29. marts 2015: Første dag i Tokyo

29. marts 2015: Første dag i Tokyo

 

På denne dag besøgte jeg:

-Tokyo Metropolitan Government Building i Tokyo

Ankomst til Japan

29. marts 2015: Første dag i Tokyo
Udsigt til Tokyo Skytree fra lufthavnsbussen

Klokken var 8.45, da jeg ankom til Narita Lufthavn øst for Tokyo den 29. marts 2015. Det var første gang, jeg nogensinde havde været ude at rejse med et fly, og så tilmed alene - men selvom jeg havde tilbragt over ti timer i luften (først fra København til Østrig og så videre fra Østrig til Japan), så var jeg på ingen måde træt. Nok snarere overtræt og spændt på at få set det Japan, som jeg kun havde set på TV og læst om i bøger. Jeg havde bestilt en pakkerejse gennem Japanspecialisten, så der var sørget for det meste hjemmefra. Mit hotel lå i Shinjuku i Tokyo, men det åbnede først for tjek-ind flere timer senere. Først skulle jeg dog fra lufthavnen til Tokyo, hvilket kom til at foregå med bus. Her blev jeg for første gang gjort opmærksom på, hvor dårlige japanere er til engelsk, for da min bagage skulle tagges, kunne jeg slet ikke forstå, hvad de ansatte sagde, så jeg var så heldig, at jeg kunne bede dem tale japansk i stedet. Vi var kun syv ombord på bussen, og de fleste af dem var så trætte, at de brugte turen på at sove, mens jeg tværtimod havde travlt med at glo ud ad vinduet som et barn på vej i Tivoli.

 
 

                                                                         Ankomst til Tokyo

29. marts 2015: Første dag i Tokyo
En gade i Shinjuku

Det var en lang, men fascinerende tur fra Narita Lufthavn, gennem Tokyo bymidte og med ankomst til Shinjuku i den vestlige del af byen. Man går fra at køre på motorveje, forbi marker og skove, og nærmer sig gradvist en fjern samling skyskrabere. På vejen begynder natur at blive udskiftet med huse, og pludselig befinder man sig i en storby med bygninger til alle sider, hvor veje og broer snor sig i et uoverskueligt net i modsætning til København, hvor alt befinder sig på et mere fladt og jordnært niveau. Noget, jeg hurtigt bed mærke i, var, at man i Japan ikke kører med tændte lygter om dagen, og at folk generelt er gode til at overholde fartgrænsen og vise hensyn på vejene. I Danmark gælder det tit om at komme først, og folk stresser, fordi de har travlt. Japanerne virkede derimod systematiserede og lod til at have god tid - og så larmede deres biler ikke særlig meget, ligesom der ikke var meget snavs at komme efter på overfladen.

 

29. marts 2015: Første dag i Tokyo
Salgsautomater står overalt i Japan

Da jeg ankom til Shinjuku, valgte jeg straks at tage på sightseeing, for jeg havde valgt at pakke let og havde derfor ikke særlig meget bagage at bære rundt på. Egentlig vidste jeg ikke, hvor mit hotel var, for vi passagerer var blevet sat af ved Shinjuku station og måtte selv finde vej derfra, så jeg kunne samtidig bruge tiden på at lære området at kende. Heldigvis havde jeg et kort, hvor jeg havde markeret mit hotels beliggenhed, og efter noget tid lykkedes det mig at finde det - gemt væk blandt de særprægede højhuse, som faktisk gjorde det nemmere at lokalisere, da de også var markeret på kortet. Senere skulle det vise sig, at jeg kunne benytte bygningerne som et slags fyrtårn, når jeg for vild i området og ikke vidste, hvor jeg skulle gå hen.

Da jeg havde lokaliseret mit hotel, valgte jeg at se mig rundt i området, og i kontrast til de enorme skyskrabere endte jeg i mere forstadslignende omgivelser med smalle veje, familiehuse og ingen trafik. Jeg bed hurtigt mærke i, at Tokyo er en meget ren og ordentlig by. Luften var helt vildt frisk, selvom der endnu ikke var blade på træerne. Der var intet affald eller cigaretskodder på gaderne - heller ikke de velkendte tyggegummirester, der præger et hvert fortorv i Danmark. Man skal desuden passe på cyklerne i Japan, for de kører, hvor det passer dem. Mange steder er der ikke cykelstier, så folk cykler både midt på vejen blandt biler og på fortovene blandt de gående. Jeg vidste godt, at man i Japan går med operationsmasker, men jeg blev alligevel overrasket over at se, hvor mange det egentlig var. Det er ikke det indtryk, man får gennem film og anime.
 
 
29. marts 2015: Første dag i Tokyo
Det første tempel, jeg besøgte
I Japan er der salgsautomater over det hele, hvor man både kan købe slik, sodavand, te og alt, hvad man ellers lige trænger til. Jeg havde dog kun to 10.000-yensedler på mig, hvilket automater ikke tager imod, så jeg besluttede mig for at gå ind i en butik og købe noget, så jeg kunne komme i besiddelse af nogle småpenge. Jeg endte med at købe for 500 yen (30 kr.) chokolade med grøn te, som jeg havde lovet min nabo at tage med hjem. Butikken var en slags købmand (en såkaldt konbini), hvor alt var relativt billigt. Jeg havde lyst til at købe meget mere, men det var første dag, så jeg ville stadig beherske mig. Jeg bed desuden mærke i, at der i sektionen med plejeprodukter stod onaniredskaber fremme (i børnehøjde) sammen med blandt andet barbergrej og sminke, som om det er en helt almindelig dagligvare i Japan.
 
