13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe

På denne dag besøgte jeg:

-Sakae i Nagoya

-Tofukuji, Togetsukyo-broen, Arashiyama, Sanjusangendo, Jojakkoji-templet, Adashino Nenbutsuji, Otagi Nenbutsuji, Nisonin-templet og Danrinji-templet i Kyoto

-Shin-Kobe svævebanen i Kobe

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Sakae

Morgentur i Nagoya

Jeg havde kun fået fire timers søvn, men var alligevel frisk og udhvilet da jeg stod op lidt over klokken 6. Dagen startede med at tage et smut forbi Sakae i nærheden af mit hotel i Nagoya. Her befinder Nagoyas TV-tårn sig sammen med en oval struktur, der leder frem til et indkøbscenter. Der er seriøst ikke andet end shoppingcentre i Nagoya, men de siger mig ikke så meget, så det er generelt ikke den slags steder, jeg nyder at opholde mig i Japan. Jeg tager heller ikke halvdelen af kloden rundt for at shoppe, men derimod for at se og opleve ting. Desværre var TV-tårnet lukket så tidligt på dagen, så jeg havde ikke mulighed for at komme op i det, så jeg var nødt til at betragte det udvendigt. Efterfølgende gik turen så hen til stationen, for herfra skulle jeg med shinkansen videre mod vest til Kyoto.

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Tofukuji

Videre til Kyoto

De to foregående år havde jeg været en tur i Kyoto, og dette år var heller ingen undtagelse. Byen har så meget at byde på, og denne gang ville jeg gerne til vest og besøge Arashiyama, der er kendt for sine bambuslunde. Først tog jeg dog et smut til det sydlige Kyoto og besøgte Tofukuji, der er et tempel med en tilhørende have. Stedet er et af de mest populære steder at beundre Japans efterårsfarver, men om foråret så det skam også flot ud med det lyse mos og de grønne blade på træerne, men nogle af dem var dog også lidt gule og efterårsagtige. Udefra kan man samtidig beundre nogle ret imponerende bygninger, hvilket blandt andet inkluderer den ældste zen-port i landet.

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Ved Jojakkoji-templet

Efter at have været forbi Tofukuji gik jeg videre mod nord til Sanjusangendo, som er et andet tempel, der med sine 120 meter er den længste træbygning i Japan og som det eneste sted i Japan huser 1001 kannon-statuer. Der var en hel del skoleklasser på udflugt, og det tog lang tid at komme igennem templet, fordi folk hele tiden standsede op for at bukke og bede. Desuden var det ikke tilladt at tage billeder af de talrige statuer, og så skulle man tage skoene af, før man overhovedet måtte bevæge sig igennem bygningen. I forhold til andre tempelbesøg var dette en lidt løjerlig tur, men der var mange andre templer at se på denne dag, for fra Sanjusangendo var det en kort tur til Kyoto station, hvorfra jeg tog toget videre til Arashiyama. Jeg havde valgt at besøge Kyoto på en hverdag for at undgå mylder, men selvom det var torsdag, så var der sort af mennesker, da jeg steg af toget og begav mig ud i byen. Det var nærmest ikke til at komme frem - særligt ikke fordi der også kørte biler, så meget af turen foregik på spinkle fortove med japanske såvel som udenlandske turister.

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Bambusrør ved Jojakkoji-templet

Der var kø til de berømte bambuslunde, og turen igennem dem var sådan set også bare en lang kø, så jeg tog i stedet et smut hen til templerne i nærheden. Arashiyama har nemlig en række templer inden for nogenlunde gåafstand, så det var nemt at få set alle dem, jeg ville, på ganske få timer. Jo længere væk jeg kom fra bambuslundene, desto færre mennesker var der ved de forskellige templer, men det første var nu engang det bedste, for det var Jojakkoji-templet, hvor der var mange små naturområder - også små bambuslunde, som man kunne gå iblandt. Jeg nåede at lægge vejen forbi hele 5 forskellige templer, før jeg besluttede mig for at vende om og på tilbagevejen gå igennem bambuslundene. Desværre løb min mobil tør for strøm, så på dette tidspunkt måtte jeg tage billeder med min tablet, hvilket forringede kvaliteten.

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Bambuslundene i Arashiyama

Det var blevet eftermiddag, og det var sådan set stadig lyst, men inde i bambuslundene var der nærmest tusmørke, fordi de enorme planter tårner flere meter mod himlen og skygger for solen. Folk standsede hele tiden op for at tage selfies eller billeder af hinanden, så selvom turen kun er få hundrede meter, så brugte jeg en halv time på at komme igennem. Der var helt vildt mange nationaliteter, og jeg hørte hele tiden et nyt sprog - heriblandt dansk - så det var tydeligt, at dette var et populært sted, som mange har hørt om, selvom man jo faktisk ikke laver andet end at begive sig rundt blandt bambus. Det var ikke ligefrem en af mine favoritoplevelser, men det kan jo være, at der er en helt anden atmosfære, når stedet ikke er fyldt med mennesker, så man rent faktisk kan høre vinden risle mod bambusbladene.

 

13. april 2017: Nagoya, Kyoto og Kobe
Shin-Kobe svævebanen

Smuttur til Kobe

Jeg fik brugt en hel del penge denne dag på at besøge så mange templer, men jeg havde stadig nogle sedler tilbage og dagen var endnu ikke forbi, så jeg tog endnu en gang til Kobe for at tage en tur i Shin-Kobe svævebanen, som jeg ikke havde nået dagen før. Denne gang ankom jeg heldigvis lige før lukketid, så jeg kunne som en af de sidste tage turen til toppen af udsigtsposten tilknyttet Nunobiki Herb Garden, der ligger på et bjerg lige ved siden af Kobe, hvor man har udsigt til byens skyskrabere. Jeg kunne tilbringe en halv time med at nyde udsigten, inden der blev lukket for resten af dagen, og så var det ellers tilbage til Nagoya, hvor det endnu en gang var blevet mørkt, da jeg ankom til mit hotel.

 

Da jeg skulle til at sove, blev jeg overrasket over, hvor meget aktivitet der endnu var på gaden, selvom klokken var langt over midnat på en hverdag. Folk rendte fulde rundt og skabte sig, og da jeg forinden havde været ude for at købe lidt ind, blev jeg både forsøgt inviteret ind på en stripklub, ligesom to piger "ville have sjov". Der var også en masse indisk-udseende mænd rundt omkring med blå trøjer, som ville have noget af mig. Jeg ved ikke, om de var gadesælgere eller religiøse fanatikere, for jeg lod som om, at jeg ikke forstod dem, og skyndte mig tilbage til mit hotel uden så meget som at bremse op. Ikke ligefrem positive oplevelser at få på en ferie, som man tager på for at nyde.

 

 

Dagens højdepunkt: Templerne i Arashiyama har forskellige ting at byde på og er unikke på hver sin måde

 

Dagens gode minde: At sidde helt alene i en svævebane og bare nyde synet af Kobe.

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 3500 yen.

 

Dagens gode råd: Undgå at tage til Arashiyama i populære perioder. Det er svært at nyde stedet, når der er proppet med mennesker og fyldt med larm. Langt fra det indtryk man gives gennem reklamer.

Total Page Visits: 322 - Today Page Visits: 1