Okazaki-helligdommen er en shinto-helligdom beliggende Kyoto i et område, der historisk set har været kendt for sine mange kaniner, og derfor anses disse som værende hellige ved helligdommen, hvor man således finder et utal af kaninstatuer, eftersom kaniner siges at være gudernes budbringere. Dette har gjort Okazaki-helligdommen til en af de mest unikke helligdomme i Kyoto, hvor man eksempelvis også kan købe kaninfigurer som lykkeamuletter. Kaniner er samtidig et symbol på frugtbarhed, hvilket helligdommen blandt andet er dedikeret til, idet særligt kvinder kommer for at bede i håb om at få et barn eller en let fødsel.
Okazaki-helligdommen blev ifølge legenden grundlagt, samtidig med at Kyoto blev gjort til Japans hovedstad i 794. De nuværende bygninger er dog ikke originale, idet helligdommen er blevet ødelagt og genopført flere gange i løbet af historien – senest under Muroto-tyfonen i 1934.
Chishakuin er et buddhistisk tempel beliggende i Kyoto, hvor det blev grundlagt i 1601. I årene efter blev grunden udvidet, så der nu om dage er tale om et større kompleks, men templet har dog været raseret af flere brande gennem tiden, og ingen af dets bygninger er derfor originale. Flere af dem er endda temmelig nye, idet disse blev opført i slutningen af 1900-tallet, hvilket inkluderer hovedbygningen, der brændte ned i 1882, hvorefter den først blev genopført i 1975.
Man har imidlertid formået at bevare flere historiske malerier, der har status som nationalskatte og kulturskatte. Disse findes nu udstillet i et såkaldt skatkammer, der blev åbnet i 2023. Chishakuin er desuden kendt for sin flere hundrede år gamle landskabshave, som mange kommer for at nyde synet af, idet den har ry for at være blandt de smukkeste i Kyoto, og herudover er templet også i besiddelse af en stenhave.
Ryozen Kannon er navnet på en stor Kannon-statue, der i 1955 blev opført i Kyoto til minde om de japanske soldater, som faldt under Anden Verdenskrig. Statuen blev financeret af Hirosuke Ishikawa, der var direktør for et busselskab, og han fik oprindeligt ideen til at opføre en Kannon-statue som et mindesmærke i 1951, hvorefter grunden i Kyoto blev udvalgt i 1953. To år senere stod den 24 meter høje Kannon-statue færdig, selvom det oprindeligt var planen, at den skulle have været 55 meter høj, men grundet højdegrænsen på bygningsværker i Kyoto, blev den altså mere end halveret. I 1957 blev mindesmærket dedikeret til ukendte soldater, som omkom under Anden Verdenskrig, og i 1968 blev den dedikeret til de koreanske krigsofre, mens den i 1992 blev dedikeret til ofrene for atombomberne i Hiroshima og Nagasaki. Under den siddende statue findes en mindehal, hvor man kan bede for ofrene, og ved ankomsten til Ryozen Kannon får man desuden udleveret en røgelsespind, som man skal ofre til disse med håbet for evig fred mellem mennesker.
Sanjusangendo er det populære navn for det buddhistiske tempel Rengeoin i Kyoto. Med en længde på 120 meter er templets hovedhal den længste bygning af træ i Japan, og denne størrelse skyldes, at man indenfor finder 1001 Kannon-statuer, hvilket man desuden ikke kan opleve andre steder i Japan. Den største af disse er over tre meter høj og befinder sig i midten af bygningen, mens den på hver side er omgivet af 500 mindre statuer i menneskestørrelse, der står placeret på ti rækker. Kun 124 af disse stammer fra, da templet blev grundlagt i 1164, eftersom de resterende statuer gik tabt, da templet brændte ned i 1249. Den nuværende hovedhal blev som den eneste bygning genopført i 1266, og 876 nye statuer blev udskåret. Alle statuer er desuden dækket af guldblade, så de til forveksling ligner metalstatuer. Det er muligt for besøgende at komme ind i templet og beundre de 1001 Kannon-statuer, men det kræver, at man smider skoene og desuden afholder sig fra at tage billeder af dem.
Trods navnet er Kimono Forest ikke en skov af kimonoer, men derimod en strækning bestående af 600 søjler med mønstret stof, der i 2013 blev installeret uden for Arashiyama station i Kyoto med det formål at imitere de nærliggende bambuslunde, som Arashiyama netop er kendt for. Søljerne er to meter høje gennemsigtige cylindre, der indvendigt er beklædt med 32 forskellige typer stof med farverige mønstre, som man normalt finder på traditionelle kimonoer, og af den grund har stedet altså fået tilnavnet Kimono Forest.
På hver side af den cirka 50 meter lange strækning står der nemlig søjler, så man får fornemmelsen af, at man er omgivet af stammer, og når mørket faldet på, er disse endda lyst op, så stemningen bliver forandret, da det derimod virker som om, at man går rundt blandt enorme lanterner.
