Shiretoko nationalpark er et 71.000 hektar stort naturområde, der udgør det meste af Shiretoko-halvøen på det yderste af Hokkaidos nordligøstlige spids. Hokkaido var før i tiden befolket af det indfødte Ainu-folk, og ordet shiretoko stammer netop fra ainu-sproget, hvor "sir etok" betyder "stedet hvor jorden stikker ud".
På grund af sin isolerede placering i forhold til civilisationens udbredelse i Japan, så er Shiretoko-halvøen et af de mest uberørte steder i landet, hvilket blandt andet er forklaringen på, at nationalparken blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2005 som Hokkaidos eneste bidrag. Der er ingen veje der fører helt ud til spidsen af halvøen, ligesom der ikke er blevet anlagt jernbaner i området, så som besøgende er man nødt til at vandre i dagevis, hvis man vil frem til den nordlige kyststrækning fra den nærmeste by.
Shiretoko Nationalpark er derfor et eftertragtet sted for folk, der vil på overlevelsestur i Japan, eftersom der er tale om et uspoleret miljø med et bredt dyreliv, der inkluderer Japans største forsamling af brune bjørne. Der er dog kun åbent for vandreture fra juni til oktober, men bådture, hvor man ikke går i land er dog også en populær måde at besøge området på, idet udsigten fra vandet byder på spektakulære landskaber, hvilket blandt andet inkluderer et vandfald, der munder ud i havet.
Den nærmeste togstation ligger 40 kilometer fra Shiretoko nationalpark. Dette er Shiretoko Shari station, hvorfra der går busser til nationalparken. Køreturen tager lidt over en times tid.