De fleste varer og ydelser ligger på det samme prisleje som i Danmark eller lige under, eftersom den japanske moms kun befinder sig på 10 %. I Japan sælges madvarer typisk i små portioner, så man vil opleve, at kiloprisen for nogle produkter er dyrere end i Danmark. Frugt, tøj og nødder er eksempler på produkter, som er meget dyrere i Japan end i Danmark. Det offentlige transportsystem kræver mange ansatte og stor vedligeholdelse, hvilket vil sige, at billetpriser kan være meget dyre. Seværdigheder koster dog typisk kun nogle hundrede yen at besøge, medmindre der er tale om større forlystelsesparker, hvor en entrebillet normalt koster flere tusinde yen. Yenkursen svinger i løbet af året, men en tommelfingerregel er, at 100 yen er cirka 6 danske kroner.

Der er tre perioder, hvor det er særligt populært at tage til Japan: I foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer, om efteråret, hvor efterårsfarverne kommer frem, og om sommeren, hvor mange har ferie. Klimamæssigt er det mest behageligt at opholde sig i Japan midt på foråret og sidst på efteråret. Sommeren i Japan er nemlig ekstrem varm, og så er det også i begyndelsen af denne, den japanske regntid ligger, mens man i begyndelsen af efteråret kan opleve tyfoner,

Som turist kan man med et dansk pas rejse visumfrit i Japan i 90 dage, så skal man på en almindelig kort ferie, er det derfor ikke nødvendigt med et visum og man slipper således for den temmelig bøvlede ansøgningsproces. Denne skal man imidlertid igennem, hvis man derimod skal på en længere tur, der altså varer over tre måneder, eller hvis man har tænkt sig at arbejde eller studere i Japan uanset opholdets længde. Dog tæller almindelige forretningsrejser ikke med. Man bør i så fald sende sin ansøgning i god tid til den japanske ambassade eller konsulat i Danmark, så man er sikker på, at denne kan nå at blive godkendt, før man skal i Japan, hvor man vil få udleveret et opholdskort. Som turist skal man derimod være i besiddelse af sit pas, imens man rejser rundt i Japan.

Det er ikke nødvendigt at blive vaccineret, hvis man skal på en kort ferie til Japan. Dog anbefales det, at man får en almindelig stivkrampevaccination, hvis det er længe siden, man sidst fik en, og hvis man skal være af sted i mere end en uge, vil man også blive anbefalet at blive vaccineret mod hepatitis B. Skal man af sted i mere end en måned, er det desuden oplagt at blive vaccineret mod japansk hjernebetændelse og dengue-feber, men ingen af delene er altså påkrævet, da det er op til en selv at beslutte, om man synes, at det er relevant eller ej.

Det er ikke nødvendigt at blive vaccineret, hvis man skal på en kort ferie til Japan. Dog anbefales det, at man får en almindelig stivkrampevaccination, hvis det er længe siden, man sidst fik en, og hvis man skal være af sted i mere end en uge, vil man også blive anbefalet at blive vaccineret mod hepatitis B. Skal man af sted i mere end en måned, er det desuden oplagt at blive vaccineret mod japansk hjernebetændelse og dengue-feber, men ingen af delene er altså påkrævet, da det er op til en selv at beslutte, om man synes, at det er relevant eller ej.

Japan har sit eget mobilnetværk, så mobiler, der ikke bruger 3G, 4G eller 5G, vil ikke virke. Det kan dog blive en dyr affære at gøre brug af sin mobil i Japan, hvis man ikke har såkaldt World Data i sit abonnement, så det er en god ide at begrænse sit forbrug og slå sin mobile data fra. Det er muligt at leje eller købe både mobiler og SIM-kort i Japan, som også kan bestilles hjemmefra gennem forskellige hjemmesider.

Langt de fleste hoteller i Japan har gratis trådløst internet, som man kan koble sig på som gæst. I lufthavne og ved mange turistattraktioner såsom borge og templer tilbydes også et gratis hotspot. Med Japan connected free wi-fi app kan man oprette en bruger og logge på det trådløse internet på et bredt udvalg af offentlige steder, hvilket blandt andet inkluderer togstationer og 7Eleven.

