På denne sag besøgte jeg:
Osaka
Farvel Tokyo
Jeg stod tidligt op, så jeg kunne tjekke ud fra hotellet i Shinjuku efter tre nætter i Tokyo, hvilket havde været inkluderet i min pakkerejse, så herfra måtte jeg altså betale for mine overnatninger, men det gav mig også frihed til at vælge, hvor disse skulle foregå, og jeg havde derfor udset mig Osaka, så jeg kunne begive mig bort fra hovedstaden og udforske de kendte seværdigheder i de vestlige egne af Japan. Med tasken pakket begav mig derfor mod stationen, så jeg kunne rejse videre til Osaka, hvilket skulle foregå med shinkansen, så den 500 kilometer lange tur kun ville tage omkring 3 timer. Og heldigvis fik jeg en vinduesplads, så jeg kunne beundre det skiftende landskab undervejs.
Det var virkelig betagende at suse forbi japanske byer, marker og bjerge og opleve alsidige udsigter, som man ikke er vant til i Danmark. Store dele af turen foregik dog gennem bjergtunneller, og der var derfor mørkt i perioder, og eftersom det på denne dag var skyet, kunne jeg desværre ikke se Fuji-bjerget, da vi passerede forbi dette.
Kort før ankomsten til Osaka begyndte det så at regne, og mange steder kælede skyerne mod bjergene, hvorfra man tilmed kunne se vandet fordampe, fordi det stadig var ret varmt. Det er et af de syn, jeg altid bliver betaget af i Japan, fordi det virker så eksotisk, samtidig med at de giver en indre ro at betragte den opstigende dis fra de grønne skove, så det er altid noget, jeg nyder at betragte.
Ankomst til Osaka
Da jeg ankom til Osaka, var himlen grå, og regnen væltede ned. Det første, jeg gjorde, var derfor at købe en paraply, der kun kostede 500 yen, og så skulle jeg ellers finde mit hotel, der befandt sig langt fra shinkansen-stationen. Eftersom jeg var studerende, var jeg nemlig gået efter det billigste hotel, jeg kunne finde, og jeg valgte derfor et businesshotel i det sydlige Osaka. Jeg kunne sagtens have taget toget dertil, men der var endnu ikke åbnet op for indtjekning på hotellet, og da der alligevel ikke var mange folk i gaderne på grund af vejret, besluttede jeg mig for at gå derhen og dermed opleve Osaka på første hånd, så jeg kunne danne mig et indtryk af byen. Det var godt nok en lang tur i regn og med bagage på ryggen, men jeg blev hurtigt opmærksom på, at Osaka var en anderledes by i forhold til Tokyo.
Her var ikke lige så ordentligt, folk var mere uhøflige, og for første gang under mit ophold så jeg skrald ligge i gaderne. Folks moral var dog stadig den samme. Uden for butikkerne stod der standere, hvor man kunne stille sin paraply, imens man var inde at handle, og der kunne den stå i fred, uden at nogen snuppede den. Det er desuden heller ikke ualmindeligt, at folk cykler med deres paraply slået ud, for på grund af de høje bygninger er der ikke megen vind, så det kan sagtens lade sig gøre, selvom det faktisk er ulovligt, men politiet siger sjovt nok intet til det.
I Osaka gik jeg blandt andet forbi en tankstation, hvor jeg bemærkede, at der var folk ansat til at tanke bilerne op, imens andre gjorde dem rene, alt imens føreren kunne sidde i sin bil og slappe af. Processen tog kun få minutter, og så hang beninslangerne desuden i loftet, så hele parkeringsområdet var åbent og nemt at køre igennem.
Jeg oplevede også en udrykning, der foruden sirener indeholdt en stemme, der ud fra højtalerne bad folk om (på høflig vis) at passe på og gøre plads. Det samme gjorde sig gældende med skraldebilerne, der alarmerede med et "pas på", når de skulle dreje eller bakke, og på den måde forebygger man altså påkørselsulykker i Japan, fordi køretøjerne alarmerer om deres tilstedeværelse.
