Kamikaze betyder guddommelig vind, og var et udtryk, man i Japan brugte om den tyfon, der i 1281 destruerede den mongolske flåde, da denne var ved at invadere Japan. Man var nemlig af den opfattelse, at guderne havde frelst landet, idet man før i tiden troede, at Japan var skabt af guderne, og at den japanske kejser nedstammede fra dem, hvilket dermed gjorde ham guddommelig. Disse tanker spillede en stor rolle i Japans krigsførelse i starten af det 20. århundrede, idet japanerne simpelthen betragtede sig selv som værende overlegne i forhold til andre folkefærd, ligesom folk var villige til at dø for Kejseren for på den måde at udvise sin loyalitet. Det at overgive sig til fjenden blev nemlig anset for at være en skam, som mange derfor undgik ved at tage livet af sig selv, så under Anden Verdenskrig vendte kamikaze-begrebet tilbage som synonym for de piloter, der tog ud på missioner med det formål at dø i kamp ved bevidst at styrte deres fly ned og på den måde ramme fjenden. På dansk er kamikaze derfor også blevet et udtryk for selvmordspiloter eller selvmordsangreb.
Shinto, som betyder Gudernes Vej, er en naturreligion, som er unik for Japan, hvor den opstod, før andre religioner kom til landet og begyndte at gøre indflydelse på kulturen. Fundamentet i shintoismen er konceptet om kami: at alt er gennemstrømmet af en ånd. Det være naturen, abstrakte begreber og naturligvis alt levende. Dette inkluderer også mennesker, hvis kami forlader den jordiske verden efter deres død, hvorpå denne kommer til at indgå i åndeverdenen, der er en ubegribelig verden hinsides den jordiske, skønt de to verdener tilsyneladende eksisterer parallelt med hinanden. Af den grund er kamier teoretisk set en del af den jordiske verden – man er bare ikke i stand til at sanse dem, men man kan derimod begribe dem ved at erkende eksistensen af dem.
Haiku er en japansk digtform, der består af i alt 17 stavelser fordelt over tre vers i et 5-7-5-mønster. Denne regel tager imidlertid udgangspunkt i det japanske sprog, der er koncentreret om brugen af mora, hvilket er den korteste rytmiske enhed kendt som on, der blandt andet har været grundlaget for de japanske skriftsystemer, hiragana og katakana, så at skrive haiku på andre sprog følger altså nogle andre principper. Ydermere skal haiku indeholde en årstidsreference – en såkaldt kigo – så man kan placere digtet i en bestemt periode, og inden for japansk kultur er der bestemte begreber, man forbinder med en af de fire årstider, så det for mange udlændinge kan være svært at identificere disse. Det kan også være en udfordring at oversætte japanske haiku-digte, fordi disse skal indeholde et ord kaldet kireji, hvilket optræder til sidst i et af de tre vers, hvor det fungerer som et retorisk virkemiddel på forskellig vis.
Shiatsu er en alternativ behandlingsform, der i al sin enkelthed består af massage med brug af fingrene. Dog kan man også gøre brug af hænder såvel som fødder, idet man med shiatsu påfører tryk, strækker og stimulerer led og muskelvæv og således genopretter kroppens harmoni. Der er nemlig tale om en behandlingsform, der i sin tid kom til Japan fra Kina sammen med konceptet chi – et begreb, der dækker over en slags livsenergi, og ved at holde denne i balance kan man opnå indre såvel som ydre harmoni. Og dette kan man blandt andet med brug af shiatsu, der kan være med til at fjerne dårlig energi fra kroppen, så der sådan set er tale om en form for terapi. Konceptet chi er imidlertid ikke videnskabeligt anerkendt, men det er derimod bevist, at massage kan have en gavnlig effekt på kroppen, idet det kan fjerne eller dulme smerter, spændinger eller andre fysiske gener, hvormed man ganske vist kan opnå en form for mental velvære, da effekten dermed bliver psykologisk.
Umami er en af de fem grundsmage, som den menneskelige smagssans er i stand til at registrere. De andre fire er sødt, salt, surt og bittert, og mens disse er forholdsvis veletablerede begreber inden for madverdenen, så er umami imidlertid forholdsvis nyt, idet smagen først blev opdaget i 1908 af forskeren Kikunae Ikeda, der fandt ud af, at menneskets smagsløg reagerer helt specielt på carboxylatanionen fra glutaminsyre, hvilket er en af de 20 standardaminosyrer, som findes i proteiner. Han gav denne nye smag navnet umami, der er en kombination af ordene “umai”, som betyder “lækker” og “mi”, der betyder smag, og siden er denne altså blevet anerkendt som værende en selvstændig smag for sig selv. På trods af den sene opdagelse har umami dog altid eksisteret – erkendelsen af denne har blot været langsom, fordi umami ikke er lige så karakteristisk og fremtrædende som de fire andre grundsmage.
