Kobe Maritime Museum

Kobe Maritime Museum

Kobe Maritime Museum er en af de mest genkendelige bygningsværker i havneområdet i Kobe, idet der oven på bygningen befinder sig tre enorme "segl" af metal, som kan ses på lang afstand - og så er de tilmed lyst op i forskellige farver om aftenen. Designet skal få bygningen til at ligne et sejlskib, eftersom museet netop er dedikeret til Japans søfart med fokus på havnen i Kobe, der er kendt for at være en af de mest travle i landet. Museets udstillinger byder på en gennemgang af alle aspekter tilknyttet Japan som en moderne søfartsnation, hvor besøgende kan blive klogere gennem både modeller og ægte transportmidler. En af museets mest kendte attraktioner er eksempelvis det magnethydrodynamik-drevede skib Yamato-1, der blev bygget i 1991. 

Museet åbnede i 1987 og er stadig blandt de største maritime museer i verden - faktisk så stort, at en del af bygningen er blevet udlejet til virksomheden Kawasaki, der i 2006 valgte at åbne et museum dedikeret til firmaets historie og produkter. Kawasaki er blandt andet kendt for at producere transportmidler og nogle af de mest populære af disse er blevet udstillet på museet, hvilket drejer sig om både motorcykler, vandscootere, førerhuse til tog og endda en helikopter. En billet til det maritime museum giver også adgang til Kawasaki-museet.

Kobe Maritime Museum ligger nærmest Hanakuma station cirka 800 meter væk.

Total Page Visits: 342 - Today Page Visits: 1