Den 15. juli 1974 lettede Japan Airlines Flight 124 fra Itami Lufthavn i Osaka med retning mod Haneda Lufthavn i Tokyo. Ombord på flyet var i alt 89 personer, men i blandt disse var dog en 26-årig mand ved navn Akira Iwakoshi, som valgte at kapre flyet kort efter at det var lettet, da han bevæbnet med en kniv invaderede cockpittet, hvor piloterne blev beordret til at lande i Tokyo som planlagt. Men hér blev både besætningen og passagerer holdt som gidsler resten af dagen, idet Akira Iwakoshi forlangte, at politiet skulle løslade lederen af terrorgruppen Japans Røde Hær: Takaya Shiomi, som på dette tidspunkt sad i fængsel.
Dette nægtede man dog, så Akira Iwakoshi truede i stedet piloterne til at lette fra Tokyo og flyve til Nagoya, hvor flyet landede midt om natten. Men da flykapreren hér barrikaderede sig i cockpittet sammen med piloterne, så stewardesserne sit snit til at befri passagererne, idet de åbnede bagdøren, hvorfra alle fik mulighed for at flygte. Kort tid efter blev flyet infiltreret af politiet, der havde held med at anholde Akira Iwakoshi, selvom han forsøgte at begå selvmord ved at stikke sig selv med kniven, og han var således den eneste, som kom til skade. Det viste sig desuden, at han slet ikke havde nogen tilknytning til Japans Røde Hær. Han var imidlertid blot en almindelig borger, som støttede op om terrorgruppen og dens foretagender, som blandt andet inkluderede flykapringer.
Den 12. marts 1974 lettede Japan Airlines Flight 903 fra Haneda Lufthavn i Tokyo med retning mod Naha Lufthavn på Okinawa. Ombord på flyet var 406 passagerer og 17 besætningsmedlemmer, men i blandt disse var dog en 18-årig mand, der pludselig valgte at invadere cockpittet, da piloterne begyndte at gøre klar til landing. Han var nemlig i besiddelse af en sort taske, som han påstod indeholdt en bombe, så da flyet som planlagt landede i Naha, blev de ombordværende holdt som gidsler, idet teenageren krævede en løsesum på 200 millioner yen udleveret i dollarsedler, samtidig med at han beordrede flyet tanket op, så det kunne vende tilbage til Haneda Lufthavn.
162 passagerer i skikkelse af kvinder, børn og ældre fik hurtigt lov at forlade flyet, men politiet trak dog forhandlingerne ud i 7 timer, hvor gidselsituationen blev vist på TV, og i den periode kom den unge mand også med besynderlige krav som 15 faldskærme og håndjern samt reb til bjergbestigning, før det omsider lykkedes at få ham anholdt, da syv betjente fik sneget sig ombord på flyet forklædt som luftfartspersonale, der kom for at aflevere mad til gidslerne, og man kunne i den forbindelse afsløre, at den sorte taske slet ikke indeholdt en bombe, men derimod 16.000 yen, en flybillet, vitaminpiller, en trøje og bukser. Den unge mand agtede nemlig at bruge løsesummen på at rejse rundt og udforske Jorden for at få bekræftet, at denne var rund, men i stedet blev hans drøm ødelagt, da han blev anholdt og efterfølgende dømt for at have udført en flykapring. Men eftersom han på dette tidspunkt var under den japanske myndighedsalder, så blev hans sag ført i familieretten.
Den 31. marts 1970 blev Japan Airlines Flight 351 kapret af medlemmer fra et forstadie til Japans Røde Hær, der beordrede piloten til at flyve til Nordkorea. I stedet fløj han dog til Sydkorea, hvor passagererne blev løsladt, og de vendte efterfølgende tilbage til Japan ombord på et andet fly, der i 1972 ville styrte ned i Moskva. 22 dage forinden – den 6. november 1972 – havde selv samme fly dog spillet en rolle i en anden flykapring af et helt andet Japan Airlines-fly, der på dette tidspunkt havde fået nummer 351. Dette Japan Airlines Flight 351 lettede fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Fukuoka, da en maskeret mand pludselig invaderede cockpittet og beordrede piloten til at flyve til Cuba, hvor han ønskede at søge asyl. Piloten nægtede dog at følge ordre, for eftersom der var tale om et indenrigsfly, var der ikke brændstof nok til en tur over Stillehavet. Flykapreren krævede af den grund, at piloten vendte tilbage til Tokyo, hvor der blev slået alarm, og politiet var således til stede, da flyet landede.
