Den japanske grundlov blev udarbejdet i kølvandet på Anden Verdenskrig med det formål at skabe et moderne og ikke mindst fredeligt demokrati, hvor frihed og rettigheder var i fokus. Japan havde i 1945 overgivet sig til USA, der som konsekvens okkuperede landet i årene efter, og det førte i 1947 til udformningen af en grundlov skabt af Japan og USA i fællesskab. I modsætning til i Danmark, så er den japanske grundlovsdag en national helligdag. Denne er på japansk kendt som Kenpo Kinenbi og falder den 3. maj, hvor loven officielt trådte i kraft i 1947.
Oprindeligt var loven allerede klar den 3. november året forinden, hvor man havde tænkt sig at implementere den, fordi dette var Kejser Meijis fødselsdag, men fordi dagen derfor allerede var en helligdag, så valgte man at rykke grundlovsdag til den 3. maj, så den i stedet blev en del af helligdagsperioden kendt som Golden Week. 3. november blev i stedet navngivet Bunka no hi (Kulturens dag) og har siden fungeret som en dag, hvor man fejrer kultur og frihed.
Umi no hi betyder direkte oversat “havets dag”, og er som navnet antyder en dag, hvor man fejrer havet, men også de maritime hverv i Japan. Oprindeligt var dagen dog kendt som Umi no kinen hi, der kan oversættes til “havets mindedag”, hvilket var fordi, dagen var dedikeret til Kejser Meijis søfartstur ombord på skibet Meiji Maru i 1876, hvor han ankom til Yokohama fra Aomori den 20. juli. Denne dato blev derfor gjort til Umi no kinen hi i 1941, men dengang var der kun tale om en mærkedag – altså en helt normal dag. Dette valgte man så at lave om på, da man omdøbte dagen til Umi no hi i 1996, hvor det blev den første nationale helligdag om sommeren i Japan. Eftersom der var tale om en fast dato, så kunne det dog ske, at den 20. juli faldt i weekenden, så folk ikke kunne nyde godt af helligdagen, så i 2003 blev det besluttet, at Umi no hi fremover skulle falde på den tredje mandag i juni, så folket kunne gøre brug af dagen som en forlænget weekend.
Yama no hi betyder direkte oversat “bjergdag”, og er som navnet antyder en dag dedikeret til bjerge. Der er tale om en forholdsvis ny national helligdag, som blev introduceret i 2016 med det formål at give japanerne en officiel fridag i august i forbindelse med den årlige Obon-festival, hvor mange tager fri fra arbejde for at besøge deres hjembyer. Denne ligger hvert år midt i august, og det blev derfor besluttet, at Yama no hi skulle falde den 11. august. Ved at kalde dagen for Yama no hi, fik den samtidig en form for mening, for dagen er faktisk ment som en mulighed for at tage ud og vandre i bjergene og dermed komme tættere på naturen og værdsætte de geologiske formationer, der er med til at definere Japan som land.
Showa Dag er en japansk helligdag navngivet efter Kejser Showa, der regerede fra 1926 til 1989, hvilket gør ham til den længste regerende kejser i Japans historie. Dagen ligger på kejserens fødselsdag den 29. april, og i Japan er den regerende kejsers fødselsdag altid en helligdag, så japanerne altså havde fri på denne dag frem til 1989, hvor Kejser Showa døde. Hér besluttede man sig imidlertid for at bevare den 29. april som en national helligdag, da man omdannede denne til Midori no hi (Naturens dag), som blev fejret frem til 2007, hvor man så valgte at flytte denne til den 4. maj og i stedet introducere Showa Dag den 29. april. Denne dag fungerer nu som begyndelsen på Golden Week, der er en helligdagsperiode, som Midori no hi desuden også er en del af, men Showa Dag har som sådan ingen kulturel betydning i Japan, hvilket vil sige, at man ikke foretager sig noget specielt på denne dag – dog er den anledning til et sjældent syn, nemlig at man i Japan vælger at flage i gaderne.
Kenkoku kinen no hi betyder direkte oversat National Grundlæggelsesdag, og det er lige præcis hvad der er tale om. Dagen falder nemlig på den 11. februar, der ifølge legenden er dagen, hvor Japan som kejserrige blev grundlagt, da landets første kejser, Jimmu, besteg tronen tilbage i år 660 før vores tidsregning. Dette skete dog nytårsdag, og fordi man i Japan fulgte den kinesiske kalender, så faldt denne dag altså enten i slutningen af januar eller i starten af februar. Da den nationale grundlæggelsesdag blev indført i 1872, så valgte man faktisk at lægge dagen på den 29. januar, hvor man næste år netop ville fejre det kinesiske nytår, men dette fik blot folket til at tro, at det var nytåret man fejrede, og derfor regnede man sig frem til, at 11. februar var den egentlige dato, hvor nationen var blevet grundlagt, og derfor blev denne gjort til den nationale grundlæggelsesdag.
