Heijo-paladset fungerede som residens for den japanske kejserfamilie, da Nara havde status som landets første faste hovedstad fra år 710 til 794. Herefter blev hovedstaden flyttet til Kyoto og paladset blev ganske enkelt forladt. Den dag i dag er der ingen af de originale bygninger tilbage, men paladsgrunden har stået uberørt i århundreder, således at man som besøgende kan få en følelse af områdets størrelse, eftersom dette består af nøgne græsarealer med et integreret stisystem. Siden 1950erne har man søgt efter at genoprette den historiske del af byen, hvilket har ført til opførelsen af rekonstruktioner af enkelte strukturer, så man ligeledes kan få indsigt i datidens bygningsdesign og størrelsen på disse. Det drejer sig om audienssalen Daigokuden, der blev åbnet i 2010, samt paladsets hovedport Suzaku, der stod færdig i 1998.
Det tog ni år at genopføre Daigokuden, som var den vigtigste bygning i det originale paladskompleks, men der er ingen kilder, der fortæller, hvordan den oprindelige bygning så ud, så den nuværende rekonstruktion er baseret på formodninger. Det samme gør sig gældende med Suzaku-porten, men eftersom paladset i Kyoto ligeledes havde en sådan, så var det nemmere at gætte sig frem til dens udseende. På paladsgrunden finder man desuden en have, der ligeledes er en rekonstruktion af et originalt element. Arkæologer opdagede rester af denne i 1967, og i 1998 blev den genopført og åbnet for offentligheden. Herudover ligger der også et museum, der fortæller historien om Heijo-paladset, og selvom der ikke er blevet opført huse på paladsgrunden, så kører der faktisk en jernbane igennem den.
Heijo-paladset blev i 1998 optaget på UNESCOs liste over verdensarv sammen med andre steder i Nara. Den nærmeste station er Yamato Saidaiji, hvorfra der er et kvarter til fods.