På denne dag besøgte jeg:
Tokyo:
-teamLab Planets
-Small Worlds
-Fodgængerfeltet i Shibuya
-Shibuya Sky
-Meiji-helligdommen
-De gennemsigtige toiletter
-Shinjuku Gyoen
-Suga-helligdommen
Godmorgen Tokyo
Jeg var ankommet til Tokyo, hvor jeg skulle tilbringe de sidste dage af min ferie efter at have været på en uges rundtur i Japan. Det betød også, at mit Rail Pass var udløbet, og at jeg nu skulle til at betale for at rejse md offentlig transport, men netop derfor havde jeg valgt at afslutte min ferie i hovedstaden, så jeg slap for at rejse over lange afstande for at besøge flere seværdigheder i løbet af dagen. I stedet havde jeg hjemmefra lavet en liste over steder, som jeg gerne ville besøge, og tilrettelagt det således, at jeg ved at gå rundt kunne besøge flere af disse på samme tid. Jeg kunne sagtens have brugt penge på nogle dagspas for at gøre det nemmere at rejse rundt, men transportpriserne i Japan er temmelig overkommelige, så jeg valgte i sidste ende at affinde mig med enkeltbilletter, for når det kom til stykket, var det nok også billigere.
Jeg vidste allerede, hvad denne dag skulle starte med, for hjemmefra havde jeg nemlig købt billet til teamLab Planets, som jeg gerne ville nå at opleve, før stedet skulle lukke senere på året. teamLab Planets er skabt af kunstergruppen teamLab , der er kendt for at skabe digital kunst, og deres værker kræver interaktion med gæsterne, når man begiver sig rundt mellem udstillingerne, og derfor er der en grænse for, hvor mange besøgende, der kan få adgang til museet, hvilket var grunden til, at jeg var nødt til at bestille billet på forhånd. Det var desuden nødvendigt at reservere et bestemt tidspunkt, eftersom man blev lukket ind på museet i grupper, så det var altså vigtigt, jeg ankom i tide.
Jeg valgte den tidligste mulighed, som var klokken 9, hvor museet åbnede, så efter at have forladt hotellet gik turen altså mod teamLab Planetes, der transportmæssigt lå et meget upraktisk sted. Det tog nemlig en evighed at komme dertil med tog, så jeg tog i stedet en bus, og ombord på denne var blandt andet to danske fyre, som tilfældigvis også skulle besøge teamLab Planets samtidig med mig. De vidste dog ikke, at jeg forstod alt, hvad de tale om, for jeg gad ikke lige afsløre, at jeg skam også var en dansker i Japan. Man får også en fornemmelse af, hvor populært et land Japan er, når man nu og da støder på sit eget sprog, hvilket endda skete flere gange i Tokyo.
Da jeg var i Osaka måneden forinden, besøgte jeg teamLab Botanical Garden, hvor jeg faldt pladask for teamLabs koncept, og teamLab Planets var bestemt ingen skuffelse. Selvom man blev lukket ind i grupper på cirka 50 personer, så var der nemlig plads nok til, at man kunne nyde de unikke udstillinger, der kærtegner de fleste af ens sanser. Man skulle dog smide skoene ved indgangen og folde bukserne op, hvis man ikke var iført shorts, eftersom en af kunstudstillingerne bestod af et stort bassin, hvor man gik rundt i knædybt vand, som blev lyst op af lyseffekter, der fik det til at se ud, som om der svømmede farverige karper rundt omkring en. Dette var min absolut yndlingssektion, fordi man nærmest blev badet i regnbuer, mens poetisk musik spillede i baggrunden. Lyden af barnegråd var dog også ofte at høre, fordi man for det meste vandrede rundt i mørke, hvilket små børn ikke kunne lide, for selvom det kan se sådan ud, så er teamLab altså ikke henvendt småbørn.
teamLabs museer er desværre også så populære, at man ikke bare får lov at opholde sig i dem. Der er nemlig vagter ved hver udstilling, som sørger for et konstant flow blandt gæsterne, så man sådan set bliver tvunget videre, når de synes, at man har opholdt sig længe nok i et rum. Om ikke andet nåede jeg at tilbringe over en time i teamLab Planets, og efter den unikke oplevelse tog jeg videre til endnu en af slagsen - nemlig Small Worlds, der er et miniaturemuseum, hvor små børn til gengæld vil kunne hygge sig. For dette består primært af fiktive modelbyer, hvilket endda inkluderer byer fra manga- og anime-serier, ligesom der sågar er en afdeling dedikeret til Neon Genesis Evangelion, hvor man kan se mechaerne kendt som Evangelions blive sendt ud på missioner. Man kan tilmed få lavet en miniatureudgave af sig selv via en 3D-printer, ligesom man kan få lov til at se det område, hvor modellerne bliver lavet, hvilket er et interessant indblik bag kulisserne, der virkelig får en som gæst til at værdsætte det arbejde, der er blevet lagt i de detaljerede værker.
Videre til Shibuya
Der var ikke rigtig mere, jeg gad at se i området med de menneskeskabte øer i Tokyo Bugt, som jeg befandt mig i. Jeg tog derfor toget tilbage til fastlandet, hvor jeg satte kursen mod Shibuya, eftersom der hér var flere ting, som jeg gerne ville opleve. Lige ved siden af det ikoniske fodgængefelt var nemlig blevet åbnet en skyskraber kendt som Shibuya Scramble Square med et obersavtionsdæk på toppen kaldet Shibuya Sky, som jeg gerne ville besøge, så jeg kunne betragte udsigten ud over Tokyo. Men først tog jeg lige et smut forbi fodgængerfeltet for at fornemme den travle atmosfære, ligesom jeg naturligvis besøgte den kendte statue af hunden Hachiko - begge dele lige ved siden af Shibuya station.