Flykapreren krævede en million dollars i kontanter samt et fuldt optanket fly stillet til rådighed, hvilket blev det fly, der to år forinden havde fragtet gidslerne fra det første Japan Airlines Flight 351 tilbage til Japan fra Sydkorea. Men selvom han tilsyneladende fik, hvad han ønskede, så viste det sig dog, at politiet havde tænkt sig at pågribe flykapreren, netop som han skulle til at bevæge sig imellem de to fly, hvilket lykkedes for dem, og manden blev derfor anholdt uden at nogen kom til skade. Man kunne herefter konkludere, at flykapreren var en japansk mand bosiddende i USA, som ikke var tilknyttet nogen terrorgruppe, ligesom han heller ikke havde været i klammeri med loven før, men alligevel valgte han altså at tage drastiske metoder i brug, blot fordi han ønskede at slå sig ned i Cuba.
Flyet, der blev stillet til rådighed, ville som nævnt styrte ned i Moskva senere på måneden, hvilket kostede 62 mennesker livet.
Den 31. marts 1970 fandt Japans første flykapring sted, da oprørsgruppen Rengo Sekigun kaprede Japan Airlines Flight 351. Under et halvt år senere skete dog landets anden flykapring, da All Nippon Airways-flyet Acacia den 19. august 1970 lettede fra Komaki Lufthavn i Nagoya med retning mod Chitose Lufthavn på Hokkaido. Ombord på flyet var nemlig en 24-årig mand, der valgte at invadere cockpittet med en pistol, kort efter at flyet var lettet, hvorefter han beordrede piloterne til at lande på luftbasen i Hamamatsu, hvor han krævede en riffel, ammunition og to fyldte benzindunke i bytte for passagerne og besætningsmedlemmerne, der i de kommende timer blev holdt som gidsler på flyet.
Ud af de i alt 89 ombordværende blev 57 af disse sat fri, imens forhandlingerne stod på, men da piloten bemærkede, at pistolen blot var en legetøjspistol, valgte han at informere politiet ved at smide en seddel ud af vinduet, hvorpå der stod, at pistolen ikke var ægte, og at de skulle overbevise flykapreren om, at der var en gravid kvinde ombord på flyet. Ved at udvælge en tilfældig kvinde blandt passagerne fik hun nemlig lov at gå fri, men i det døren til flyet blev åbnet, gav politiet sig til at infiltrere flyet, hvor de hurtigt fik overmandet og anholdt den 24-årige mand, der således blev den første person i Japan, som blev dømt for flykapring, eftersom loven først var blevet indført efter kapringen af Japan Airlines Flight 351.
Den unge mand blev idømt 13 års fængsel, og kapringen var tilsyneladende inspireret af Japans første færgekapring, der fandt sted den 12. maj samme år, hvor den 20-årige Nobushisa Kawafuji blev skudt af politiets snigskytter. Dette kunne være forklaringen på, at den 24-årige mand bad om en riffel, idet Nobushisa havde benyttet sig af en sådan til at skyde omkring sig, før han blev skudt. For målet med flykapringen var netop, at den unge mand ville skydes af politiet, idet han ønskede at begå selvmord, men ikke kunne få sig selv til det. Han havde forladt sin kone til fordel for hendes søster, og de to havde sammen planlagt at gå i døden, men hun endte i stedet med at afbryde forholdet, og da han dermed havde mistet alt, så han ingen anden mulighed end at forlade denne verden alene, hvilket han altså agtede at gøre på temmelig dramatisk vis.
I 1977 skete et usædvanligt sammentræf, da to flykapringsforsøg uden tilknytning til hinanden fandt sted på den samme dag, hos det samme flyselskab på to forskellige fly, der begge var på vej til lufthavnen i Sendai. Det første kapringsforsøg udspillede sig natten til den 17. marts, hvor All Nippon Airways Flight 724 var lettet fra Chitose Lufthavn på Hokkaido med kurs mod Sendai. Med ombord var 7 besætningsmedlemmer og 36 passagerer, og i blandt disse var en 27 årig mand, der kort efter afgang besluttede sig for at kapre flyet ved med en medbragt kniv at true en stewardesse til at åbne døren ind til cockpittet, så han kunne beordre piloterne til at skifte kurs. Hans planer blev imidlertid forpurret, idet han blev overmandet af fire andre passagerer, før han kunne nå at få adgang til cockpittet eller gøre skade på nogen. Manden blev holdt i skak, mens flyet kunne foretage en nødlanding i Hakodate Lufthavn, hvor politiet stod klar til at anholde ham. Hans motiv viste sig at være noget så simpelt som et ønske om at emigrere, og det var derfor hans plan, at flyet skulle have bragt ham til udlandet.