Midori no hi betyder direkte oversat “det grønnes dag”, men kan dog også oversættes til “naturens dag”, eftersom man på denne dag fejrer naturen ved blandt andet at tage ud og opholde sig i den ved at udføre sociale aktiviteter – enten som familie eller lokalsamfund. Man kan for eksempel tage på skovture, fjerne affald, plante træer eller plukke bambusskud. Midori no hi er nemlig en national helligdag, hvilket vil sige, at mange folk har fri på denne dag, og sådan har det tilmed været, før dagen egentlig blev opfundet. Oprindeligt lå Midori no hi den 29. april, hvilket var Kejser Showas fødselsdag, og traditionelt set er den regerende kejsers fødselsdag altid en helligdag i Japan. Da Kejser Showa døde i 1989, valgte man dog at bevare den 29. april som helligdag ved at introducere Midori no hi, men i 2007 blev dagen i stedet gjort til Showa Dag for at hylde den tidligere kejser, og Midori no hi blev i den anledning flyttet til den 4. maj, hvor den siden har været fejret som en del af Golden Week, hvilket er en uge med mange helligdage i Japan.
Kinro kansha no hi betyder direkte oversat “arbejdsværdsættelsesdag” og er altså en dag, hvor man i Japan værdsætter arbejdet og alle dem, der udfører det. Dagen kan sammenlignes med 1. maj i Danmark, og Kinro kansha no hi kan derfor også kaldes for “arbejdernes dag”. I Japan falder denne dog på den 23. november, hvilket har været tilfældet siden 1948, hvor dagen blev introduceret med det formål at sikre arbejderes rettigheder og menneskerettigheder i Japan i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor disse ikke var blevet overholdt. Af samme grund er Kinro kansha no hi en national helligdag, hvor de fleste arbejdere kan holde fri og slappe af med deres familier, der samtidig kan give gaver og takke for det hårde arbejde. Mange af de aktiviteter, der finder sted på Kinro kansha no hi kan imidlertid sammenlignes med dem, der finder sted på 1. maj i eksempelvis Danmark, idet man kan opleve store sammenkomster og arrangementer, der skal styrke opmærksomheden på blandt andet arbejdsmiljø, ligestilling og verdensfred.
Keiro no hi betyder direkte oversat “Respekt for de ældre-dag”, så dette er altså en dag, hvor man værdsætter de ældre og viser dem ekstra meget respekt. Der er tale om en national helligdag, hvilket vil sige at folk har fri fra skole og arbejde, så de eventuelt kan bruge dagen på at besøge deres ældre slægtninge og give dem gaver, men ellers er der også mange, som bruger dagen på at værdsætte de ældre i lokalområdet gennem blandt andet arrangementer og gode gerninger. På TV vil man opleve, at der er en hel del reportager med fokus på ældre samt den høje gennemsnitslevealder i Japan. Denne har også været medvirkende til en ekstra økonomisk udgift hos staten, for på denne dag sender man nemlig et lille sølvfad hjem til alle de japanere, der i løbet af det forgangne år har rundet 100 år, hvilket der er flere og flere japanere, der gør, så for at spare penge, har fadene siden 2016 kun været sølvbelagt.
Seijin no hi er en national helligdag i Japan, hvor man fejrer alle de unge, der fra den 2. april året forinden til den 1. april i det indeværende år er blevet eller vil blive myndige, hvilket vil sige, at de har rundet eller vil runde 18 år. Dagen markerer altså unge menneskers overgang fra barn til voksen og kan sammenlignes med konfirmationer, men i Japan er Seijin no hi imidlertid mere forbundet med den egentlige status som voksen, man får, når man fylder 18 år. Oprindeligt blev Seijin no hi indført som et ritual ved det japanske hof, hvor prinser skiftede påklædning og frisure, når de blev kønsmodne. Med tiden blev det til en fejring af alle unge mennesker, hvilket resulterede i etableringen af Seijin no hi i 1948, hvor det blev besluttet, at dagen skulle falde den 15. januar. I 2000 blev dette imidlertid lavet om, så Seijin no hi siden da er faldet på den anden mandag i januar.
Kodomo no hi betyder direkte oversat Børnenes Dag og er som navnet antyder en dag dedikeret til børn. Frem til 1948 var det imidlertid en dag, der udelukkende var tiltænkt drenge med en dertilhørende fejring af deres fædre, men siden da har dagen været dedikeret til både piger og drenge med en lige fejring af begge forældre. Der var i sin tid tale om en af fem ceremonielle højtider, der blev fejret ved det japanske hof, der hvert år faldt på den femte dag i den femte måned. Da Kodomo no hi blev indført i 1948 blev dagen dermed gjort til en national helligdag en 5. maj, der i dag fungerer som afslutningen på Golden Week, og det er således en dag, hvor mange forældre har fri og kan bruge tid sammen med deres børn. Dagen før Kodomo no hi eller på selve dagen hejser familier med børn vindposer, som forestiller karper (koinobori) ved deres huse. Disse repræsenterer nemlig medlemmerne i husstanden, og rundt omkring i gadebilledet er der også fyldt med vindposer.