Tamaudun er et mausoleum beliggende på Okinawa, hvor det blev opført i 1501 med det formål at fungere som gravsted for royale medlemmer fra det nyligt etablerede Ryukyu-kongeriget. Selve mausoleet er omkranset af en stenmur, gennem hvilken man kan passere for at komme frem til det åbne område, hvor der for enden befinder sig en bygning med tre indgangspartier. Dette er mausoleet, hvor afdøde konger, dronninger, prinser, prinsesser og andre royale skikkelser gennem tiden blev stedt til hvile i de to ydre sektioner, mens den midterste blev benyttet til at opbevare lig og klargøre disse, før de blev flyttet videre til en af de to andre afdelinger.
Under Anden Verdenskrig to Tamaudun stor skade, og stedet blev samtidig udsat for gravrøveri, selvom både lig og ofringer formåede at blive liggende. I dag er dørene og adgangen til disse spærret af, så man kun kan betragte bygningen udefra. Mausoleet indeholder 73 lig, hvilket blandt andet inkluderer 19 konger fra Sho-dynastiet, der varede fra 1470 til 1879, hvor Ryukyu-kongeriget endte, da Japan overtog kontrollen over Ryukyu-øerne. Dog fortsatte man med de tradionelle begravelsesritualer frem til 1920, hvor Ryukyu-kongerigets sidste kronprins blev begravet her. I 2000 blev Tamaudun optaget på UNESCO's liste over verdensarv, og i 2018 fik mausoleet status som nationalskat.
Tamaudun ligger i Naha - 1 kilometer fra Gibo station.