Harakiri – der i Japan bedst er kendt som seppuku – er en selvmordsmetode, hvor man med et sværd eller en kniv skærer hul på sin egen mave. Under den rituelle udgave har det været almindeligt, at man blev assisteret af en person, der stod klar til at hugge hovedet af en, når man først havde sprættet sin mave op, da det ellers ville være en langsom og pinefuld død. Seppukku optræder første gang i en gudemyte fra 719, hvor gudinden Harima tager livet af sig selv ved at skære maven op. Siden blev dette en måde, hvorved soldater kunne overgive sig i kamp, hvis de stod over for nederlag for på værdig vis at undgå at blive taget til fange eller slået ihjel af fjenden. Det var kort sagt mere eftertragtet at nedlægge sig selv, og dette blev gjort ved at sprætte maven op, fordi man tilsyneladende var af den opfattelse, at det var hér, sjælen havde hjemme, så ved at skære hul på maven kunne man altså befri den fra sin krop.
Karaoke er et interaktivt underholdningspil, hvor man bliver sat til at synge en sang med brug af et kendt musikstykke, hvor stemmen er blevet fjernet, mens teksten til denne fremgår på en skærm. Karaoke er en sammentrækning af ordene kara, der betyder “tomt” og okesutora, der betyder “orkester”. Fænomenet blev skabt af den japanske musiker Daisuke Inoue i Kobe i 1971, men han fik ikke taget patent på sin opfindelse, så firmaet Clarion blev det første til at masseproducere karaoke-anlæg. Siden er det blevet en populær måde at socialisere på i Japan, eftersom det at optræde traditionelt set har været en del af det at hygge sig og spise og drikke sammen. Derfor finder man også karaoke-anlæg på mange barer, mens der tilmed også findes såkaldte karaoke-barer, hvor grupper kan leje et lydtæt værelse kaldet en karaoke-box og hér bestille mad og drikke, mens de skiftes til at synge en sang under private rammer.
Anime er det japanske ord for en animation – altså tegnefilm. I Japan er både Pokémon og Disneyfilm altså anime, men uden for Japan er anime blevet synonym for tegnefilm, der er produceret i Japan. Disse er ligesom mangaer (tegneserier) typisk karakteriseret ved at have en stil, der inkluderer store øjne, vilde frisurer, spidse næser og bløde ansigtstræk, som gør det muligt for seerne at bestemme deres japanske ophav, men der er dog en kunstnerisk frihed, som gør, at anime findes i forskellige udgaver og genrer. I Japan er man heller ikke af den opfattelse, at tegnefilm kun henvender sig til børn, og derfor findes der også anime, der er fyldt med sex, vold og komplekse fortællinger.
Tsunami betyder direkte oversat en havnebølge, og ordet er nu blevet optaget i mange udenlandske sprog som et synonym for flodbølger, der for det meste er blevet fremkaldt af jordskælv. Disse er typisk undersøiske, hvilket vil sige, at de optræder på bunden af havet eller en sø, hvor rystelserne får vandet til at sprede sig fra epicentret. På åbent hav vil en tsunami være noget nær umulig at identificere ud fra normale bølger, men efterhånden som den nærmer sig land, vil den stige i højde, fordi kysten indsnævrer vandstanden, og derfor vil denne også trække sig tilbage, i minutterne op til en tsunamis ankomst. En tsunami rammer typisk som separate bølger, der ankommer i intervaller, præcis som når der opstår ringe i vandet – eftersom det lige præcis er det, en tsunami er.
Origami kan oversættes til “papirfoldning” og er i dag det overordnede udtryk, der anvendes for lige netop denne teknik, hvor man ved at folde papir skaber tredimensionelle figurer. Origami er i dag populært som tidsfordriv både i og uden for Japan, men det er samtidig endt med at blive en avanceret kunstform, med hvilken man kan kreere komplicerede figurer, der kræver års træning at mestre. Der er kort sagt ingen ende for, hvad man kan skabe med origami, idet kun fantasien sætter grænser. Traditionel origami laves typisk med brug af rispapir, og standardstørrelsen er 15 cm. på hvert led. Eftersom origami er endt med at blive synonymet for papirfoldning generelt, kan man dog benytte sig af alle papirtyper, størrelser og mængder til at skabe lige præcis det, man gerne vil. Udfordringen består i at anvende det papir, man har til rådighed, til at fremstille en komplet figur, hvilket kræver, at man kan tænke tredimensionelt og strategisk.