Det næste kapringsforsøg fandt sted cirka 6 timer senere, da All Nippon Airwais Flight 817 lettede fra Haneda Lufthavn i Tokyo klokken 6.30 med kurs mod Sendai. Med ombord på dette fly var 7 besætningsmedlemmer og 173 passagerer, og denne gang var det en 26 årig mand, der kort efter afgang valgte at rejse sig fra sit sæde og true kabinepersonalet med en medbragt pistol, der dog ikke var ægte, men den var dog stadig i stand til at skyde med løst krudt, så da piloterne hørte lyden af et skud, skyndte de sig at foretage en nødlanding, mens gerningsmanden valgte at forskanse sig selv på et toilet. Dette gjorde det muligt for politiet at infiltrere flyet med det formål at anholde ham, men da man fik adgang til toilettet viste det sig, at manden var død – han havde nemlig begået selvmord ved at indtage cyanid, muligvis fordi hans planer om at kapre flyet havde slået fejl. Man kunne således ikke finde ud af, hvad der var hans egentlige motiv, men i hans ejendele fandt man imidlertid beviser på, at han muligvis var ude efter penge i form af en løsesum, og at passagererne på flyet skulle have fungeret som gidsler. Ud fra mandens fingeraftryk kunne man fastslå hans identitet, og det viste sig, at der var tale om et bandemedlem, der havde været anholdt 11 gange tidligere – blandt andet for drabsforsøg.
I 1972 var Japan Airlines 472 involveret i en ulykke i Indien, hvor flyet overskred landingsbanen under landingen i Bombay. Flyet blev i den forbindelse så beskadiget, at det blev taget ud af drift, mens flynummeret fortsatte med at være i brug. Og således kom det igen i fokus fem år senere, hvor det denne gang var involveret i en flykapring. Den 28. september 1977 lettede Japan Airlines Flight 472 nemlig fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Paris. Ombord på flyet var 14 besætningsmedlemmer og 142 passagerer, men iblandt disse befandt sig dog 5 terrorister fra Japans Røde Hær, der ironisk nok efter en mellemlanding i Bombay valgte at kapre flyet ved at bestorme cockpittet og omdirigere det til Dhaka i Bangladesh. Hér landede flyet sikkert i lufthavnen, og de fem terrorister valgte at beholde både passagerer og besætningsmedlemmer som gidsler, mens de fremlagde deres krav til myndighederne. I bytte for gidslerne ønskede man 6 millioner dollars i kontanter samt frigivelsen af 9 medlemmer fra Japans Røde Hær, der på det tidspunkt befandt sig i fængsel.
Flyet forblev i lufthavnen i Dhaka i nogle dage, indtil den 1. oktober, hvor den japanske regering delvist valgte at efterkomme kravene, da de løslod 6 af de 9 fanger og transporterede disse til Bangladesh, hvor flykaprerne gav 118 gidsler i bytte. Efterfølgende beordrede de flyet til at lette med de tilbageværende gidsler, men en del af disse blev senere befriet, da man først landede i Kuwait og herefter i Damaskus, før turen sluttede i Algeriet, hvor de sidste gidsler kunne gå fri, da terroristerne og deres løsladte kolleger hér formåede at få asyl. Flere af dem er fortsat på fri fod, mens andre siden er blevet anholdt.
Den 21. juni 1995 lettede All Nippon Airways Flight 857 fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Hakodate lufthavn på Hokkaido. Ombord på flyet var 15 besætningsmedlemmer og 351 passagerer, men i blandt disse befandt sig dog den 53-årige Fumio Kutsumi, der klokken 11.45 valgte at kapre flyet ved at påstå, at han var medlem af den nyreligiøse sekt Aum Shinrikyo, der få måneder forinden havde begået et terrorangreb ved at udlede nervegassen sarin i Tokyos metrosystem. Kutsumi viste, at han ligeledes var i besiddelse af sarin samt sprængstof, og tog kontrollen over flyet ved at true med at forgifte alle ombord eller tilmed sprænge flyet i luften.
