7. november 2023: Kiyotsu-kløften

På denne dag besøgte jeg:

 

Yuzawa Kogen

 

Kiyotsu-kløften

Første stop: Yuzawa

På denne dag kunne jeg sove længe, for jeg havde planlagt endnu en udflugt i naturens tegn væk fra Tokyo - nærmere bestemt til Kiyotsu-kløften i Niigata-præfekturet, hvilket var et af de præfekturer, som jeg endnu ikke havde besøgt før. Men dette kom jeg altså til på denne dag, da jeg begyndte turen klokken 9 fra Ueno station, hvor jeg tog shinkansen til byen Yuzawa, hvorfra jeg skulle videre til Kiyotsu-kløften med bus. Disse kører dog uregelmæssigt, så jeg havde planlagt at bruge morgenen på at besøge Yuzawa Kogen, hvilket er et skiresort beliggende på et bjerg ikke så langt fra stationen. Der var godt nok ikke faldet sne endnu, men stedet er åbent hele året, så man kan nyde både naturen og udsigten, og hér var bladene på træerne heldigvis begyndt at skifte farve, så der var nogle rigtig flotte nuancer.

 

Lavthængende skyer i Yuzawa Kogen
Landskab ved Kiyotsu-kløften

Jeg havde på forhånd udset mig Yuzawa Kogen, fordi man nemt kan komme dertil med en svævebane, som ikke ligger ret langt fra stationen, hvilket desuden er en af verdens største. Vognen var da også på størrelse med en togvogn, men den blev alligevel fuld af mennesker, idet der var en stor gruppe ældre, som var taget på udflugt sammen. De gik dog i en anden retning end mig, da vi efter en kort opstigning ankom til skiresortet, hvor der var asfalterede veje, man kunne gå rundt på, eftersom der er en bus tilknyttet stedet.

Da det var gråvejr, hang skyerne så lavt, atman slet ikke kunne se tinderne på de omkringliggende bjerge, men som borger i et fladt og bjergløst land synes jeg blot, at det er fascinerende, så jeg havde sådan set ikke noget imod, at sigtbarheden var dårlig, så længe det ikke regnede.

Videre til Kiyotsu-kløften

Jeg valgte at gå i ring og fik dermed set hele skiresortet, hvor der var alle mulige faciliteter tilknyttet såsom en legeplads, en italiensk restaurant, en gokartbane og naturligvis en skilift. Der var også et flot parkområde med en lille sø, og jeg ved ikke rigtig, hvor de ældre mennesker blev af, for jeg så kun ganske få folk på min vej og kunne derfor gå og nyde omgivelserne og roen i fred. Men dette var jo sådan set kun tidsfordriv, for jeg skulle med tiden tilbage til stationen, så jeg kunne nå en bus videre til Kiyotsu-kløften, der er kendt for en tunnel, hvor man kan nyde udsigten fra fire kunstneriske podier kendt som panorama-stationer.

Dette har også gjort kløften til en populær turistattraktion, så der var mange, som skulle med bussen, men jeg fik heldigvis en vinduesplads, så jeg kunne betragte det flotte landskab i løbet af den time det tog at komme frem til kløften. Bussen standser imidlertid ikke i nærheden af den berømte tunnel, eftersom denne ligger nogle kilometer fra stoppestedet, så det tog også lige en halv time at gå dertil. Således mindede denne dag om dagen før, hvor jeg besøgte abeparken i Jigokudani, hvilket også krævede en lang gåtur og en del rejsetid. Men jeg skulle jo heller ikke drive mig selv til udmattelse, da jeg skulle være i Japan i to uger endnu, så derfor havde jeg tilladt mig selv at planlægge dage, hvor jeg måske ikke fik set så meget, men derimod fik en speciel oplevelse.

Kiyotsu-kløften
Den anden panorama-station

Gåturen mod Kiyotsu-kløften var faktisk ret hyggelig, selvom den foregik på en vej, hvor der nu og da kom biler og busser. Omgivelserne var flotte og nærmest nationalparkagtige, og selvom de fleste passagerer var stået af samtidig, så var jeg den første, der nåede frem til tunellen, hvor der dog var fyldt med mennesker, som var ankommet med bil og i store turistbusser. Jeg havde ellers valgt at placere mit besøg på en tirsdag i håb om at undgå alt for mange besøgende.

