Nissan Heritage Collection

Nissan Heritage Collection

Nissan er en japansk bilproducent og et af verdens mest kendte bilmærker. Firmaets hovedkvarter befinder sig i Yokohama, og i 1960'erne åbnede en avanceret bilfabrik i byen Zama, hvor der blev produceret hundredtusindvis af biler, før denne lukkede ned i 1995. Fabrikken blev herefter opkøbt af en Nissan-ansat, som havde brugt årevis på at opkøbe biler fra sin arbejdsgiver, som han valgte at anbringe i de tomme lokaler, hvor en enorm bilsamling således voksede sig større med tiden, efterhånden som flere biler kom til.

Samlingen var privat frem til 2013, hvor den blev gjort tilgængelig for offentligheden, som i dag har mulighed for at opleve den såkaldte Nissan Heritage Collection, der indeholder over 450 modeller af mærket Nissan, samt de tidligere mærker Datsun, der var ejet af Nissan, og Prince, som blev overtaget af Nissan. Samlingen indeholder biler helt tilbage fra 1930'erne, så man dermed kan opleve udviklingen inden for bildesign, og den inkluderer ikke kun personbiler men også racerbiler i imponerende god stand.

For at komme på besøg og opleve samlingen er det dog nødvendigt at foretage en reservation og få denne godkendt, hvorefter man vil have 80 minutter til rådighed til at udforske den enorme bilsamling. Bilerne anvendes dog også til udstillinger uden for den gamle fabrik, idet man fører et tæt samarbejde med Nissa-koncernen.

Nissan Heritage Collection ligger nærmest Sobudai-mae station, som befinder sig 2 kilometer væk.

 

Total Page Visits: 52 - Today Page Visits: 1