11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki

På denne dag besøgte jeg:

-Fredsparken, atombombekuplen og Hiroshima-borgen i Hiroshima

-Akiyoshido og Akiyoshidai i Yamaguchi

-Kaikyo Yume Tower i Shimonoseki

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Atombombekuplen på afstand

Morgen i Hiroshima

Endnu en dag med regn. Så jeg tog min paraply og begyndte morgenen med en lille tur i Hiroshima, hvor jeg besøgte de samme steder, som da jeg for to år siden var i byen første gang. Denne gang startede jeg med at tage forbi fredsparken, hvor den sidste tilbageværende bygning efter atombomben i 1945 var ved at blive renoveret, sidst jeg var forbi. I denne omgang kunne jeg dog se den i sin blottede udgave, hvilket gav et helt andet indtryk af stedet. Især når det var tidligt om morgenen, hvor der ikke var nogen mennesker, da det var med til at forstærke visheden om de rædsler, som folk for 70 år siden havde oplevet i byen. Jeg passerede desuden også den bro lige ved siden af, som piloterne brugte som mål, da de kastede bomben, da jeg herefter slog et smut forbi Hiroshima-borgen

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Atombombekulpen tæt på

Denne var endnu ikke åben, så her kunne jeg også gå rundt alene og betragte området, idet parken, der er en del af Hiroshima-borgen var temmelig øde. Det er altid sjovt at gå rundt ved forholdvis kendte seværdigheder uden andre i nærheden, men generelt er det japanske gadebillede bare mennesketomt før klokken 8. Da klokken dog blev 8, vendte jeg næsen mod stationen, og på det tidspunkt begyndte det gradvist at vrimle med mennesker på fortovene og biler på vejene. Folk var på vej i skole og på arbejde, så i løbet af meget kort tid havde gadebilledet forandret sig, hvilket jeg efterhånden er blevet vant til, når jeg starter mine ture tidligt om morgenen. Ved ankomsten til Hiroshima station, var det blevet myldretid, og også på denne dag skulle jeg med shinkansen mod vest - denne gang til Yamaguchi, der heldigvis ikke ligger langt fra Hiroshima.

 

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Indgangen til Akiyoshido-grotten

Videre til Yamaguchi

Det var dog ikke Yamaguchi by, jeg skulle besøge, for da jeg var stået af shinkansen, skiftede jeg til et lokaltog, før jeg skulle videre med en almindelig bus for første gang i Japan. Her går man ind i bagenden, hvor man tager en billet i en tilhørende automat. På denne står der et nummer, der viser hvilket stoppested man er stået på. Ud fra ens nummer kan man på en skærm over chaufføren se, hvor meget man skal betale, efterhånden som turen skrider frem. Når man skal af, trykker man på stopknappen, men man må først rejse sig, når bussen er standset. Man forlader bussen fortil, hvor man skal betale for turen ved at smide sin billet og lige penge i en anden automat ved siden af chaufføren. Dette slap jeg dog for, da mit Rail Pass fungerede som billet, eftersom der var tale om en JR-bus.

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Inde i grotten

Dette var også første gang, hvor jeg rejse ud på landet, for jeg skulle nemlig besøge en af Japans største kalkstensgrotter, Akiyoshido, der befinder sig en times kørsel fra Yamaguchi by. Bussen kørte forbi store marker og rundt på stejle bjerge, og så var der kun et par andre passagerer ombord, så allerede der var jeg klar over, at jeg var på vej mod et knap så populært sted i Japan. Det var da også kun tilfældigt, at jeg faldt over grotten på internettet, men efter at have set billeder, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville se den med mine egne øjne, nu hvor jeg alligevel skulle opholde mig i området. Modsat i Danmark kører busser ikke efter en struktureret tidsplan, så jeg havde begrænset tid til at besøge Akiyoshido, der heldigvis var lige i nærheden af stoppestedet. Da jeg købte billet, fik jeg rabat, fordi jeg var udlænding og kunne vise mit pas, og turen mod selve grotten var betagende nok i sig selv, idet indgangen lignede noget fra en naturserie.

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Akiyoshidai

Mineralarne, der strømmer ud fra grotten, gør vandet uden for denne azurblåt, og en tagbelagt bro fører en ind i mørket, hvor man med det samme får indtryk af, hvor stor grotten er. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne tage billeder derinde, men projektører gjorde det muligt for mig at benytte nattilstand på min telefon, så jeg de fleste steder kunne fange de fascinerende klippeformationer, der alle havde fået navne som The hundred dishes og The golden pillar. Det var bestemt ikke et kedeligt sted, hvor man gik rundt i mørket på et udjævnet gangsystem og tilskårede trapper, mens vandet løb rundt overalt omkring en. Selve grotten er 9 kilometer lang, men kun en kilometer er åben for besøgende. Cirka halvvejs befinder sig en elevator, hvor man kan tage turen 80 meter op, og efter at have nået enden og vendt om valgte jeg at forlade grotten på denne måde. Jeg vidste allerede, hvad der ventede mig på toppen, for derhjemme havde jeg læst om stedet grundet research til min tredje bog, hvor et kapitel udspiller sig på dette sted. Over grotten befinder sig nemlig det plateau i Japan med den største samling klippefremspring: Akiyoshidai.