Et postkort vil typisk koste under 10 kr. at sende til Danmark, mens prisen på pakker afhænger af størrelse og vægt. Det er muligt at sende store og tunge pakker til nogle hundrede kroner, men de vil i så fald også først nå frem efter flere uger.

Møntenheden i Japan hedder yen, men udtales en (æn) på japansk. Det internationalt anvendte symbol er ¥, men i Japan benyttes også 円. Yenkursen er svingende, men en god huskeregel er, at 100 yen er omkring 5,5 danske kroner. Det kan være en god ide at købe yen hjemmefra, mens kursen er lav, dog er det muligt at hæve sedler, når man er ankommet til Japan, hvis man har et Visa- eller Mastercard, men det koster et gebyr. Bemærk dog, at Japan er et kontant-samfund, så der er stadig mange steder, hvor man ikke kan betale med betalingskort. Det anbefales derfor, at man køber valuta hjemmefra eller hæver et stort beløb ved sin ankomst og klarer sig med fysiske kontanter, mens man er i Japan. Løber man tør for penge undervejs, kan man hæve flere i hæveautomater i blandt andet 7Eleven og på posthuse.

Som afslutning på Anden Verdenskrig blev Hiroshima og Nagasaki ramt af to atombomber. Nu om dage er den radioaktive stråling i begge byer på niveau med andre steder i verden. Efter jordskælvet i foråret 2011 tog en række atomkraftværker i Fukushima skade, hvilket resulterede i et radioaktivt udslip. Beboere inden for en radius af 20 km. blev evakueret, og i dag er områder med forhøjet radioaktivitet afspærret for offentligheden. Der er tale om et sammenhængende område i Fukushima-præfekturet, som ligger afsides de åbne jernbanelinjer og turistattraktioner, så som rejsende skal man ikke være bange for at blive udsat for radioaktiv stråling, så længe man befinder sig uden for den afspærrede zone, hvor målingerne befinder sig på et naturligt niveau.

Fugu er den japanske betegnelse for kuglefisk samt navnet på de madretter, hvori disse indgår. Fugu har været en del af japanernes kost i flere tusinde år, men der er imidlertid tale om en ekstremt giftig fisk, idet deres system indeholder nervegiften tetrodotoksin. Denne gift kan være dødelig, idet der ikke findes nogen modgift, og derfor har fugu flere gange været bandlyst i Japan, hvor det dog igen er blevet tilladt at spise og servere kød fra fisken. Som restaurant skal man imidlertid have tilladelse til at servere fugu, ligesom fisken kun må tilberedes af kokke, der har bestået et træningsforløb på flere år. Hvis man virkelig vil have en kulinarisk oplevelse under sit ophold i Japan, kan man derfor prøve at finde frem til en af disse restauranter, som serverer fugu, så man kan se, om man tør smage på det, der betegnes som en yderst lækker delikatesse. Disse restauranter findes overalt i Japan, hvor fugu typisk serveres som sashimi i vinterhalvåret, hvor fiskene er mindst giftige. Leveren er dog den giftigste del af fisken, og derfor er det forbudt at tilberede og servere denne. Da det er bakterier i fisken, der danner tetrodotoksin, er det desuden også mest almindeligt at benytte opdrættede fisk, som ikke indeholder disse bakterier og derfor ikke er giftige - altså er det stort set ufarligt at spise opdrættet fugu-fisk, mens der kun er en minimal risiko ved at spise vild fugu-fisk, fordi de netop tilberedes af professionelle kokke. Det er primært amatører, der har fanget og tilberedt fisken selv uden at følge de officielle retningslinjer, der er endt med at blive forgiftet og i sjældne tilfælde dø efter at have spist fugu.

Ordet "Japan" har ingen betydning, og det er heller ikke et japansk ord. Japan er på japansk kendt som Nihon, hvilket er den moderne udgave af det oprindelige Nippon, der betyder "solens oprindelse". Interaktioner med og på tværs af udlændinge førte til, at flere sproglige varianter af ordet "Nippon" opstod, så Japan derfor blev kendt under forskellige navne såsom Cipangu, Iapao, Zipangni og senere Japan, hvilket altså ikke direkte stammer fra japansk, men derimod kan betegnes som en af mange fejludtagelser, der blot formåede at blive det officielle navn på mange sprog.

