|
Før man overhovedet kan komme til Japan, skal man nemlig have sparet penge sammen til rejsen. Jeg har efterhånden lært at lægge et overkommeligt budget, der passer til min økonomi, og jeg sørger for at lægge penge til side hver måned, så jeg kan være sikker på, at jeg har råd til både flybilletter, hotel, togkort, valuta, seværdigheder, forplejning og diverse ekstraudgifter. Jeg ved, at jeg har råd, fordi jeg på forhånd undersøger priser og vælger, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig. Jeg er eksempelvis ikke typen, der går "all in" på mine ferier, så jeg overnatter ikke på de traditionelle hoteller kaldet ryokan, så jeg sparer enormt mange penge på at vælge billige hoteller. Jeg flyver også altid på økonomiklasse og betaler ikke for at kunne medbringe ekstra bagage, hvis jeg ikke har brug for det. Jeg føler heller ikke behov for at prøve alt, der er at prøve i Japan, og jeg begrænser også mine køb af souvenirs. Kort sagt er jeg ikke et luksusdyr, for det at tage på ferie er for mig forbundet med oplevelser og ikke afslapning eller forkælelse, så når folk påstår, at det er dyrt at tage til Japan, så bør de huske på, at det at have råd ikke kun handler om at spare op, men også begrænse sig, fordi man skal kunne acceptere, at der er forskel på, hvad man vil, hvad man kan, og hvad man skal. Jeg kommer altid hjem fra Japan med uforglemmelige minder, selvom jeg altså holder ferie på budget.
Jeg begynder som sådan at spare op til min ferie, lige så snart den forrige er afsluttet, så jeg er sikker på, at jeg har penge nok til at tage til Japan, før jeg overhovedet begynder at planlægge min ferie. Før corona hed mit budget 10.000 kr. for en ugerejse, men nu hedder det 15.000, hvoraf en stor bid går til flybilletter, og derfor er mine ture til Japan også begyndt at vare længere, så jeg kan føle, at jeg får noget for pengene. Det betyder også flere overnatninger på hoteller, men da jeg er god til at finde billige hoteller, er det en udgift, der er til at overkomme. Eftersom jeg rejser rundt i flere egne af Japan, så har jeg også store udgifter til transport, og jeg investerer derfor i togkort (rail pass), så jeg ikke skal bøvle med at købe billetter. Jeg sørger ydermere for at købe valuta hjemmefra, som skal dække mine udgifter til seværdigheder og forbrug i Japan, så jeg på den måde også undgår overforbrug. Af samme grund undersøger jeg billetpriser på forhånd, så jeg ved, hvor mange penge jeg kommer til at bruge på seværdigheder, mens jeg med tiden er blevet bevidst om, hvor mange penge jeg dagligt bruger på forplejning. Overordnet set er alle mine udgifter altså dækket, inden jeg tager til Japan, hvilket betyder, at min konto står urørt, imens jeg er i Japan, fordi jeg intet forbrug har i den periode.
Når jeg tager til Japan fordeler mine udgifter sig generelt således:
|
|
Eftersom jeg var studerende de første gange, jeg var i Japan, så var jeg også nødt til at placere min ferie, imens jeg havde fri. Derfor har jeg som regel været i Japan under påskeferien, hvor kirsebærtræerne heldigvis også plejer at blomstre. Dette er dog også højsæsonen for rejser til Japan, hvilket trækker prisen på flybilletter op. Efter at have afsluttet min uddannelse har jeg fået mere frihed til at vælge mine rejsedatoer, og jeg prøver derfor at rejse uden for de populære rejseperioder - for det første for at få billigere flybilletter, men også for at undgå for mange mennesker i Japan, da visse egne kan være et rent turisthelvede.