 
 
29. marts 2015: Første dag i Tokyo
Haven tilknyttet templet

Da jeg skulle betale, blev mine varer scannet af en pige, mens en anden lagde dem i en plastikpose. Der blev gjort meget ud af service, og da jeg overrakte pengene, huskede jeg at benytte begge hænder, da man behandler kontanter med respekt i Japan. Eftersom jeg havde købt for så lidt, blev jeg mødt med endeløse buk og "tak", da jeg betalte med en 10.000 yen-seddel, som endda ikke kom i kassen, men derimod fik en æresplads på bordet - indtil jeg havde forladt butikken, hvorefter den blev pakket ned til de andre sedler. Pludselig fik jeg øje på et tempel midt i vældet af familieboliger, og jeg besluttede mig for at stoppe og tage et hvil. Udadtil var der et "alter", hvor besøgende kunne ofre mønter, ringe på en klokke og bede. Jeg spurgte en kvinde, der netop havde gjort dette, hvilken slags tempel det var, og hun forklarede, at det bare var et sted, hvor man kunne åbne op for lidt åndelig stabilitet i en travl hverdag - en slags nulstilling af sindet. Jeg ville gerne prøve at ofre en mønt, men havde kun en 500-yen på mig, og hun forklarede, at det var alt for meget - så hun var så venlig at give mig 5 yen (25 øre), så jeg kunne prøve.

 
29. marts 2015: Første dag i Tokyo
Udsigten fra Tokyo Metropolitan Government Building

Selvom jeg befandt mig i en millionby, så virkede det på ingen måde sådan. Gaderne var ikke overrendt af mennesker, og der var god afstand mellem bilerne på vejene. I København skal man ofte møve sig frem på fortorvene i alle dagens timer, fordi folk bevæger sig i et ustadigt tempo, men i Tokyo er der plads, til at nogen kan gå hurtigere end andre, så der bliver ikke proppet på stisystemerne, da det er nemmere at finde sig til rette i en gruppe, der passer til ens tempo. Klokken var stadig ikke mange, så jeg vente tilbage til højhusene og udså mig Tokyo Metropolitan Government Building, som har et gratis observatorium, hvor man har udsigt til Tokyo. Jeg havde læst om det hjemmefra, men vidste ikke om man måtte bebringe så meget bagage, som jeg havde med. Jeg tog dog chancen, og det viste sig, at jeg sagtens kunne komme op, så længe de fik lov til at tjekke ens ejendele for mistænkelige effekter. Jeg skulle dog bare åbne tasken - de gad ikke en gang rode i den. Observatoriet ligger i 200 meters højde, så man har en pæn udsigt ud over byen. Der var desuden souvenier-boder, hvor de fleste besøgende opholdt sig, så det var nemt at få plads ved et vindue og nyde sceneriet, der bestod af bygninger, så langt øjet kunne række. Jeg havde aldrig set skyskrabere eller templer før, så det var en overvældende dag med mange nye indtryk fra en ny kultur.
 

29. marts 2015: Første dag i Tokyo
En hjemløs mands hule på gaden
Da klokken var ved at blive to, besluttede jeg mig for at gå hen på hotellet og vente i lobbyen. Der var en hel del danskere, der vist nok havde siddet og ventet i flere timer - fordi de i modsætning til mig havde en masse bagage med, som de ikke bare kunne gå rundt med og åbenbart ikke gad stille på hotellet, selvom det ellers var mulighed for det. Tjek-in startede klokken 15, og jeg fik værelse på femte sal med udsigt til en gade omkranset af højhuse. Jeg var ret træt, fordi jeg for det første havde gået meget, men også på grund af tidsforskellen til Danmark. Jeg havde nemlig ikke sovet i flyet, så jeg havde lidt jetlag. Jeg valgte derfor at slappe af på mit værelse, indtil mørket faldt på. I underetagen på hotellet befandt sig en købmand, hvor jeg valgte at købe lidt snacks og aftensmad, inden jeg igen besluttede mig for at tage hen til observatoriet i nærheden, så jeg kunne se, hvordan Tokyo ser ud om aftenen.
 
 
På vejen gik jeg forbi en samling små lejre bestående af mystiske telte/huler, hvilket viste sig at være hjemløse, der havde slået sig ned ved vejen, hvor de simpelthen boede. Der var ingen, der bad om mad eller penge. De opholdt sig for sig selv og generede ikke folk, der gik forbi. Deres huler var lavet af alt fra dåser og papkasser til paraplyer og bildæk.
 
Fra observatoriet var der en helt anden udsigt end tidligere, hvor man kunne fornemme horisonten. Nu var alting sort, og jorden var et hav af lys, der bare strakte sig evigt frem. Jeg valgte at købe en souvenir til min far og tog tilbage til hotellet, hvor jeg afsluttede dagen med et langt karbad, inden jeg gik tidligt i seng, så jeg kunne være frisk til den kommende dag. Jeg satte vækkeuret til klokken 7 og havde på forhånd besluttet, hvor jeg skulle hen, når jeg stod op.
 
 

Dagens højdepunkt: Udsigten fra Tokyo Metropolitan Government Building giver et fantastisk udsyn over Tokyo, der kan være meget overvældende som dansker, når man er vant til byer uden skyskrabere. 

 

Dagens gode minde: Kvinden der valgte at give mig en mønt, så jeg kunne ofre denne ved det buddhistiske tempel.

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen.

 

Dagens gode råd: Lad være med at slæbe for meget bagage med til Japan. Det er besværligt at slæbe rundt på. Brug i stedet tiden på at gå rundt og få set ting.

29. marts 2015: Første dag i Tokyo366total visits,2visits today