eksempelvis havde udsigt ud over det omkringliggende landskab, men ellers var borge som regel også udstyret med vagttårne kaldet yagura.

Borgkomplekserne blev som regel omkranset af stenmure og voldgrave, så man kunne holde provinsens magtbase beskyttet fra udefrakommende angreb, der kunne udføres med pile såvel som kanoner. De var også svære at belejre, idet man kun kunne komme ind på borggrunden gennem bevogtede porte, og borgene fremstod således som små isolerede landsbyer. Men de fungerede dog også som udgangspunkt for tilblivelsen af egentlige landsbyer, idet mange borgere valgte at slå sig ned omkring dem, og dette blev begyndelsen på mange af nutidens storbyer i Japan. Dog varede borgerkrigen ikke ved, for i begyndelsen af 1600-tallet blev Tokugawa-shogunatet etableret, og Japan blev officielt set samlet under en enkelt shogun. Der var derfor ikke længere behov for fæstninger, da Japans provinser ikke længere var i konflikt med hinanden, og landets mange borge blev derfor benyttet som hjemsted for de daimyoer, der fik ansvaret for at kontrollere de forskellige domæner. Der var dog langt flere borge, end der var behov for, og Tokugawa-shogunatet valgte derfor at indføre en lov om, at der i hver provins kun måtte være én borg, hvilket førte til, at man var nødsaget til at rive massevis af borge ned. Mange var allerede blevet ødelagt under borgerkrigen, men i 1600-tallet blev der yderligere tyndet ud, så langt de fleste i denne tid fremstod som ruiner. Andre endte senere hen med at brænde ned eller blive ødelagt af naturkatastrofer, mens nogen simpelthen blev forladt, fordi de lå så isoleret.

Der var fred i Japan i mere end 250 år, indtil slutningen af 1800-tallet, hvor man åbnede landets grænser op for omverdenen, efter at have lukket sig af for denne efter etableringen af Tokugawa-shogunatet. Da japanerne dermed fik indblik i Vestens teknologiske og videnskabelige standard, opstod der atter intern uro i landet, idet mange begyndte at betragte Japan som et tilbagestående og primitivt samfund sammenlignet med omverdenen. Af den grund blev der dannet to politiske grupperinger: Dem som ønskede at bevare shogunatet og det feudale samfund, og dem der ønskede at vælte shogunatet og modernisere Japan. Hermed opstod der atter borgerkrig i Japan, hvor visse borge igen lagde grund til lokale konflikter, og nogle af disse endte derfor med at blive ødelagt. Endnu flere led efterfølgende samme skæbne, da shogunatet simpelthen blev væltet, og den politiske magt blev overdraget til Kejseren, der valgte at støtte op om den moderniseringsproces, som hans følgere havde kæmpet for. Eftersom borge blev anset for at være et unødvendigt levn fra fortiden og et symbol på shogunatet, besluttede man sig for, at disse simpelthen skulle jævnes med jorden, og i løbet af blot få år blev majoriteten af Japans borge derfor revet ned, så langt de fleste blev omdannet til ruiner.

Kun enkelte borge blev skånet, men mange bygninger blev alligevel revet ned, så de tilbageværende borge til sidst fremstod som skygger af sig selv. Typisk var det som regel kun hovedbygningen, der var tilbage, og selvom man havde formået at bevare disse, så gik mange af dem dog senere tabt under Anden Verdenskrig, hvor flere japanske byer blev udsat for bombetogter. Herefter var der kun 12 borge tilbage, som var blevet opført før moderniseringen af landet begyndte i 1800-tallet, og disse har i dag status som værende Japans eneste originale borge, selvom ingen af dem er 100 % intakte:

Himeji-borgen

Matsumoto-borgen

Hikone-borgen

Bitchu Matsuyama-borgen

Inuyama-borgen

Kochi-borgen

Matsuyama-borgen

Matsue-borgen

Marugame-borgen

Maruoka-borgen

Uwajima-borgen

Hirosaki-borgen

 

I kølvandet på Anden Verdenskrig erkendte man dog vigtigheden ved at bevare sin kulturhistorie, og derfor begyndte man mange steder at genopføre borge, der hvor det var muligt. De fleste steder var borggrundene blevet genanvendt til andre formål, men mange steder var de blevet bevaret som parker eller ruiner, og man kunne derfor genskabe det område, man før i tiden havde forsøgt at skille sig af med. For det meste har man kun valgt at genopføre hovedbygningen og omdanne denne til et museum, ligesom den kan fungere som vartegn og turistmagnet. Andre steder har man investeret i at genopføre borge på mere autentisk vis.

På engelsk kaldes en japansk borg for “castle”, og nogle gange oversættes de derfor til “slotte” på dansk. På japansk kaldes en borg for “shiro”, men når den kombineres med et bynavn ændres udtales til “jou”. Der findes tre typer af borge i Japan: Yamajiro, som blev bygget på bjerge. Hirajiro, som blev på åbne områder, hvilket krævede anlæggelsen af en voldgrav. Og Hirayamajiro, der blev bygget på bakker. 

Total Page Visits: 56 - Today Page Visits: 1