Generelt rejser jeg stadig til Japan om foråret, fordi det temperaturmæssigt er mest behageligt. Jeg har nemlig lært, at den japanske sommer er ulidelig varm, og derfor tager jeg altså ikke til Japan i sommerferien. Jeg arbejder i stedet om sommeren, så jeg kan holde ferie på andre tidspunkter, hvilket kan lade sig gøre, fordi jeg ikke har børn, som jeg skal tage hensyn til. Under mine første rejser til Japan havde jeg derimod hunde, som min far heldigvis kunne passe for mig, men de var også en af grundene til, at mine ferier kun varede en uges tid, fordi jeg ikke kunne holde ud at være for længe væk fra dem. Efter de døde, har jeg således fået mere frihed til at tage på længere ferier.
Jeg sørger for at vælge rejsedatoer i god tid, så jeg kan få ansøgt og godkendt ferie på min arbejdsplads, men mit endelige valg afhænger af prisen på flybilletter. Disse er heldigvis billige, hvis man køber i god tid, og derfor bestiller jeg som regel mine ferier til Japan 3-6 måneder, før jeg skal af sted - (fordelen ved at gå i skole var trods alt, at man vidste, hvornår man havde ferie). Netop derfor sparer jeg også op i god tid, så jeg kan betale for flybilletten som det første, så den største udgift dermed er dækket.
|
|
Når jeg skal købe flybilletter til Japan, benytter jeg mig af Googles flysøgningstjeneste til at finde de billigste rejsedatoer og udbydere af billetter. Jeg har benyttet mig af vidt forskellige rejseudbydere såvel som flyselskaber, så jeg har sådan set ingen præferencer på det område. Dog benytter jeg kun europæiske eller japanske flyselskaber af etiske og sikkerhedsmæssige årsager, ligesom jeg har boykottet nogle selskaber grundet mine personlige oplevelser med dem, hvilket betyder, at jeg faktisk ikke vælger de billigste flybilletter. Jeg har nemlig aldrig haft problemer med rejseudbyderne - kun flyselskaberne, der både har aflyst rejser med kort varsel og også nægtet at tilbagebetale mine penge, og så mister man altså mig som kunde.
Googles flysøgningstjeneste har den fordel, at man kan se, hvordan prisen på billetter ændrer sig fra dag til dag, så ved at eksperimentere med datovalg kan jeg finde frem til den billigst mulige rejse. Jeg kan også fravælge flyselskaber, vælge rejsetid og antal mellemlandinger, så rejsen bliver så hurtig og gnidningsløs som mulig. Dette er noget, jeg prioriterer, fordi jeg sådan set hader at rejse. Derfor skal turen til Japan for mig foregå så hurtigt som muligt, hvilket vil sige, at jeg kun vil have én mellemlanding, som ikke må vare i over 3 timer, så hele turen til Danmark fra Japan skal tage under 20 timer.
Jeg går altid efter at flyve fra Danmark om morgenen, så jeg også kan lande i Japan om morgenen og på den måde få noget ud af min første dag. Hjemturen er jeg mere fleksibel med, for hvis jeg kan finde et billigt morgenfly, kan det sagtens betale sig at tage en ekstra overnatning i Japan, men ellers har jeg intet imod at tage et sent aftenfly, så jeg kan lande i Danmark den næste morgen. Eftersom jeg bor i København, kan jeg nemt tage metroen til og fra lufthavnen, og jeg skal derfor ikke bekymre mig om ekstra rejsetid på det område.
Under mine rejsedagbøger har jeg angivet, hvor meget flybilletterne kostede, hvilket flyselskab jeg fløj med, og hvor mellemlandingen foregik.
|
4. Vælg destinationer og find seværdigheder |
Jeg begynder sådan set allerede at tænke på, hvilke steder jeg gerne vil besøge i Japan, før jeg bestiller min flybillet, så jeg kan vælge, om jeg vil lande i enten Tokyo eller Osaka. Billetter er typisk billigst til Tokyo, så det er som oftest også Tokyo, jeg vælger som destination. Når jeg skal vælge, hvilke steder jeg gerne vil besøge i Japan, så benytter jeg alt fra Google og Instagram til min egen hjemmeside som inspiration. Jeg går nemlig både efter at besøge kendte steder, men også knap så kendte steder, så jeg kan eksempelvis sidde længe på Google Maps og bare scrolle rundt, indtil jeg falder over noget specielt. Google Maps er især nyttig, fordi jeg for det første kan se, hvor langt den nærmeste station ligger fra et bestemt sted, men jeg kan også se autentiske billeder derfra - enten fra brugeruploads eller via Street View, så jeg kan bedømme, om det er et besøg værd.
