Under Anden Verdenskrig blev store dele af Japan lagt i ruiner af bombetogter, og da man begyndte at genopbygge de ødelagte byer, inkluderede dette opførelsen af elmaster, da det var en hurtig og billig løsning at forsyne japanerne med strøm. Elmaster blev imidlertid så udbredt, at de blev en integreret del af gadebilledet, hvilket stadig er tilfældet den da i dag, hvor elledninger hænger rundt omkring i byer i et nærmest absurd omfang. Nogle mener, at det kan have sin charme, men elmaster og elledninger er ikke ligefrem kendte for at udstråle idyl, romantik eller skønhed. De virker derimod forstyrrende for opmærksomheden og er svære at undgå at bemærke. Elmaster og elledninger er også til gene, når man tager billeder af seværdigheder i Japan, hvor man siden 1970’erne har talt om at nedgrave landets elforsyning, hvilket man trods alt er gået i gang med, selvom processen skrider langsomt frem.
Cirka halvdelen af japanerne støtter op om hvalfangst, som er en del af Japans kultur. Dette har også gjort Japan til et af de hyppigste mål for kritik fra miljøorganisationer, der har udført protester såvel som angreb mod japanske hvalfangere. Byen Taiji blev eksempelvis verdenskendt efter dokumentaren The Cove i 2009 kunne vise, hvordan man fanger og slagter delfiner i byens bugt, hvilket man har gjort i flere århundreder. Japan var tidligere medlem af Den Internationale Hvalfangstkommission, men i 2010 blev det dog afsløret, at der foregik bestikkelse fra Japans side for at sikre særbehandling. I 2014 blev Japan så dømt for at snyde med sine kvoter ved at foretage kommerciel hvalfangst under dække af, at dette foregik i forskningsøjemed, og i 2018 besluttede Japan sig så endelig for at melde sig ud af kommission, så man på den måde kunne genoptage kommerciel hvalfangst, hvilket blev gjort i juli 2019 – hvor man dog samtidig holdt op med at fange hvaler omkring Antarktis.
I Japan har man en overdrevet brug af mundbind, som kun er blevet forstærket efter corona-pandemien, idet man i Japan er af den opfattelse, at man beskytter sig mod sygdom ved at dække sine luftveje til. Faktum er dog, at japanernes brug af mundbind i høj grad er et socialt fænomen baseret på kollektiv adfærd, hvilket har gjort det til en trend, som ikke ligefrem klæder et samfund. Hvis man ser japanske film eller præsenteres for Japan via rejsebureauers reklamer, så får man på ingen måde indtryk af, hvor udbredte mundbind egentlig er i Japan, hvor de både bæres af folk, som er syge og ikke vil smitte andre, men også folk som er raske og ikke vil smittes, fordi man i Japan ikke har en sygemeldningskultur. Det er desuden svært at se folks ansigtsudtryk og dermed også deres humør, når de bærer mundbind, og man har generelt svært ved at høre, hvad folk siger.
Japan er blandt de lande i verden, som rammes af flest naturkatastrofer – og så endda forskellige af slagsen. Grundet landets placering bliver det i sidste halvdel af sommerhalvåret ramt af nogle af de tyfoner, som dannes over Stillehavet, og nogle af disse fører blandt andet til oversvømmelser, hvilket Japan som regel også rammes af om sommeren under den årlige regntid. Dette er blot nogle af de tilbagevendende naturkatastrofer, som man kan nå at forberede sig på. Anderledes forholder det sig med andre typer af naturkatastrofer som jordskælv, der uden varsel opstår grundet Japans placering langs fire tektoniske plader. Aktiviteten fra disse har eksempelvis også skabt de mange bjerge i Japan, hvilket inkluderer vulkaner, hvoraf flere af disse er aktive og derfor jævnligt går i udbrud. Naturkatastrofer koster årligt menneskeliv i Japan og fører til udgifter for millioner af yen.
Mobning
er et stort problem i Japan – mest af alt fordi man har tendens til at acceptere det. I Japan mener man, at børn fødes som individualister og skal opdrages til kollektivister, hvilket gøres ved at skabe en gruppeidentitet, hvor man via socialisering lærer børn at begå sig i det kollektivistiske samfund. I Japan er det derfor ikke underligt, at man betragter en afvigelse fra normen som en lidelse, så der skal ikke meget til, før man føler sig som eller bliver set som en afviger fra gruppen, hvilket er negativt. En reaktion på dette vil ofte være forskellige typer for sanktioner – heriblandt mobning, som har været anset for at være et samfundsproblem i Japan siden 1980’erne, selvom det altid har fundet sted som en metode, hvormed man kan stimulere individer til at tilpasse sig fællesskabet og dettes interesser. Af den grund bliver mobning stadig betragtet som et forholdsvis legalt middel, med hvilket man kan gøre sociale afvigere opmærksomme på, at de befinder sig uden for fællesskabet. Det fører både til mistrivsel, dårligt selvværd, frustrationer og selvmord blandt børn såvel som voksne.