Til at starte med er det en god ide at se japanske serier, film eller tegnefilm og på den måde få en føling af sproget. Det bedste ville være at se dem med undertekster, så man samtidig kan lære gængse termer. Har man fået mod på at studere japansk kræver det et stort engagement, da det er et svært sprog. Nu om dage er der danske gymnasier og hf-centre, der udbyder japansk som valgfag, ligesom enkelte højskoler tilbyder kurser i japansk. Voksne har også mulighed for at studere japansk som hf enkeltfag eller på aftenskole. I København og i Århus kan man tage en universitstsuddannelse i Japanstudier med et sprogligt forløb i starten af uddannelsen, men det er også muligt at læse som tilvalgsfag i forbindelse med andre uddannelser. Det var før muligt at studere japansk som en del af asienstudierne på CBS, men dette fag er nu lukket. Det er naturligvis også muligt at studere japansk på egen hånd ved for eksempel at gøre brug af onlinekurser. Noget af det, som mange danskere har svært ved at lære er skriftsystemerne, for hvis de ikke sidder fast i starten, så kommer man til at kæmpe med det under resten af sin sprogtilegnelse, så før man overhovedet begynder at studere japansk, så er det en god ide at være bekendt med både hiragana og katakana, og når disse er på plads, kan man kaste sig over kanji.

Japan har som sådan ikke noget nationaldyr. Man har dog en nationalfugl, men selvom mange tror, at dette er den japanske trane, så er det faktisk den grønne fasan, mens den japanske trane på trods af navnet er Kinas nationalfugl. Herudover har Japan også en nationalfisk, hvilket er koi-karpen.

Japan er et homogent samfund, så der er generelt et forbehold over for det, der virker fremmed. Omkring en tredjedel af udlændinge bosiddende i Japan har oplevet diskrimination på grund af deres race eller nationalitet, og der har i årtier været problemer i forbindelse med behandlingen af landets etniske minoritetsgrupper. Japan er dog også et gæstfrit land og vil behandle turister med respekt, netop fordi man betragter dem som gæster. Til gengæld forventes det, at man både følger landets regler og opfører sig pænt.

En god huskeregel er, at kirsebærtræerne i Japan typisk begynder at blomstre i slutningen af marts (på Okinawa sker det dog allerede i januar), men i begyndelsen af hvert år vil man i Japan udsende en foreløbig prognose og denne vil efterhånden blive justeret, så man har tidsbestemt sakura-sæsonen, før den går i gang. Idet Japan er et forholdsvis stort land, der strækker sig fra syd til nord, så blomstrer kirsebærtræerne desuden ikke samtidig i alle regioner. Som oftest vil sæsonen begynde i de sydlige egne - heriblandt kystområderne - og slutte i de nordlige egne, men der findes imidlertid forskellige sorter af kirsebærtræer, og nogle af disse er kendte for at blomstre enten tidligere eller senere end andre, så der i visse områder faktisk er et interval på flere uger, hvor man kan opleve kirsebærtræer, der blomstrer. Man kan tilmed opleve en månedlang sakura-sæson ved at rejse fra syd til nord i perioden, hvor kirsebærtræerne springer ud. Fra de første blomster begynder at springe ud vil der typisk gå omkring 5 dage til de er i såkaldt fuld flor, og efter lige så mange dage vil kronbladene begynde at falde fra træerne.

Japanerne bukker for at undskylde eller udvise taknemmelighed og respekt for andre, når man for eksempel hilser på dem. Der findes tre typer buk - desto dybere et buk er, desto større følelser udviser man. Det er endnu ikke så udbredt at give hånd i Japan, men når japanerne møder vesterlændinge, så vil de ofte kombinere et buk med et håndtryk.

Spisepinde er den traditionelle form for bestik i Japan, hvor det endnu den dag i dag er mest almindeligt at spise mad med brug af pinde, selvom gafler og knive ligeledes benyttes. Dette skyldes blandt andet, at ris og nudler udgør hovedbestanddelen i flere japanske retter, hvilket er nemt at indtage med brug af spisepinde, idet man med disse kan gribe fat om maden. Spisepinde har således også været med til at forme japanske retter såvel som anretninger, idet det typisk er muligt at spise maden i små bider, så man slipper for at skulle skære den ud. Dog er dette ofte også muligt med spisepinde, der kan presses sammen og således separere bløde madvarer såsom omeletter eller fisk.