Der var ikke så meget natur i Osaka, men jeg passerede dog forbi en stor flod, hvor jeg kunne se, at hjemløse holdt til i små lejre, der lignede dem, som jeg havde set i Tokyo. I Osaka står også nogle af Japans højeste bygninger, og det var som dansker sjovt at se, hvordan disse nærmest blev opslugt af skyerne og gik i et med himlen. Jeg kunne sagtens være gået forbi et observatorium for at nyde udsigten ud over byen, men det gad jeg ikke lige at bruge penge på, for netop de lavthængende skyer gjorde det klart, at der nok ikke var så meget at se fra den højde.
Selvom jeg ikke besøgte nogle seværdigheder på min vej, så var det generelt interessant at gå rundt og opleve en anden japansk storby, for Japan er et stort land med varierende kultur. Jeg foretrak dog den ordentlighed og struktur, som jeg havde oplevet i Tokyo, for ikke at sige ven venlighed, som jeg automatisk mødte fra folk. I Osaka var der ikke lige så mange smil.
Hen på eftermiddagen lykkedes det mig at finde mit hotel, der lå i et noget usselt kvarter, og hotellet var da som ventet også en anelse sølle - rent ud sagt slidt og beskidt. Businesshoteller bliver jo mest anvendt af forretningsfolk, der bare skal have et sted at sove, når de ikke er på arbejde, så på mit værelse var der kun en futon på gulvet, et lille bord, et køleskab og et TV. Bad og toilet blev delt af gæsterne, men hele hotellet var dog forbeholdt mænd - foruden en enkelt etage tiltænkt kvinder, hvor jeg derfor ikke måtte gå hen. Jeg havde dog ikke noget imod rammerne, da det trods alt kun kostede mig 80 kr. per nat, hvilket jo var uhørt billigt, men det var dog også tydeligt, at nogle gæster havde slået sig ned på hotellet og rent faktisk boede på det, da det jo var en billig husleje. De havde eksempelvis udsmykket deres dør og sat blomster ude foran.
Personalet kunne kun tale japansk, men det var nemt nok at kommunikere med dem. I indgangen skulle man smide skoene og iføre sig sutsko. Badeværelserne var ret ulækre, så det var tydeligt, at det primært var mænd, der boede på hotellet. Gangene var også uhumske med huller i tapetet og pletter på gulvene, og selvom jeg havde valgt et ikkeryger-værelse, stank hele etagen af røg.
Det samme gjorde det udenfor, for neden for mit vindue boede nemlig en gruppe hjemløse, der brændte ting af i tønder, så det ikke var til at have vinduet åbent. Om aftenen var de temmelig højrøstede, fordi at de fordrev tiden med at drikke, og så lå der også en karaokebar i nærheden, hvilket sagtens kunne høres. Hotellet befandt sig tilmed lige ved siden af en station, hvor man jævnligt kunne høre toget køre forbi og bommene på jernbaneoverskæringen gå ned.
Dette var alt i alt et eksempel på, at man får, hvad man betaler for, men til prisen havde jeg egentlig intet imod at skulle opholde mig på dette sted i et par dage, hvor jeg alligevel havde planlagt at rejse rundt og få set nogle af de kendte steder i denne del af Japan. Helt nøjagtigt havde jeg udset mig Kyoto og Himeji-borgen, men jeg vidste endnu ikke, hvad den næste dag ville byde på, idet det afhang af vejret, der dog heldigvis var klaret op.
Dagens højdepunkt: Turen fra Tokyo til Osaka med shinkansen gav en flot indsigt i det japanske landskab
Dagens gode minde: Synet af regn, der fordamper fra bjergene er virkelig betagende, når man kommer fra et fladt land
Dagens forbrug på seværdigheder: 0 yen