Han havde dog ikke i sinde at gøre brug af flyet, idet dette fik lov at lande i Hakodate klokken 12.42 som planlagt, men hér valgte han imidlertid at holde de 365 ombordværende som gidsler med kravet om, at myndighederne skulle løslade Aum Shinrikyos leder Shoko Asahara. Kutsumi krævede samtidig, at flyet skulle fyldes op med brændstof, så det kunne vende tilbage til Tokyo, men dette fik politiet forhindret ved at trække forhandlingerne ud i timevis til langt ud på natten, hvor man klokken 3.42 besluttede sig for at storme flyet og anholde Kutsumi. Foruden en enkelt passager, der fik lidt knubs, var der ingen, der kom til skade under gidseltagningen.
Det skulle efterfølgende vise sig, at Fumio Kutsumi var en psykisk syg mand, der var på orlov fra sit arbejde grundet hans mentale problemer, og at han slet ingen forbindelser havde til Aum Shinrikyo. Det såkaldte sprængstof var helt almindeligt ler, mens posen med sarin blot var vand. I 1997 blev Kutsumi idømt 8 års fængsel for flykapringen, men efter at have appelleret dommen blev den i stedet forlænget til 10 års fængsel, ligesom han desuden blev dømt til at betale 53 millioner yen i erstatning til All Nippon Airways.
Den 23. juli 1999 lettede All Nippon Airways Flight 61 fra Haneda lufthavn i Tokyo med retning mod Chitose lufthavn på Hokkaido. Ombord var 14 besætningsmedlemmer og 503 passagerer – heriblandt den 28-årige Yuji Nishizawa, der havde formået at smugle en køkkenkniv med ombord på flyet, som han uden videre valgte at hive frem, kort efter at dette var lettet. Ved at true en stewardesse tvang han sig således adgang til cockpittet, hvor han truede to de piloter til at skifte kurs, inden han bad andenpiloten om at lade ham være alene med førstepiloten, der allerede havde nået at slå alarm, før han blev stukket ihjel af Nishizawa, som derefter tog kontrol over flyet, der herpå faldt til en højde på bare få hundrede meter, hvilket blandt andet blev opfanget på TV under transmissionen af en baseballkamp. Efter kun få minutter lykkedes det dog for besætningsmedlemmerne at tilkæmpe sig adgang til cockpittet, hvor man både fik overmandet Nishizawa og genvundet kontrollen over flyet, hvorefter man omgående foretog en nødlanding i Haneda lufthavn, hvor Nishizawa blev anholdt.
Nishizawa var både depressiv og led af autisme, hvilket tilsyneladende var forklaringen på hans handling, men han var dog også en intelligent mand, for kapringen var nøje planlagt, idet han en måned forinden havde opdaget en sikkerhedsbrist i Haneda lufthavn, der gjorde det muligt at medbringe våben ombord på fly fra transferområdet, og derfor havde han tidligere på dagen taget et fly til Osaka, hvor han havde medbragt sin kniv som indchecket bagage, før han fløj tilbage til Tokyo og steg ombord på All Nippon Airways Flight 61 med kniven i sin håndbagage. Han havde både gjort lufthavnen og medierne bekendt med sikkerhedsbristen, og han havde sågar ansøgt om at blive sikkerhedsvagt, men hans henvendelser havde ingen effekt, så han valgte derfor at gøre opmærksom på problemet på noget desperat vis, da han købte hele tre flybilletter til forskellige afgange fra Haneda lufthavn, hvor han valgte flyet til Hokkaido – og således beviste han altså, at der så sandelig var en sikkerhedsbrist, som man først herefter fik rettet op på.
Dette var første gang, en person omkom under en japansk flykapring, og for dette blev Nishizawa i 2005 idømt livsvarigt fængsel.
Den 20. juli 1973 lettede Japan Airlines Flight 404 fra Amsterdam i Holland med retning mod Tokyo med 123 passagerer og 22 besætningsmedlemmer ombord. Blandt passagererne befandt sig dog fem terrorister, hvoraf anføreren af disse var Osamu Maruoka fra Japans Røde Hær, mens de fire andre var medlemmer af Folkefronten til Palæstinas befrielse. Kort after takeoff fra Amsterdam lykkedes det for den lille gruppe at tilkæmpe sig adgang til cockpittet og på den måde få kontrol over flyet, idet de blandt andet havde medbragt granater, men en af disse eksploderede ved et uheld, så en kvindelig terrorist blev dræbt under kapringen. Ingen andre mistede livet, men et enkelt besætningsmedlem endte med at blive såret.