Japan er generelt et trygt samfund med en lav kriminalitetsrate. Hård kriminalitet er derfor oftest forbundet til den japaske mafia, yakuzaen, der er berygtet for at være en af de største forbryderorganisationer i verden. Der er ikke endegyldige tal på, hvor mange medlemmer, der er tilknyttet yakuzaen, men det skønnes, at der i hvert fald er over 100.000, men disse medlemmer er dog spredt ud over Japan i mindre grupper, der besidder territorier, hvor de udfører deres ulovlige aktiviteter, hvilket indebærer indsmugling af stoffer og skydevåben til Japan, hvilket selvsagt har en negativ effekt på samfundet. Selvom yakuzaen som sådan undgår at genere og skade almindelige mennesker, så er de altså med til at sætte et negativt præg på det ellers trygge og sikre japanske samfund, selvom man i nogle egne ligefrem respekterer yakuza-medlemmer, fordi de sørger for at opbygge tillid til lokalsamfund.
Hvis man synes, at Danmark er et racistisk eller indvandrerfjendsk samfund, så burde man bare kigge på Japan, der er et af de mest homogene I-lande i verden, hvilket skyldes en historisk streng indvandringspolitik, der i bund og grund kan tilskrives japanernes fremmedhad. Man besidder simpelthen en opfattelse af, at udefrakommende enten er farlige eller decideret skadelige for det japanske samfund, hvilket etniske minoriteter har mærket i generationer, idet særligt koreanske og kinesiske indvandrere er blevet mødt af racisme i Japan, hvor man derimod har en slags fascination for Vesten og hvide mennesker, hvilket bunder i Japans historiske forhold til Vesten. I Japan er det altså mere acceptabelt at mene, at der er forskel på etniciteter og nationaliteter, men det ændrer stadig ikke på, at det er ekstremt svært for alle udlændinge at få adgang til Japan med henblik på at arbejde eller bo der – medmindre man kan gifte sig og dermed knytte en relation til en japaner.
I Japan er der siden anden verdenskrig opstået et utal af nyreligiøse sekter, der eksisterer som private organisationer overalt i landet, hvor folk overtales til at tilslutte sig et fællesskab med en bestemt ideologi, fordi de mangler en mening i tilværelsen. Denne søgen efter en mening udnytter sekterne til at hverve medlemmer til deres fællesskab, hvorved der opbygges tillid, så det bliver muligt at svindle medlemmer og deres familier for deres opsparinger, og eftersom dette sker frivilligt, betragtes det ikke som ulovligt. Sekter er derfor i besiddelse af kapital, som de blandt andet anvender til at isolere sig i minisamfund, ligesom de bruger penge på bestikkelse af politikere og myndigheder og på den måde får styrket deres magt. Nyreligiøse sekter er med til at sprede ulykke ved at smadre tusindvis af liv i Japan, og de bidrager ikke til samfundet, da de i stedet udnytter det. I Japan tog man først problemet med sekter alvorligt, efter at Aum Shinrikyo i 1995 stod bag et terrorangreb i Tokyo, men disse er nu så udbredt i samfundet, at det menes, at en femtedel af japanerne tilhører en sekt.
Selvom Japan anses for at være blandt de mindst korrupte lande i verden, så oplever man dog jævnligt skandaler omhandlende bestikkelse på alle myndighedsniveauer, hvilket giver anledning til at tro, at korruption nok er mere udbredt, end det officielt set er tilfældet. Det er i bund og grund griskhed og magtsyge, der er årsagen til korruption, idet man ved at bestikke indflydelsesrige personer med penge kan tilegne sig indflydelse eller status. Flere japanske valg har været præget af korruptionsskandaler, og et utal af politikere er blevet afsløret i at tage imod bestikkelse, hvilket er en trussel mod demokratiet. Hertil kommer virksomheder og privatpersoner, som er blevet fanget i at udføre eller tage imod bestikkelse, hvilket trods alt er i ulovligt i Japan og derfor bliver efterforsket og straffet. Men mængden af sager og deres størrelsesforhold er alligevel bekymrende, da det er et udtryk for mangel på moral.
Til trods for at være et moderne samfund så er Japan endnu styret af stærkt konservative værdier, hvilket inkluderer en dybt forældet opfattelse af kønsroller, hvilket hæmmer både mænd og kvinders. Mens kvinders status holdes nede i samfundet, hvor man mener at de skal besidde passive og huslige roller, så tillægges mænd et fysisk og psykisk pres grundet de forventninger, man har til dem på arbejdsmarkedet og i husstanden, hvilket eksempelvis fører til sygdomme og selvmord. Kvinder har svært ved at tilegne sig respekt og anerkendelse på arbejdsmarkedet, hvilket ses på deres løn og stillinger, mens de i husstanden er underlagt manden, da de gifter sig ind i hans familie. Det er dog ikke kun køn, der er med til at skabe sociale forskelle, eftersom Japan generelt er et hierarkisk opdelt samfund, hvor aspekter som slægt og alder også spiller ind, så visse personer tillægges mere magt og dermed status end andre. Værst af det hele er, at mange accepterer den samfundsskabte forskel på mennesker som noget naturligt, netop fordi det er en indlejret del af den japanske kultur.