Gennemsnitshøjden for japanere nåede sit højeste i 1970'erne, men er siden faldet en smule, så den for mændenes vedkommende i dag ligger på cirka 1.71, mens den hos kvinderne befinder sig omkring 1.59. Japanere er således en smule lavere end koreanere og kinesere, og japanske mænd er i gennemsnit 10 centimeter lavere end de danske, mens de japanske kvinder i gennemsnit er 8 centimeter lavere end de danske kvinder. Væksten hos japanske drenge og piger er nogenlunde identisk indtil 12års-alderen, hvor drengene overhaler pigerne, og når japanerne runder 75 år vil de i gennemsnit være krympet omkring 8 centimeter, hvilket også er forklaringen på, at gennemsnitshøjden i Japan har været faldende de seneste par årtier, hvor Japan er blevet et ældresamfund.

Tatoveringer er ikke forbudte i japan, men de er heller ikke så udbredte, idet der er tendens til, at de sættes i forbindelse med den japanske mafia. Det er derfor sjældent, at japanerne får tatoveringer - i hvert fald synlige af slagsen, så japanske tatoveringer er da også kendte for at være stratetisk placerede, så de ikke kan ses, når man har tøj på. Forbeholdet over for tatoveringer har desuden ført til, at det visse steder ikke er tilladt at være med tatoveringer - såsom badeanstalter og ved visse hellige steder, så selv hvis man er udlænding kan man risikere at blive afvist ved disse steder, hvis man har tatoveringer, fordi de simpelthen har et dårligt ry og associeres med bestemte persontyper.

Japan befinder sig langs intet mindre end fire tektoniske plader: Stillehavspladen, Den nordamerikanske plade, Den filippinske plade og Den eurasiske plade. Det er de tektoniske pladers aktivitet, der har formet landmasserne, og de er derfor også forklaringen på, hvorfor Japan er et bjergrigt land, hvor der tilmed også er mange vulkaner. Den tektoniske aktivitet er konstant, og det er denne, der skaber jordskælv, når pladerne støder mod hinanden, idet der i forbindelse med dette frigives energi i form af vibrationer. Eftersom Japan ligger nær fire tektoniske plader, er jordskælv derfor almindelige i Japan, hvor der hvert år registreres omkring 5000 jordskælv. Langt de fleste kan imidlertid ikke mærkes, men årligt bliver Japan ramt af cirka 150 jordskælv, der måler over 5 på richterskalaen, hvilket er nok til, at inventar begynder at ryste. Jordskælvets styrke skal dog ligge over 6, før man begynder at se decideret ødelæggelser, og det forholder sig sådan, at man i Japan oplever 20 % af alle globale jordskælv, som har en styrke på 6 eller derover. Jordskælvets varighed og intensitet afhænger af dets styrke, men selvom der er tale om et forholdsvist mildt jordskælv, kan dette også føre til ødelæggelser, hvis dets epicenter ligger nært et stort byområde.

I Japan har man ingen statsreligion. Man har dog en unik naturreligion kaldet shintoismen, der tidligere var landets statsreligion, men denne har historisk set været dyrket side om side med buddhismen, som derfor også er udbredt i Japan. Mange japanske traditioner, skikke og japanernes virkelighedsopfattelse bunder i shintoismen og buddhismens verdenssyn, men generelt opfatter japanerne ikke sig selv som religiøse, selvom mange er overtroiske. Det skyldes nok, at man betragter religion som en ideologi frem for en sandhed, for eftersom man gennem tiden har levet med to religioner, har man også erkendt, at der findes forskellige sandheder, så det er op til en selv at vælge den, man kan forholde sig til.