Terroristerne satte omgående kursen mod Mellemøsten, hvor ingen regeringer imidlertid tillod dem at lande, og de endte således med at tage turen til Dubai, hvor flyet ankom og blev holdene i lufthavnen de næste par dage, mens terroristerne fremlagde deres krav. I bytte for gidslerne ønskede man, at Kozo Okamoto skulle løslades fra det israelske fængsel, hvor han havde opholdt sig, siden han året forinden var blevet anholdt efter at have begået et terrorangreb i Lod lufthavn i Tel Avi sammen med andre medlemmer af Japans Røde Hær. Okamoto var den eneste overlevende terrorist efter dette angreb, men de israelske myndigheder nægtede at løslade ham, og kapringen af Japan Airlines Flight 404 tog dermed en ny drejning, idet terroristerne fløj fra Dubai og videre til Damaskus i Syrien, før de tog videre til Benghazi i Libyen. Hér blev passagererne og besætningsmedlemmerne sat fri den 23. juli, hvorefter de fire tilbageværende terrorister valgte at sprænge flyet i luften, hvorefter de flygtede. Osamu Maruoka endte med at stå for endnu en flykapring 4 år senere og blev først anholdt i 1987, hvor han blev idømt fængsel på livstid for sine mange terrorhandlinger.
Den 31. marts 1970 lettede Japan Airlines Flight 351 fra Tokyo i retning mod Fukuoka med 131 passagerer og 7 besætningsmedlemmer ombord. Blandt disse befandt sig dog 9 terrorister fra oprørsgruppen Rengo Sekigun, hvilket var et forstadie til Japans Røde Hær, der under flyvningen valgte at kapre flyet ved at storme cockpittet med samuraisværd og pistoler, mens man truede med at sprænge flyet i luften med rørbomber. Japans første flykapring var dermed en realitet, og terroristernes krav var, at de ville til Nordkorea, men flyet var ikke tanket op til en så lang rejse, så det var nødvendigt at lande i Fukuoka først, hvor den nødvendige mængde brændstof blev hældt på, mens passagererne blev beordret til at blive på flyet. Herefter gik turen så til Nordkorea – troede terroristerne i hvert fald, for i al hemmelighed valgte man i stedet at flyve til Sydkoreas hovedstad Seoul i håbet om, at man kunne bilde dem ind, at der var tale om en nordkoreansk lufthavn. Dette gik dog ikke, for efter at være landet i Seoul valgte terroristerne at beholde gidslerne ombord og først frigive dem den 3. april i bytte for Japans daværende vicetransportminister, og med ham ombord på flyet valgte man efterfølgende at efterkomme terroristernes krav ved at flyve dem over den koreanske grænse og ind i Nordkorea, hvor man glædeligt tog imod dem og gav dem asyl, idet de ni blev anset for at være forbilleder for en asiatisk revolution. Nordkorea indvilligede dog i at sende det japanske fly retur med terroristernes våben ombord, og da blev det afsløret, at der faktisk var tale om falske sværd og legetøjsvåben.
I virkeligheden var terroristerne dog ikke kommet til Nordkorea med det formål at blive, for de havde regnet med, at de ville få mulighed for sikkert at komme videre til Cuba, hvilket de nordkoreanske myndigheder dog ikke tillod. I stedet blev terroristerne beordret til at blive i landet, hvor tre af dem med tiden døde, mens andre blev tvunget til at stifte familie ved at gifte sig med kvinder, som man havde kidnappet fra Japan. Det lykkedes dog to af terroristerne at flygte: den ene til Thailand og den anden til Japan, men de blev begge anholdt og fængslet. Den ene døde i 2007, mens den anden døde efter sin løsladelse i 2011. De fire tilbageværende terrorister i Nordkorea ønsker ligeledes at vende hjem, mens de japanske myndigheder gerne vil stille dem til ansvar for deres handlinger, men indtil videre har det ikke været muligt at få Nordkorea til at overdrage dem. Lederen af terroristgruppen, Takaya Shiomi, blev idømt 20 års fængsel for at have planlagt flykapringen, hvilket førte til, at et andet medlem, Fusako Shigenobu, etablerede Japans Røde Hær, og dette blev begyndelsen på to årtier med flere terrorhandlinger.