Men selvom tunellen altså indeholder fire panorama-stationer, så valgte de fleste at springe de tre første over for i stedet at fortsætte direkte til den sidste, der da også er den mest kendte, som ofte ses på billeder på sociale medier. Jeg havde dog ikke travlt, for der var nogle timer til jeg skulle med bussen tilbage til Yuzawa, så jeg gav mig god tid i tunellen, der desuden er lyst op i forskellige farver mellem hver panorama-station, så det generelt er en sanselig oplevelse - særligt fordi at man fra stationerne jo har mulighed for at beundre udsigten til den virkelig flotte kløft med de dramatiske klippeformationer og den brusende flod.

Den første panorama-station var den mest simple, idet dette blot var et oplyst rum, som var malet hvidt, men det skabte alligevel en god effekt sammen med det store hul, hvorfra man kunne nyde udsigten til kløften. 

Det andet podie var derimod et kunstvært i sig selv, eftersom dette var malet i sorte og hvide striber, mens der i midten befandt sig noget så sælsomt som et toilet. Og når man trådte ind i dette, kunne man simpelthen kigge ud gennem loftet og dermed få sig noget af en oplevelse, mens man sad på kummen. Man kunne bare også se de folk, der gik rundt udenfor, selvom de ikke kunne se en. Den tredje station lignede også en udstilling, da denne bestod af cirkelformede lamper, som lyste stedet op i orange nuancer.

Det var ret nemt at få gode billeder ved de tre føste stationer, fordi folk altså havde tendens til at springe dem over for at nå frem til den sidste. Så her var der i stedet fyldt med mennesker, der gerne ville have taget det perfekte billede, for den sidste station bestod nemlig af en platform, der var dækket af vand, hvilket skabte en spejleffekt, når lyset udefra trængte  ind i rummet. Selvom man kunne gå rundt i vandet uden at få våde fødder, så var folk meget respektfulde og stillede sig i kø ved venstre side, så der ikke var flere folk i billedet end dem, som skulle have taget det. Det betød dog også, at jeg skulle vente i noget tid for at få et billede uden mennesker, men det viste sig faktisk at se bedre ud, når de sorte silhuetter optrådte i forskellige positioner, for mens nogen bare stod og beundrede udsigten, så var der andre, som lavede alle mulige poseringer.

Den tredje panorama-station
Den fjerde og sidste panorama-station

Ved den sidste station kunne man også nyde udsigten af kløften i sin helhed. Men dette var jo også enden af tunellen, så herfra gik turen tilbage mod indgangen, og jeg kunne derfor gense de andre panorama-stationer på vejen ud, før jeg begav mig den lange vej tilbage til busstoppestedet. Og grundet de uregelmæssige afgangstider, var der flere, der var ankommet samtidig med mig, som også skulle med den samme bus tilbage til Yuzawa, hvor mørket lige akkurat nåede at falde på ved ankomsten til stationen. Desværre var shinkansen kørt få minutter forinden, så jeg måtte vente i over en halv time på næste afgang. Men der var egentlig heller ikke noget, som jeg skulle nå, for dette var min sidste overnatning i Tokyo, før jeg skulle videre til et nyt hotel i nye egne af landet dagen efter.

Da jeg om aftenen vendte tilbage til mit hotel, brugte jeg derfor tiden på at pakke min taske, mens jeg spiste mine to sidste kopnudler til aftensmad, så jeg ikke behøvede at slæbe rundt på dem. Men selvom jeg kun var i den første uge af min ferie, så havde jeg allerede gået så meget, at jeg havde fået vabler på mine fødder, som derfor lige måtte have lidt kærlig pleje i et varmt karbad. Så jeg var sådan set også glad for, at jeg dagen efter skulle ud på en længere rejse og derfor kunne bruge noget tid på at slappe af og hvile mine ben. Men at sidde stille i Japan kan jeg trods alt ikke, så der skulle naturligvis også gås en del.

Dagens højdepunkt: Tunellen i Kiyotsu-kløften

 

Dagens gode minde: At stå og beundre de lavthængende skyer i Yuzawa Kogen

 

Dagens forbrug på seværdigheder: 800 yen (+2400 for svævebanen i Yuzawa)

 

Dagens gode råd: Hvis man skal besøge fjerne egne af Japan, så husk at undersøge busruter og afgangstider, så man kan tilrettelægge sit besøg og få mest ud af det. Man skal også være opmærksom på, at der er anderledes køreplaner i weekender og på helligdage

Total Page Visits: 210 - Today Page Visits: 1