Otagi Nenbutsuji er et buddhistisk tempel, som blev grundlagt i 770 og som i dag befinder sig i Kyotos Arashiyama-distrikt. Her blev det flyttet til i 1922, efter det tidligere tempel var blevet ødelagt af flere omgange – blandt andet som følge af oversvømmelser og borgerkrige. Templet tog dog igen skade af en tyfon i 1950, så i 1955 begyndte et omfattende renoveringsarbejde med en ny hovedpræst, der indførte ideen om, at templets besøgende (altså amatører) kunne være med til at udforme dekorationer ved at lave deres egne Rakan-statuer, der skal forestille Buddhas disciple.
I alt 1200 statuer blev føjet til templet imellem 1981 og 1991, og de er i dag templets hovedattraktion, for bygninger er der ikke mange af. Eftersom alle statuer er lavet af forskellige personer, er der ingen af dem, der er ens, og fordi de ikke vedligeholdes, ser det ud som om, at de har befundet sig på tempelgrunden i flere hundrede år, selvom de altså er forholdsvis nye. Dette kommer særligt til udtryk for enkelte statuers vedkommende, idet nogen holder både båndoptagere og tennisketsjere.
Fushimi-borgen er en moderne rekonstruktion af den oprindelige borg, der blev opført mellem 1592 og 1594 som et residens for Toyotomi Hideyoshi. Der var altså ikke tale om et decideret fort, der havde til hensigt at holde fjender ude. Desværre blev borgen ødelagt af et jordskælv kun to år efter den stod færdig. Borgen blev dog hurtigt genopbygget, men da Tokugawa-shogunatet overtog magten i Japan, blev den revet ned, og dele af den blev genbrugt i templer og borge rundt omkring i landet.
Borgen blev først genopbygget i beton i 1964, da den blev opført som et museum, der lå i en forlystelsespark kaldet Castle Land, men forlystelsesparken lukkede ned og er siden blevet fjernet. Borgen står nu som det eneste med en tilhørende have, men det er ikke længere muligt at komme ind i den og se de udstillede effekter, da sikkerheden ikke efterlever de japanske regler, der foreskriver at offentlige bygninger skal være sikret mod jordskælv.
Katsura Rikyu er et bygningskompleks med tilhørende haver beliggende i Kyoto, som blev opført af prins Hachijo Toshihito i begyndelsen af 1600-tallet. Katsura Rikyu blev kendt som et mini-palads med udsøgt arkitektur og betagende haver, men da prins Hachijo Toshihito døde i 1629, blev stedet overdraget til hans kun 10-årige søn, der ikke var interesseret i at vedligeholde Katsura Rikyu, der af den grund gik i forfald. Da han blev ældre, besluttede han sig imidlertid for at genskabe villaens pragt og status ved at renovere den og opføre nye bygninger, og de efterfølgende arvinger ændrede ikke på meget, således at stedet kunne stå intakt i flere generationer, før slægten kom til en ende i 1881. Kejserfamilien overtog herefter ejerskabet, og Katsura Rikyu er i dag åben for offentligheden, som imidlertid kun kan få adgang ved at tilmelde sig daglige rundvisninger i stedets velbevarede bygninger og haver, der har gjort Katsura Rikyu til et anerkendt pragteksempel på traditionel japansk arkitektur.
Adashino Nenbutsuji er et buddhistisk tempel beliggende i Kyotos Arashiyama-distrikt. Templet ligger på en grund, hvor man før i tiden efterlod døde kroppe, så de kunne forrådne i naturen, og derfor valgte munken Kobo Daishi i 811 at grundlægge templet, der dengang hed Nyoraiji, så man kunne ære de sjæle, der ikke var blevet stedt til hvile på traditionel vis.
I dag er templet kendt som Adashino Nenbutsuji, og på grunden finder man nu omkring 8000 klippestykker, der blev samlet sammen i starten af 1900-tallet og placeret rundt omkring på templet, hvor de repræsenterer gravstene, så fortidens sjæle har et fast hvilested. Hvert år den 23. og 24. august afholder man tilmed en ceremoni kaldet Sento Kuyo, hvor man ærer de døde. Her bliver der placeret brændende lys på de utallige sten, hvilket giver anledning til et utroligt syn i aftentimerne, hvor tusindvis af flammer ser ud til at svæve rundt i mørket. En mere ukendt attraktion tilknyttet Adashino Nenbutsuji er en lille bambuslund, som fører frem til et afsides område af templet, hvor rigtige gravsteder befinder sig.
Den botaniske have i Kyoto blev grundlagt i 1924 og er dermed den ældste offentlige botaniske have i Japan. Efter Anden Verdenskrig blev den dog lukket, men genåbnede i 1961. I dag har stedet en størrelse på 240.000 kvadratmeter, hvilket blandt andet inkluderer et enormt drivhus, der kom til i 1992, hvor det er muligt at opleve plantevækst, der ellers ikke hører til i Japan. Men den botaniske haves ydre er dog også et besøg værd, idet man her finder forskellige sorter af træer og blomster, der sætter forskellige kulører på haven året rundt, ligesom her er flere søer og sågar en shinto-helligdom.
Her er over 10.000 forskellige typer af planter heriblandt kirsebærtræer, bambus, bonsai-træer og åkander, og alt er blevet inddelt i kategorier, så der er en vis orden i den botaniske have, idet denne egentlig består af mange mindre haver og parker, hvilket vil sige, at her er noget for en hver smag, hvad end man kommer for at betragte naturens farver eller har personlig interesse i botanik.