I Japan bliver man ikke udsat for det engelske sprog i samme grad som i Danmark. Det japanske sprog adskiller sig meget fra de europæiske sprog, og derfor er det en udfordring at lære engelsk for mange japanere – primært på grund af udtale, eftersom man bare ikke har de samme lyde på japansk og derfor har problemer med for eksempel at udtale L. I Japan låner man mange ord og udtryk fra engelsk, ligesom man gør i Danmark, men mens vi overtager dem direkte, så bliver de på japansk modificeret, så de passer ind i sproget, og derfor vil mange japanere tro, at juice udtales som juusu, fordi det er det, man siger på japansk. I skolen lærer man heller ikke at kommunikere på engelsk. Undervisning foregår kollektivt og afsluttes som regel med en skriftlig prøve, hvor man skal besvare spørgsmål ved at vælge mellem flere svarmuligheder.

Nogen vil nok blive overrasket over at se, hvor mange japanere, der går rundt med mundbind. Modsat den gængse opfattelse skyldes dette dog ikke forurening. Luften er faktisk temmelig frisk i Japan på grund af de mange bjerge, der er fyldt med træer. De fleste japanere dækker deres mund og næse til, når de går ud, på grund af sygdom – enten fordi de ikke vil blive smittet, eller fordi de ikke vil smitte andre. I Japan er det nemlig ikke almindeligt med sygedage, hvilket vil sige, at man tager på arbejde, selvom man for eksempel er forkølet, så at iføre sig en maske er for at udvise hensyn til andre. Allergi er også en hyppig årsag, til at mange japanere går med maske, og så er der dem, der bare godt kan lide at skjule deres ansigt eller synes, at det ser smart ud.

Som turist kan det virke underligt at se så mange hjemløse i et af verdens rigeste lande. Det japanske velfærdssystem har kun inden for de sidste par årtier tilpasset sig den økonomiske krise, som landet oplevede omkring begyndelsen af 1990'erne, så mange hjemløse er simpelthen et resultat af manglende hjælp fra de offentlige myndigheder, mens det for nogles vedkommende er et valg at leve på gaden. Som mange nok vil bemærke, så er det som oftest mænd, der ligger og sover i hjemmelavede huler bestående af alt fra dåser til paraplyer. Årsagen, til at så mange mænd er hjemløse, kan blandt andet skyldes, at de er blevet fyret og har valgt at forlade deres familie af skam over dette. Andre vil simpelthen ikke bede systemet om hjælp - muligvis fordi de har erfaring med, at systemet slet ikke kan hjælpe. Derfor vil man også opleve, at de hjemløse japanere holder sig for sig selv og for det meste ikke tigger, eftersom de ikke vil bebyrde andre med deres problemer. Det er også forbudt at tigge, men det er til gengæld helt i orden at give enten penge eller mad af egen fri vilje.

For udlændinge kan det måske virke underligt at se så mange japanere sove i togene, men man skal huske på, at det i Japan er fuldt ud acceptabelt, og andre respekterer, hvis man døser hen, og prøver derfor ikke på at vække eller genere en. Der er dog også en forklaring på fænomenet. For det første er Japan et sikkert land, så man kan i teorien falde i søvn med sin åbne pung liggende fremme, uden at nogen vil røre den, så derfor TØR man falde i søvn offentligt, og dette gør man typisk, fordi man er udmattet. I forhold til i Danmark er det nemlig hårdt at arbejde i Japan - både fysisk og psykisk, så man kan ende med at blive udkørt og derfor have behov for hvile, og hvorfor ikke udnytte en lang togtur til at få det klaret? Man kan dog risikere at misse sit stop, men det er en chance japanerne tør løbe. På nogle arbejdspladser er det også tilladt at sove i arbejdstiden, fordi de viser, at man arbejder hårdt, og i samtaler lukker japanerne nogle gange øjnene hvis de er trætte, så de på den måde nemmere kan fokusere på det, der bliver sagt - igen uden at nogen bliver sure.

Det er ikke ulovligt at spise hund i Japan, men det er heller ikke en praksis, som dyrkes. Hunde betragtes som kæledyr præcis som i Danmark, så mange japanere har nok ikke lyst til at spise hundekød. Under Anden Verdenskrig blev hunde imidlertid beordret dræbt, og dengang var der mange, der grundet sult valgte at spise deres hunde, når de alligevel skulle aflives, mens andre derimod slap dem fri, så der i denne tid levede vildhunde i Japan.