Fra det travle stationsområde begav jeg mig videre mod Harajuku, der mest er kendt for sin gademode, men som turist skal man dog ikke forvente at se andet end andre turister, for der var tusinder og atter tusinder af mennesker på de alt for overfyldte shoppinggader, hvor der nærmest ikke var til at komme frem, og ironisk nok solgte hver tredje butik det samme, så der ikke ligefrem var noget specielt at komme efter. Og det var da heller ikke shopping, jeg var taget dertil for. Jeg var nemlig på vej imod Meiji-helligdommen, der er en af de vigtigste helligdomme i Tokyo. Jeg havde derfor allerede besøgt den i 2018, men det skete samme dag, som jeg havde besteget Fuji-bjerget, og dengang var jeg derfor alt for træt til at kunne fuldføre mit besøg.
Da jeg ankom til helligdommens grund, kom jeg da også hurtigt i tanke om hvorfor, for denne er kort sagt enorm. I kombination med Yoyogi Park er der sådan set tale om et gigantisk naturområde i Tokyo, hvor man skal vandre et godt stykke for at komme frem til selve helligdommen, der i sig selv ikke er lige så imponerende som grunden. Her var også hundredvis af andre mennesker, som nok mest var kommet for at få et afbræk fra det travle bymiljø i nærheden, så der var generelt for meget larm til, at det virkede som et spirituelt sted.
Og fra helligdommen kunne jeg nemt vandre videre til en af de mere kuriøse oplevelser i Tokyo - nemlig de gennemsige toiletter, som blev opsat i 2020. Disse er dog kun gennemsigtige, når de ikke er optaget, for når man træder ind i dem og låser døren, bliver glasvæggene nemlig sløret, hvilket de dog alle underligt nok var, da jeg ankom til dem. Jeg troede derfor, at de tilfældigvis var optaget, hvilket var en af pointerne med at lave gennemsigtige toiletter, men det viste sig dog, at alle seks toiletter var i stykker, så de ellers gennemsigtige glasvægge hele tiden var sløret. Og på turen dertil havde jeg ironisk nok gået og tænkt, at det nok lige skulle passe, nu hvor jeg var taget den lange vej for denne oplevelse, som jeg så ikke fik mig. Jeg gik dog lige ind på et af toiletterne for i det mindste at prøve dem og begav mig efterfølgende videre til en station for at hoppe på et tog til Shinjuku.
Sidste stop: Shinjuku
Det var blevet sen eftermiddag, så mange seværdigheder var begyndt at lukke, men jeg kunne passende lige få noget ud af dagen, før det blev mørkt, ved at tage en tur igennem byparken Shinjuku Gyoen, der har virkelig mange sektioner, hvor man kan vandre rundt og nyde enten blomster eller planter på et ret omfattende stisystem. Det er blandt andet også hér Makoto Shinkais film The Garden of Words udspiller sig ved en pavillon, og efter mit besøg tog jeg videre til en anden attraktion fra hans film - nemlig Suga-helligdommen, hvor trappen fra Your Name befinder sig. Både ved pavillonen og trappen, var der mange, som var til stede for at tage billeder, fordi de ligesom mig var bekendt med de to steder fra deres filmoptrædener. Ved Suga-helligdommen var der endda et kærestepar, der forsøgte at rekonstruere coveret fra Your Name ned til mindste detalje.
Suga-helligdommen er i sig selv ret lille og blev dagens sidste stop, før turen gik tilbage til mit hotel, mens mørket faldt på. Oprindeligt ville jeg gerne have brugt dagen på at hygge mig med min japanske ven, men hans kat var lige død, og han var derfor ikke i humør til at ses. Så selvom dette ellers havde været en dyr dag, havde jeg tusindvis af yen til overs, som jeg gerne ville have brugt sammen med ham. Og eftersom jeg kun havde én dag tilbage i Japan, besluttede jeg mig for at bruge nogen af dem på at tage i et game center, idet mit hotel trods alt befandt sig i nærheden af Akihabara, der er kendt for sin elektriske atmosfære.
Om aftenen er der dog lidt mere dødt i bydelen, men der var i det mindste mange game centre, hvor jeg kunne prøve lykken ved de forskellige maskiner, og hér havde jeg simpelthen held med at vinde en plastikfigur i et kranspil, hvilket var min første store gevinst i et japansk game center. Det var ikke ligefrem en flot figur, men efter et par forsøg, var jeg så tæt på at få den, at jeg besluttede mig for at blive ved, indtil jeg fik den. Jeg endte nok med at bruge over 2000 yen på det, men dagen efter gik jeg rundt i Akihabara, hvor jeg så, at denne figur kostede over 3000 yen. Det er ikke, fordi at game centrene mister penge på det, for i japanske kranspil skal man bruge mange forsøg på at vinde en præmie, og de fleste opgiver efter ganske få forsøg, hvilket jeg selv hidtil havde gjort og også gjorde dagen efter, da jeg forsøgte at vinde flere figurer, så jeg på denne ferie kunne bringe nogle souvenirs med hjem.
Dagens højdepunkt: Besøget ved teamLab Planets
Dagens gode minde: At vinde en figur i et game center
Dagens forbrug på seværdigheder: 8700 yen
Dagens gode råd: I japanske kranspil kan man vinde dyre ting, men vær opmærksom på, at det kræver mange forsøg, og at man næppe vinder noget, hvis man kun bruger et enkelte par mønter