Akita Kanto er en festival, der hvert år finder sted i byen Akita fra den 3. til den 6. august i forbindelse med fejringen af Tanabata. Der er tale om en af Tohoku-regionens tre store festivaler, idet tusindvis af mennesker besøger byen - primært for at opleve, hvordan deltagerne balancerer bambuspæle med papirlanterner, der på japansk er kendt som kanto, hvorved disse altså har lagt navn til festivalen. Disse pæle med lanterner findes i forskellige størrelser og kan indeholde helt op til 46 lanterner, så de har en højde på 12 meter og en vægt på 50 kilo, hvilket er et fascinerende syn, eftersom folk balancerer disse pæle på forskellig vis - eksempelvis på panden eller på skulderen, og det handler naturligvis om at bevare kontrollen, så lanternerne på intet tidspunkt falder til jorden. Dette vil nemlig være yderst uheldigt, eftersom lanternerne er lyst op, hvilket man kan opleve, når mørket er faldet på.
Selvom man også kan opleve folk balancere med pælene i dagtimerne, så er det aftenshowet, der er mest seværdigt, da over 200 pæle bliver balanceret på den en kilometer lange festivalgade, hvor publikum kan betragte dette over halvanden time, hvorefter man kan få lov til at tale med deltagerne og få taget billeder sammen med dem. Gaden bliver naturligvis overfyldt i dette tidsrum, og derfor er det muligt at reservere plads, så man kan være sikker på at få et godt udsyn. Akita Kanto har dog meget andet at byde på, da der er tale om en byfest, så man kan naturligvis også købe gademad, og så afholdes der balancekonkurrencer i dagtimerne. Der spilles ydermere musik på traditionelle instrumenter. Festivalgaden hedder Kanto Odori og ligger en kilometer vest fra Akita station.
Det vides ikke, hvornår festivalen officielt opstod, men dens eksistens kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor festivalen blev afholdt for at drive dårligdomme bort. Festivalen blev især kendt i slutningen af 1800-tallet, hvor kejseren besøgte Akita og i den anledning blev underholdt med en balanceopvisning, og siden da er antallet af deltagere steget, idet der oprindeligt kun var tale om en håndfuld deltagere, mens der nu om dage er flere hundrede, der kan kendes på deres traditionelle påklædning.