Mizuniwa

Mizuniwa

I byen Nasu ligger Art Biotop, hvilket er et sted bestående forskellige faciliteter såsom overnatningssteder, spisesteder og værksteder, hvor der tilbydes workshops. Art Biotop er derfor ment som et sted, hvor man kan foretage et kreativt ophold, men det er også et sted, hvor man bare kan komme for at slappe af. Som en del af Art Biotop finder man nemlig også en have ved navn Mizuniwa, hvilket direkte oversat betyder "vandhave", hvilket skyldes, at området består af små menneskeskabte damme, der er blevet anlagt overalt blandt en lille lund af træer, der har fået fjernet de nederste grene for at forbedre udsynet. Mizuniwa er et sted, hvor man kan slappe af og nyde den naturlige skønhed og harmoni, selvom haven altså er menneskeskabt, og derfor findes der også et stisystem blandt de mange damme, så man kan gå rundt i blandt disse. Haven ændrer desuden format og farve alt efter årstid, så den er et besøg værd året rundt.

Man behøver ikke at opholde sig hos Art Biotop som gæst for at få adgang til Mizuniwa, da man kan købe en billet separat. Alternativt kan man også spise på en af stedets restauranter og få en tur i Mizuniwa med i prisen.

Art Biotop ligger ikke i nærheden af nogen station, men der er en gratis bus, der kører tre gange dagligt mellem Art Biotop og Nasushiobara station. Turen tager en halv time.

Total Page Visits: 222 - Today Page Visits: 1