22. marts 2016: Kamakura

På denne dag besøgte jeg:

 

Kamakura:

-Hasedera

Kotokuin

-Zeniarai Benten Ugafuku

-Tsurugaoka Hachimangu

-Vandreruterne i Kamakura

 

Shizuoka

Afsted til Kamakura

Denne dag havde jeg egentlig planlagt at se Fuji-bjerget, men da jeg gik ud, kunne jeg godt se på skyerne, at det kom jeg ikke til foreløbigt. Jeg tog i stedet til Kamakura, der ligger syd for Tokyo. Jeg havde læst om stedet og hørt så meget om det, men det som folk taler mest om er byens store Buddha-statue. Jeg blev dog overvældet over, hvad byen ellers havde at byde på. Det er en almindelig japansk by med moderne huse, men rundt omkring er der efterladenskaber fra gamle dage præcis som i Kyoto, for Kamakura var også et af de steder, hvor buddhismen i sin tid blomstrede. Det første, jeg gjorde, var at gå på stranden, hvorfra jeg fortsatte til Hasedera, der er et tempel med japanske haver samt en lille grotte. Her var også hundredvis af statuer og en trappe, der førte op til en flot udsigt over byen. Hasedera er kort sagt en idyllisk lille afkrog med en spirituel atmosfære, som helt sikkert er et besøg værd, hvis man skal til Kamakura. Efter min mening er det et mere imponerende sted, end det næste, jeg skulle besøge.

Jizo-statuer ved Hasedera

Hasederas haver

Herefter gik turen nemlig videre til Kotokuin, hvor Kamakuras store Buddha-figur befinder sig, og hér var også størstedelen af byens turister samlet, da det som nævnt er Kamakuras vartegn og mest populære attraktion. Der var specielt mange asiatere, hvor kinesere lod til at dominere, men udover statuen var der egentlig ikke meget andet at se, så jeg endte med kun at blive der et par minutter. Det koster dog nærmest ingenting at besøge den store Buddha, så den er ikke desto mindre et besøg værd, og den lå meget passende på vejen videre mod Kamakuras vandreruter, som jeg havde tænkt mig at gøre brug af på min tur videre til næste stop: Zeniarai Benten Ugafuku, hvilket er en helligdom, der ligger omkranset af klipper, så den næsten ikke er til at finde.

Efter at have købt et par souvenirs til familien valgte jeg altså at tage på vandretur i bjergene, der omgærder byen, mens jeg ventede på at vejret klarede op. Det var en meget hård rute, hvor man ikke har gjort meget ud af at gøre det nemt for folk. Enkelte steder var der lavet trapper, men alt i alt måtte man affinde sig med den slidte jord og blottede trærødder og blot håbe på, at man ikke fik overbalance, for det var stejlt mange steder, og man var langt væk fra hjælpen, hvis man skulle glide ud over en skrænt. 

Turen var som at gå rundt i en regnskov med høje træer og fuglekvidder overalt. Et par egern gav mig tilmed den oplevelse at give sig til at parre foran mig. Til trods for at jeg er i gang hele dagen og mine ben skriger, når jeg er i Japan, så er jeg fuld af energi, fra jeg står op og til jeg går i seng. Jeg mistænker luften for at være forklaringen, for luften er så ren og mættet af ilt. Jeg synes at man i Danmark nemt bliver tung i hovedet - især i vintermånederne hvor planterne er døde, så man ofte er ugidelig og træt og føler sig syg. Sådan har jeg det slet ikke i Japan. Især i bjergene føler man sig frisk og bliver ikke en gang lige så udmattet, som når man skal bestige en trappe derhjemme.

Den store Buddha

Vandrerute

Selvom man var ret højt oppe, var der alligevel enkelte huse at finde, og på tilbagevejen stødte jeg også på gader, der var så smalle og stejle, at man som bilist næppe vil have, at ens bremser skal svigte. Der var knap nok plads til at én bil kunne køre, så da der pludselig kom en skraldevogn, måtte man som fodgænger vige til siden. Jeg nåede med tiden et smut forbi Zeniarai Benten Ugafuku, der befandt sig for enden af en udskåret grotteåbning, og efterfølgende begav jeg mig så nordpå til Tsurugaoka Hachimangu, hvilket foregik gennem Kamakura by, der var en stor kontrast til det miljø, jeg netop var kommet fra. Det er lidt fascinerende, at et så lille område kan have så mange facetter at byde på, men er generelt typisk for mange steder i Japan, at man inden for få hundrede meter kan opleve vidt forskellige ting, der rækker fra naturligt til traditionelt til moderne.

Smuttur til Shizuoka

På dette tidspunkt havde solens varme opløst de fleste skyer, så efter turen forbi Tsurugaoka Hachimangu tog jeg tilbage til stationen og derfra videre til Tokyo, hvor jeg steg på shinkansen til Shizuoka, fordi jeg håbede at kunne se Fuji-bjerget derfra. Det var dog en lang tur og det viste sig, at vejret var anderledes så langt sydpå. Der var nemlig skyet, og efter at have gået lidt rundt i byen indså jeg, at jeg ikke ville komme til at se Fuji-bjerget på denne dag. Selvom Shizuoka er en by med omkring 1,5 millioner indbyggere, så følte jeg mere at jeg gik rundt i en gigantisk landsby. Der var så stille og roligt, og børn helt ned til 3-4 års alderen gik rundt alene på gaden og på legepladser. Selvom mange gader i Japan er fortov, cykelsti og vej ud i et, så er man ikke bange for at blive kørt ned, for alle er opmærksomme i deres rolle i trafikken, selvom folk farer rundt med en afslappet holdning. Der bliver ikke dyttet, råbt eller noget af hinanden. Folk lader slet ikke til at have travlt.

Tsurugaoka Hachimangu

Da jeg stod og ventede på et lokaltog, var der dog nogle damer, der begyndte at brokke sig til hinanden, da klokken var 15.12, eftersom det var det tidspunkt, toget skulle være ankommet på. Det var ikke en gang forsinket endnu, og de syntes, det var for galt, at det ikke kunne komme til tiden. I Danmark er man jo vant til aflysninger, signalfejl, sporarbejde og pjat i tide og utide, hvilket er en af grundene til at jeg elsker Japan. Her gør man en ære i at overholde en tidsplan, fordi man ved, at tusindvis af folk afhænger af, at man tager sig sammen og sørger for at de kan komme af sted til tiden. 

På vej hjem oplevede jeg at stå i et tog proppet til randen, hvor dørene lige akkurat kunne lukkes, men på den tid er der heldigvis (og ret logisk) ikke så langt imellem afgangene, så dem der ikke kunne komme ind kunne sagtens vente til det næste. Det er ikke meget anderledes end at rejse med metroen i København i myldretiden, bortset fra at den bare bipper og lukker dørene i, inden alle er ude - eller nogen overhovedet er nået at komme ind, hvilket resulterer i trængsel.

 

Forrige dag - Næste dag

Dagens højdepunkt: Vandreturen i Kamakuras bjerge er en spændende og beroligende oplevelse med masser af indtryk

 

Dagens gode minde: Synet af to egern, der besluttede sig for at parre.

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 420 yen.

 

Dagens gode råd: Lad være med at tage til Kamakura bare for kun at se Buddha-statuen. Byen har så mange andre spændende ting at se.

Total Page Visits: 697 - Today Page Visits: 1