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Observationsdækket og restaurant i Akiyoshidai

Selvom jeg havde set billeder, så kan man alligevel først begribe størrelsen, når man ser stedet med sine egne øjne. Selv fra et nærliggende observationsdæk kunne man ikke se enden på de tusinder af klipper i den mennesketomme ødemark, som jeg valgte at begive mig ud i under min paraply. Plateauet strækker sig over flere kilometer, så jeg vidste godt, at jeg ikke kunne blive ved med at gå. Jeg nøjedes med at tilbagelægge 1,5 kilometer, inden jeg vendte tilbage til grotten ved at vise min billet ved elevatoren. Det var holdt op med at regne, og da jeg forlod grotten, kom mange flere besøgende til, ligesom der var kommet gang i souvenirboderne på strækningen mod stationen. Da jeg købte en souvenir til mig selv, blev jeg samtidig tilbudt at spise på ejerens restaurant, da der stadig var 40 minutter til bussen kom. Jeg bestilte en typisk japansk ret kaldet karee, ligesom jeg købte en chokolade-softice. Og det var så, første gang jeg nogensinde spiste på en restaurant i Japan.

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Kaikyo Yume Tower

Sidste stop: Shimonoseki

Det blev eftermiddag, da jeg kom tilbage til Yamaguchi station, så jeg kunne lige nå et smut til Shimonoseki, som jeg faktisk havde set fra Ganryujima dagen inden. Her ankom jeg omkring klokken 16 og tog som det første til Kaikyo Yume Tower, som indeholder et observatorium. Her fik jeg igen rabat på min billet ved at vise mit pas. Selvom det endnu var ret skyet, så havde man en skøn udsigt fra 30. etage, hvor man kunne betragte mødet mellem Honshu og Kyushu med Kanmon-broen og de passerende fragtskibe. Heller ikke her var der overrendt af mennesker. Foruden mig selv var der kun to kærestepar. Tårnet er tilsyneladende et populært datingsted, for det var for eksempel muligt at trække en hjertehængelås i en automat, hvorpå man kunne skrive sine navne og derefter sætte den på et gitter proppet med andre hjertehængelåse. Selvom japanske par ikke skilter helt vildt med deres kærlighed, så har de dog intet imod at vise deres følelser for hinanden i offentligheden. Eksempelvis går folk mere i hånd end i Danmark. Kys oplevede jeg imidlertid først under min rejse året efter.

 

 

11. april 2017: Hiroshima, Yamaguchi og Shimonoseki
Udsigt til Kanmon-strædet

Efter mit besøg i observatoriet tog jeg videre mod Akama-helligdommen, men da klokken blev over 18, begyndte det samtidig at blive mørk, og jeg nåede kun halvvejs, før jeg indså, at jeg ikke kunne når frem til helligdommen, mens det var lyst. Jeg besøgte i stedet en mindre helligdom, før jeg tog turen tilbage mod stationen. Sådan er det at rejse rundt i et land uden sommertid. Morgenerne om foråret er lyse, mens aftenerne er mørke, så selvom det ikke er så sent igen, kan jeg desværre ikke få set mere. Da jeg nærmede mig stationen passerede en politibil med udrykning mig, og nogle minutter efter viste det sig, at en sænket sportsvogn havde sat sig fast på kantstenen længere fremme, hvilket tilsyneladende krævede politiets assistance. Det var et finurligt lille indslag, fordi folk gik forbi og grinte, mens bilens ejer stod og ærgrede sig. Sjovt nok havde jeg også set en ambulance med udrykning ankomme til et hus på vej mod Akama-helligdommen.

Turen tilbage mod Hiroshima var ikke så lang, men jeg skulle videre mod øst dagen efter, så jeg skulle bruge tid på at pakke min taske på hotellet. Efter at have taget et bad og fået lidt at spise, kunne jeg dog gå i seng ved 22-tiden, så jeg var klar til igen at stå tidligt op næste morgen.

Dagens højdepunkt: Akiyoshido-grotten er noget helt særligt, når man ikke er vant til den slags natur i Danmark

 

Dagens gode minde: At gå rundt alene på det enorme Akiyoshidai-plateau.

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 1000 yen.

 

Dagens gode råd: Tag tidligt af sted, så man kan nå at se så mange ting i løbet af dagen før stederne lukker og det begynder at blive mørkt.

Total Page Visits: 232 - Today Page Visits: 1