10. april 2017: Ganryujima og Kyushu

Første stop: Ganryujima

Jeg havde valgt at bo på hotel i Hiroshima, fordi der var en hel del ting i det sydvestlige Japan, jeg gerne ville se - heriblandt øen Ganryujima, der er kendt for at være stedet, hvor den mest berømte samuraiduel fandt sted, da Musashi Miyamoto den 13. april 1612 overvandt sin rival Kojiro Sasaki ved at dræbe ham med en sværdattrap af træ. Det var således næsten på dagen, da jeg på denne begav mig afsted mod Ganryujima, hvilket foregik ved, at jeg tog toget fra Hiroshima til Mojiko på det nordlige Kyushu, så jeg for første gang satte foden på en anden af Japans fire hovedøer, idet jeg indtil videre kun havde befundet mig på Honshu. Fra Kyushu skulle jeg så videre med en båd til Ganryujima, hvilket desuden var første gang, jeg skulle ud at sejle i Japan, hvilket kom til at foregå i gråvejr, da det på turen begyndte at regne.

Ganryujima er en lille ubeboet ø, som ligger i strædet mellem Kyushu og Honshu, hvilket er temmelig trafikeret, idet det er en hurtigere rute for skibe til og fra Korea, der ellers skulle sejle syd om Kyushu for at passere Japan, så der var både passagerskibe og enorme containerskibe, som omgav den lille turistbåd, hvor jeg var den eneste udlænding ombord. Foruden mig var der nemlig kun en lille gruppe ældre japanere, som var ungdomsvenner, der jævnligt mødtes for at tage rundt og besøge kendte steder i Japan sammen, hvilket jeg fik at vide, da en af dem overraskende nok henvendte sig til mig på tysk for at høre, om jeg var tysker. Jeg måtte da forklare, at jeg var dansker, og selvom de intet kendte til Danmark, var de alle meget venlige og snakkesalige. De lod særligt til at være imponeret over, at en ung udlænding var interesseret i japansk historie og kendte til sådan et specielt sted som Ganryujima.

Der er dog ikke meget at se på Ganryujima - foruden nogle statuer, der skal forestille Musashi Miyamoto og Kojiro Sasaki i duel, samt et mindesmærke dedikeret til Kojiro Sasaki, idet han jo omkom på øen. Jeg var nu også mest kommet for at betræde samme grund, hvor en historisk begivenhed havde fundet sted over 400 år forinden, og eftersom øen har udviklet sig meget siden da, har man forsøgt at genskabe fortiden ved at anlægge en strand med resterne af en gammel båd, der skal give indtryk af, at det var hér, Musashi Miyamoto gik i land.

Der var ikke meget til at skærme for vinden på den lille ø, så min paraply, som jeg havde medbragt fra Danmark, gav desværre efter for den japanske blæst, så jeg derfor måtte købe en ny og mere solid i kiosken på Mojiko station, da jeg vendte tilbage til denne efter min tur til Ganryujima.

Videre til Kyushu

Det var egentlig planen, at jeg skulle videre til Kumamoto og derfra med en bus til Reigando, hvilket er den grotte, hvor Musashi Miyamoto tilbragte sin sidste tid og skrev De Fem Ringes Bog, men på grund af vejret indså jeg, at en så lang tur ville være alt for besværlig. Så jeg valgte i stedet at ændre planer ved at tage toget frem til Kokura-borgen, hvor jeg om ikke andet kunne fortsætte dagens Musashi Miyamoto-tema, eftersom han i sin tid boede i denne. Den originale borg blev dog brændt ned i 1800-tallet, så den nuværende er altså en moderne kopi, hvilket man sådan set først bliver klar over, når man træder indenfor. Udvendigt ligner borgen nemlig en almindelig borg, mens den indvendigt ser temmelig ny ud, da den er indrettet som et lokalhistorisk museum. Det var dog rart at komme i tørvejr, så jeg kunne gå rundt og beundre de mange udstillinger på hver etage, mens jeg fra den øverste kunne betragte udsigten til de moderne bygninger, som borgen nærmest ligger skjult i blandt.

Borgen var imidlertid kun et stop på turen på Kyushu, som altså kun lige var begyndt. For Kokura station er nemlig en del af shinkansen-ruten på Kyushu, så herfra kunne jeg hurtigt komme videre til Fukuoka.