Hvis jeg falder over noget interessant, så undersøger jeg, om der er andre spændende steder i nærheden, og så tilrettelægger jeg en dag i det område, hvorved jeg putter en masse ting på min ønskeliste. Hvis jeg ikke kan finde andre interessante steder i nærheden af noget, som jeg gerne vil besøge, så kommer det i stedet på min "måske-liste", så jeg altid kan besøge stedet på en anden ferie. Jeg vil nemlig gerne have så meget ud af hver dag i Japan, og derfor vil jeg gerne besøge så mange steder som muligt. Derfor tilrettelægger jeg også min ferie således, at jeg kan rejse fra by til by på så effektiv vis som muligt, så jeg ikke skal spilde tid på at rejse over lange afstande - en fejl jeg ofte begik under mine første ture til Japan og derfor har lært af.
Jeg har meget praktisk et kort over Japan hængende i mit hjem, hvor jeg kan se togforbindelser, så jeg nemt kan tjekke, hvilke byer der er forbundet med hinanden. I mit hoved ved jeg allerede, hvilke shinkansen-linjer der findes i Japan, så jeg ved også, at jeg nemt kan rejse mellem de store byer. Problemet er de mindre af slagsen, for selvom der er togforbindelse dertil, så er det ofte nødvendigt at undersøge transporttiderne. Til dette bruger jeg appen Navitime, som jeg også anvender til at planlægge mine daglige rejser under mit ophold i Japan, da den både viser afgangstider, togforbindelser og rejsetider.
Når jeg har sammensat en liste over steder, som jeg gerne vil besøge, så begynder jeg nemlig at planlægge hver dag, hvor jeg har en eller flere byer på listen, hvor jeg gerne vil besøge en eller flere seværdigheder. Hér har jeg tendens til at gabe over for meget, fordi jeg gerne vil have alternative ting at opleve, hvis der skulle opstå udfordringer, hvis vejret er dårligt, eller hvis der skulle blive tid til overs. Jeg planlægger derfor tit at se flere ting, end jeg rent faktisk når, men typisk har jeg ét udgangspunkt, og når jeg har været dette sted, ser jeg hvordan tingene går. Ved at benytte mig af satellitkort kan jeg jo se, hvor langt der er mellem seværdigheder, så jeg kan regne ud, hvor lang tid det tager at gå dertil, og ved at planlægge, hvilke steder jeg gerne vil se, kan jeg også finde ud af, hvor meget det koster at besøge dem, så jeg kan lægge et budget.
Det tager lang tid for mig at planlægge min ferie i Japan, fordi jeg udformer en rejseplan for hver dag, hvor jeg skriver, hvor jeg skal hen, hvordan jeg kommer dertil, og hvad de forskellige steder koster at besøge, samt hvornår de har åbent. Jeg skriver også navnene på toglinjer og destinationer, så jeg kan være sikker på, at jeg tager det rigtige tog i den rigtige retning, for der er mange gange, hvor jeg har rejst med det forkerte tog i Japan, og det sker skam stadig. Alternativt undersøger jeg også, hvornår de sidste tog eller busser går, så jeg eksempelvis ikke strander i et øde område.