Efter Anden Verdenskrig havde man hurtigt behov for at udbrede et omfattende elnet, og derfor valgte man elmaster. På grund af jordskælv er det også mere praktisk at have elmaster frem for at nedgrave kablerne. Et beskadiget kabel er sværere at lokalisere under jorden, så derfor vil man i Japan opleve, at byerne er fyldt med elmaster, ligesom højspændingsledninger pryder landskabet.

Et Love Hotel er et hotel, hvor et par kan leje et værelse og nyde hinandens selskab i og uden for sengen. I Japan er ens sociale ry meget vigtigt, så der er tale om et privat frirum, hvor man kan smide hæmningerne uden at skulle bekymre sig om naboer, familiemedlemmer eller venner. Værelserne er indrettet således, at man kan udleve visse fantasier, så et love hotel dermed også kan fungere som et supplement til det almindelige soveværelse.

Yakuza er det overordnede navn for den japanske mafia, der driver kriminalitet både i og uden for Japan. En stor del af Japans hårde kriminalitet såsom drab og vold er blevet begået af yakuza-medlemmer, der har stået for mange opsigtsvækkende sager i Japan, men generelt tjener medlemmerne deres penge ved at sprede frygt, der normalt går ud over magtindehavere såsom rigmænd og større virksomheder, så den almindelige japaner altså sjældent bliver gjort til offer. Tværtimod har yakuzaen under naturkatastrofer ydet nødhjælp til befolkningen, så nogen på den måde har dannet sig et positivt indtryk af organisationen, der åbent taler om sine aktiviteter og ofte optræder i offentligheden under fredelige forhold. Yakuzaen står dog også for organiseret international kriminalitet såsom narkosmugling, våbenhandel og menneskehandel, hvilket er nogle af de handlinger, der har ført til anholdelser uden for Japan.

Det eneste, Tokyo og Kyoto har til fælles, er KYO, der er det japanske ord for "hovedstad". Før Tokyo blev gjort til Japans hovedstad i slutningen af 1800-tallet, var det Kyoto, der var landets hovedstad. KYO udtales faktisk KYOU på japansk, men denne U-lydsforlængelse af O'et udelades typisk, når man oversætter fra japansk, fordi man ikke benytter sig af konceptet om tillægsvokaler på dansk, hvor O både kan udtales i kort (kold) eller lang (kode) form. Nikko udtales også Nikkou, og Hokkaido hedder faktisk Hokkaidou. Og således kommer forskellen mellem Kyoto og Tokyo til udtryk, for mens Kyoto udtales Kyouto, så udtales Tokyo faktisk Toukyou. De to byer staves derfor også med forskellige tegn og betydningen er således også forskellig. Tokyo betyder direkte oversat "øst-hovedstad", mens Kyoto betyder "hovedstad-hovedstad".

"Shin" betyder "ny" på japansk, så når en station starter med "shin", så er det fordi, der er tale om en station, som deler navn med en anden station i nærheden, men som er blevet bygget efter denne. Der er ikke tale om en erstatning for den gamle station - blot en station med samme navn, men med et tilføjelsesord, der gør det muligt at adskille de to fra hinanden. Typisk er det shinkansen-stationer, da disse mange steder er blevet opført et stykke fra de stationer, som deler navn med den by, de ligger i. Det drejer sig for eksempel om Shin-Osaka og Shin-Kobe. Andre steder er shinkansen-stationerne blevet bygget ind som en del af den originale station, som det for eksempel er tilfældet med Kyoto og Tokyo. Shin-navne ses også hos mindre stationer, hvis en privat og offentlig toglinje kører igennem samme by eller område.

Japan havde under Anden Verdenskrig foretaget en massiv invasion af nabolandene med et utal af tragedier til følge. Samtidig fortsatte man med at modkæmpe de allierede styrker, som til sidst begyndte at foretage bombinger i Japan i forsøget på at ramme befolkningen på egen grund og dermed svække moralen og kamplysten. Da begge dele forblev intakt grundet loyalitet til Kejseren, tydede man til det nye masseødelæggelsesvåben i skikkelse af atombomben. Den første blev smidt i Hiroshima, men da japanerne ikke ændrede adfærd, kastede man endnu en i Nagasaki for at vise, at man kunne udslette hele Japan om nødvendigt. Der var altså sådan set tale om advarsler i form af angreb, og efter to atombomber besluttede Japan så endelig at overgive sig.