I Fukuoka ville jeg gerne besøge nogle af byens templer, så jeg valgte først at tage forbi Tochoji-templet, inden jeg gik videre til Shofukuji-templet lige i nærheden. Det øsregnede stadigværk, og på grund af vejret var der heldigvis ikke så mange mennesker udenfor, så ved Shofukuji-templet var jeg faktisk helt alene. Men det var selvfølgelig også svært at nyde stederne under en paraply, fordi jeg bare gerne ville hurtigt videre, før mine fødder blev mere våde, end de allerede var,

Til sidst valgte jeg derfor at gå i tørvejr ved at slå et smut forbi indkøbscentret Canal City Hakata, der er kendt for sin finurlige arkitektur, før jeg med tiden vendte tilbage til stationen og endnu en gang steg på shinkansen med retning sydpå - denne gang til Kumamoto, selvom jeg havde opgivet at besøge Reigando.

Året forinden var Kumamoto blevet ramt af to store jordskælv, så de ting jeg havde planlagt at se, dengang jeg bestilte min flybillet, kunne jeg desværre ikke besøge. Oprindeligt ville jeg nemlig være taget til Aso for at se vulkanen, der er Japans største aktive vulkan, men den havde siden jordskælvene været lukket af for besøgende, mens helligdommen i Aso kollapsede. Borgen i Kumamoto tog ligeledes stor skade efter jordskælvene, og den var derfor lukket for besøgende, mens genopbygningen stod på, men jeg ville alligevel gerne se den, så jeg med mine egne øjne kunne betragte skaderne og dermed få en unik oplevelse, ligesom da jeg året før besøgte de tsunami-ramte områder i Tohoku-regionen.

Efter ankomsten til Kumamoto satte jeg derfor kursen mod borgen, og på vejen dertil blev det tydeligt, at man stadig var ved at komme sig efter den store katastrofe, idet jeg kom forbi flere bygninger, der var helt eller delvist styrtet sammen, hvilket naturligvis gør indtryk på en, når man kommer fra et trygt land som Danmark, hvor et skybrud er breaking news. Det største af de to jordskælv i 2016 hændte desuden den 16. april - altså samme dato, hvor duellen mellem Musashi Miyamoto og Kojiro Sasaki fandt sted, så det var et sjovt sammentræf på denne dag, der var mindre en uge fra årsdagen efter jordskælvene, som man altså stadig var ved at rydde op efter.

Da jeg nåede frem til Kumamoto-borgen var denne spærret af, så jeg som ventet ikke kunne komme tæt på bygningerne. Jeg kunne derimod betragte disse på afstand og dermed også observere ødelæggelserne efter jordskælvene, der primært bestod af sammenstyrtede stenmure og fundamenter. Flere steder havde man ladet de store stenstykker ligge, så det var som om, at jordskælvene lige havde ramt, mens man andre steder havde samlet stenene sammen og var i gang med at afmærke disse, så man senere vidste, hvor de hørte til, og i hvilken rækkefølge de skulle sættes tilbage.

Selve borgen var endnu synlig, men allerede måneden efter ville den blive dækket til, så en flere år lang genopbygning kunne begynde, så jeg var glad for, at jeg nåede at få et glimt af den samt et personligt indblik i ødelæggelserne efter et jordskælv.

Tilbage til Hiroshima

Det var en lang tur tilbage til stationen, for regnen havde væltet ned hele dagen, og selvom jeg godt nok havde min paraply, så var mine sko og bukser gennemblødte. Jeg havde derfor ikke noget imod at skulle tilbringe resten af dagen i et tog på den flere timer lange rejse tilbage til Hiroshima, hvor jeg med trætte ben ankom til mit hotel sent på aftenen, efter det var blevet mørkt.

Det var godt, at jeg skulle tilbringe to nætter mere på dette hotel, så jeg trods alt kunne hænge mit tøj til tørre. Men ifølge vejrudsigten ville det fortsætte med at regne den næste dag, hvor jeg desværre også skulle opholde mig udendørs, så da jeg gik i seng, var jeg allerede forberedt på at skulle stå op til endnu en våd dag.

Total Page Visits: 691 - Today Page Visits: 1