|
|
Allerede, når jeg ved, hvilke byer jeg skal besøge, begynder jeg at undersøge hoteller i disse for at finde de billigste priser. Nogle gange kan det betale sig at have et hotel som base og dagligt rejse rundt i forgreninger, mens det andre gange kan betale sig at rejse fra by til by og dermed også fra hotel til hotel. Jeg benytter udelukkende hoteller til at overnatte på, så jeg er ikke kræsen, når det kommer til hoteller, så jeg vælger kort sagt det billigste, jeg kan finde, hvilket nogle gange har den konsekvens, at det befinder sig langt fra offentlig transport. Men jeg er ikke bange for at gå, så jeg sparer gerne penge på at gøre det. Mit eneste krav er, at jeg skal have privatliv, så jeg gør ikke brug af hostels, hvilket jeg ellers kunne have sparet endnu flere penge på. Ofte overnatter jeg tilmed på 2-personersværelser, fordi der ikke er andre værelser til rådighed, så hvis jeg havde haft en rejsemakker, kunne vi have delt omkostningerne, og det ville dermed være endnu billigere for mig at overnatte i Japan. Jeg sparer desuden penge på ikke at inkludere morgenmad i opholdet, da det ikke er noget, jeg spiser på hoteller.
Som regel holder jeg mig under 300 kr. per overnatning, hvilket betyder, at mit hotelbudget er overkommeligt og generelt under det halve af udgiften til flybilletter. Jeg overnatter typisk på businesshoteller, fordi de generelt bare er til overnatninger og derfor tilbyder det mest basale til en overkommelig pris. Jeg har dog boet på alt fra trestjernede hoteller med byudsigt og budgethoteller med delt badeværelse og toilet til et værelse i et privat hjem og en kabine i et kapselhotel.
Når jeg bestiller hotelovernatninger i Japan, benytter jeg mig enten af booking.com eller hotels.com. Booking.com har den fordel, at man får særtilbud, som man kun kan se, når man har en bruger, mens man hos hotels.com også kan få medlemsrabatter, men samtidig optjene stempler til gratis overnatninger, hvilket jeg har benyttet mig af et par gange. Jeg sørger også for at bestille mine hotelværelser i god tid, så jeg kan være sikker på, at der er ledige værelser i de byer, jeg gerne vil besøge - og så er prisen også bare billigere, når der er flere værelser ledige. Generelt vælger jeg at betale for opholdet med det samme, så det er klaret, men nogle gange tager de kun imod betalingen på overnatningsstedet, og dette skal naturligvis inkluderes i mit forbrug i Japan.
Det tager omkring et kvarter for mig at finde frem til et hotel og booke et værelse, når jeg når til dette punkt på min ferieplanlægning, hvilket gøres ved, at jeg vægter følgende kriterier, med hvilke jeg altså sorterer og udvælger hoteller:
-By: Først har jeg en landsdel for øje, og så finder jeg hoteller i en bestemt by
-Hotel- og værelsestype: Så udvælger jeg almindelige hoteller og businesshoteller fra hostels, ligesom jeg vælger ikke-ryger værelser med et privat værelse
-Pris: Så udvælger jeg de billigste hoteller, som jeg herfra forholder mig til
-Beliggenhed: Til sidst tjekker jeg hotellernes beliggenhed og bedømmer, hvilket et der bedst kan betale sig
Nu og da går jeg dog på kompromis med visse kriterier, hvis det bedre kan betale sig. Alt andet er jeg som udgangspunkt ligeglad med, så jeg går ikke op i, om jeg skal sove på en seng eller en futon, om der er køleskab og TV på værelset, om der er er en god udsigt, om der er indkøbsmuligheder i nærheden, og så videre. Et hotel er for mig et frirum, hvor jeg i private rammer kan slappe af og isolere mig efter en lang dag på farten, så hotelophold er som sådan ikke rigtig et aspekt ved mine ferier i Japan og derfor heller ikke noget, jeg tillægger stor betydning eller opmærksomhed
På videoen herunder kan man se nogle af de hoteller, jeg har overnattet på i løbet af en ferie til Japan, og hvad jeg betalte for at overnatte på dem.
