Farvel Tokyo
Jeg stod tidligt op, så jeg var klar til at tjekke ud fra hotellet i Shinjuku inden klokken 11. Jeg pakkede alle mine ting ned i en taske og begav mig mod stationen, så jeg kunne rejse videre til Osaka, hvor jeg de næste dage skulle bo. Igen skulle jeg med et lokaltog til Tokyo station og derfra med shinkansen. Nu havde jeg heldigvis prøvet begge dele før, så jeg vidste efterhånden, hvor jeg skulle gå hen, og hvilke tog, jeg skulle tage. Turen til Osaka er en lang tur, der varer et par timer, men jeg havde heldigvis en vinduesplads på hele vejen, og på grund af udsigten til det skiftende landskab føltes tiden ikke så lang. Store dele af turen foregik dog gennem bjergtunneller, og der var derfor mørkt i perioder. På vej mod Osaka begyndte det samtidig at regne, og mange steder kælede skyerne mod bjergene, hvorfra man kunne se vandet fordampe, fordi det stadig var ret varmt.
Goddag Osaka
Da jeg ankom til Osaka var himlen grå, og regnen væltede ned. Det første, jeg gjorde, var at købe en paraply, der kun kostede 30kr., og så skulle jeg ellers finde mit hotel. Med i min pakkerejse var der kun hotel i de første dage i Tokyo, så jeg havde selv udset mig et hotel i Osaka, hvor jeg gik efter det billigste, eftersom jeg bare skulle have et sted at overnatte. Det resulterede i, at jeg valgte et businesshotel langt fra shinkansen-stationen, så jeg besluttede mig for at opleve Osaka på første hånd ved simpelthen at gå derhen. Det var en lang tur i regn og med bagage på ryggen, og jeg blev hurtigt opmærksom på, at Osaka var en anderledes by i forhold til Tokyo. Her var ikke så ordentligt, folk var mere uhøflige og for første gang under mit ophold så jeg skrald ligge i gaderne. Folks moral er dog stadig den samme. Uden for butikkerne står der standere, hvor man kan stille sin paraply, imens man er inde at handle, og der kan den stå i fred, uden nogen snupper den. Det er desuden heller ikke ualmindeligt, at folk cykler med deres paraply slået ud - på grund af de høje bygninger er der ikke meget vind, så det kan sagtens lade sig gøre.
I Osaka gik jeg blandt andet forbi en tankstation, hvor jeg bemærkede, at der er folk ansat til at tanke bilerne op, imens andre gør dem rene, alt imens føreren kan sidde i sin bil og nyde det. Processen tager kun få minutter, så der opstår ikke kø. Jeg oplevede også en udrykning, der foruden sirener indeholder en stemme, der ud fra højtalerne beder folk om at passe på og gøre plads. Det samme gør sig gældende med skraldebilerne, der alarmerer, når de skal dreje, og på den måde forhindrer man altså venstresvingsulykker i Japan (man kører i venstre side). I Osaka står også nogle af Japans højeste bygninger, og det var som dansker sjovt at se, hvordan disse nærmest blev opslugt af skyerne og forsvandt i himlen. Der var ikke så meget natur i Osaka, men jeg passerede dog forbi en stor flod, hvor jeg kunne se, at hjemløse holdt til i små lejre, der lignede dem, som jeg havde set i Tokyo.
Hen på aftenen lykkedes det mig at finde mit hotel, der lå i et noget usselt kvarter. Businesshoteller bliver mest anvendt af forretningsfolk, der bare skal have et sted at sove, når de ikke er på arbejde, så på mit værelse var der kun en futon på gulvet, et lille bord, et køleskab og et TV. Bad og toilet blev delt af gæsterne, men hele hoteller var dog forbeholdt mænd - foruden kvinderne, der kun havde en enkelt etage for sig selv. Det var et ret sølle hotel, hvor personalet kun kunne japansk. I indgangen smed man skoene og iførte sig sutsko. Badeværelserne var ret ulækre, så det var tydeligt, at det primært var mænd, der boede på hotellet. Gangene var også beskidte, og det var åbenlyst at mange "boede" på deres værelser, eftersom de havde gjort området personligt ved at sætte ting uden for deres dør. Hotellet lå lige ved siden af en station, som jeg havde udsigt til fra mit værelse. Neden for mit vindue boede desuden en gruppe hjemløse alkoholikere, der brændte ting af i tønder, så det ikke var til at have vinduet åbent. Om aftenen var de temmelig højrøstede, og så lå der også en karaokebar i nærheden, hvilket sagtens kunne høres. Jeg var dog træt efter den lange rejse, så jeg havde intet problem med at falde i søvn, og jeg var jo alligevel i gang det meste af dagen, så jeg havde ikke noget imod rammerne, da det trods alt kun kostede mig 80 kr. per nat.
Jeg havde valgt at bo i Osaka, fordi jeg gerne ville besøge nogle af byerne i nærheden, og næste dag var første stop på turen Himeji, hvor jeg gerne ville se byens kendte borg.