Okiya kaldes også for geisha-huse, fordi det er i disse bygninger, geishaer holder til. En okiya er som regel eget af en kvinde, der selv har været en geisha, før hun har fået lov at overtage forretningen og føre denne videre som en slags adoptivdatter. En kvindelig ejer af en okiya kaldes for okaasan, hvilket er det japanske ord for "mor". Før i tiden blev piger bundet til en kontrakt, når de blev tilknyttet en okiya, hvilket typisk foregik af nød, fordi det var svært for kvinder at finde andre former for beskæftigelse - udover prostitution. Ligesom med bordeller var der også mange piger, der blev solgt til en okiya, og de blev på den måde bundet til en kontrakt, der kun kunne betales af ved at arbejde i mange år. Selv når kontrakten var blevet betalt af, var der dog mange geishaer, der valgte at blive hos en okiya, der på en måde blev deres hjem, eftersom der ikke var andre steder, hvor de kunne føle sig trygge. I dag er en okiya mest af alt en arbejdsplads, så mange geishaer har altså deres helt private bolig.
For at blive en geisha skal man bestå et læringsforløb, der først indebærer en periode som shikomi. I gamle dag startede piger ud som meget unge – helt ned til 6 år, mens man i dag skal være oppe i teenageårene for at komme i lære som geisha. Nu tager det cirka et år for en shikomi at blive en såkaldt maiko, og efter at have bestået de tre grundlæggende elementer inden for geisha-hvervet (at spille på instrumenter, at underholde, samt kendskab til social etikette) vil hun efter et par år bestå sit læringsforløb og blive geisha under en ceremoni kendt som erikae. Man kan både bestille geishaer hos en okiya, men hos mange okiyaer kan man også komme og blive underholdt af geishaer, og derfor er der flere af dem, som har scener, hvor der tilbydes opvisninger til et større publikum, mens andre tilbyder en traditionel form for opvartning under mere private rammer.
Kyoto er nu om dage kendt for at være hovedsædet for Japans geisha-kultur, og derfor er der hér en større koncentration af okiyaer end i andre steder i landet. I gamle sag befandt okiyaer sig i en distrikt kaldet hanamachi, mens de før dag befandt sig i den samme bydel som bordeller, så det generelt var svært at distancere okiayer og bordeller fra hinanden. Men en geisha er altså en kvinde, der modtager betaling for at underholde, mens en prositueret modtager betaling for at dyrke sex. Dog har geishaer før i tiden dyrket sex med deres kunder, og før de fik status som geishaer, skulle de typisk også have mistet deres uskyld - noget som tilmed kunne foregå via en ceremoni kaldet mizuage, hvor mænd kunne byde på en maiko, hvilket var ret indbringende for en okiya.
For at have titel som geisha, skal man være tilknyttet en okiya - også selvom man primært arbejder som selvstændig og ikke har nogen kontrakt, der skal betales af, hvorved man arbejder som det, der kaldes for jimae.