|
6. Praktiske forberedelser |
Efterhånden som ferien til Japan nærmer sig, begynder jeg at forberede mig ved at få alt det praktiske klaret. Jeg bestiller blandt andet et eller flere rail pass, hvilket jeg altid gør, så jeg kan rejse frit rundt i Japan uden at skulle bekymre mig om at købe togbilletter eller undersøge, hvor et rejsekort gælder. Dog gælder et rail pass heller ikke på alle toglinjer, så når jeg tilrettelægger min ferie undersøger jeg eksempelvis også, om jeg kan rejse til byer med brug af et rail pass eller ej, så jeg på forhånd ved, om jeg skal inkludere billetudgifter i mit køb af valuta. Man modtager sit rail pass i Japan ved at indløse en voucher, som jeg bestiller online, og hér benytter jeg den billigste forhandler, som jeg kan finde på salgstidspunktet. Som regel bestiller jeg mit rail pass en måned før afrejse, men prisen afhænger af yenkursen, så jeg undersøger også lige, om denne er lav eller høj, før jeg bestiller.
Jeg benytter ikke mobildata i Japan, så jeg har derfor et offline-kort på min smartphone, hvor jeg på forhånd har markeret hoteller, stationer samt de steder, som jeg gerne vil besøge, så jeg nemt kan finde rundt til disse uden at fare vild (for det sker skam også stadig for mig). Jeg anvender heller ikke kreditkort, så hjemmefra sørger jeg for at købe en tilpas mængde yen, der passer til mit budget, hvilket sker via min bank - og igen holder jeg øje med yenkursen, for eftersom jeg køber for et par tusinde kroner yen, så kan der være muligheder for at få en del ekstra med, når kursen er lav.
Jeg sørger også for at tegne en rejseforsikring, og eftersom man skal udfylde indrejsedokumenter for at komme ind i Japan, gør jeg også dette på forhånd online via Visit Japan Web.
|
|
Den sidste forberedelse til Japan er at pakke tasken, så jeg er sikker på, at jeg har alt, hvad jeg skal bruge. Jeg begynder derfor at pakke tasken en uge, før jeg skal afsted, så jeg dagligt kan gå og fylde den op med ting, så jeg slipper for at skulle stresse med det i sidste øjeblik. Jeg sørger eksempelvis for, at jeg har husket min adapter, min oplader, mit pas, voucheren til mit rail pass, min valuta osv. Under korte ture rejser jeg kun til Japan med én taske, og det er derfor en kunst at få plads til alt, men jeg har lært at begrænse mig, og derfor tager jeg kun det mest nødvendige med samt den mængde tøj, som jeg har brug for. Mange japanske hoteller stiller om ikke andet vaskemaskiner til rådighed.
I dagene før afrejse undersøger jeg lige vejrforholdene i Japan, så jeg kan være sikker på, om jeg har pakket det rette tøj, og om jeg får brug for at medbringe jakke og paraply. Dagen før afgang benytter jeg mig af online check-in til mit fly, hvis det da ellers virker, så jeg ikke skal bruge tid på det i lufthavnen, hvor jeg altså sjældent har bagage, som skal tjekkes ind.
Min tjekliste til en tur til Japan ser typisk således ud:
- X antal bukser/shorts
- X antal strømper
- X antal T-shirts
- X antal langærmede trøjer
- X antal underbukser
- Sko
- Overtøj alt efter årstid
- Kasket
- Lille håndklæde
- Pas
- Pung med yen og kreditkort for en sikkerheds skyld
- Rail Pass voucher
- Rejseplan
- Kuglepen
- Telefon
- Oplader
- Powerbank
- Adapter
- Høretelefoner
- Hovedpinepiller og eventuel medicin
- Kam
- Deodorant
- Barbermaskine + saks
- Plastre
- Kontaktlinser
- Vatpinde
- Regnslag
-Eventuelt paraply
- Nøglerne til mit hjem
- Eventuelt ekstra taske til souvenirs
- Eventuelt hue og vanter, hvis det er koldt
Følgende ting benytter jeg gratis på hoteller:
- Tandbørste og tandpasta
- Shampoo og sæbe
- Store håndklæder
- Hårtørrer
|
