En Danmark er det normalt at holde stjernekastere oprejste, så de altså brænder nedad, og dette gøres som regel også imens man står op. I Japan har man dog en fuldkommen anderledes tilgang til brugen af stjernekastere, eftersom man retter disse nedad, så de i stedet brænder opad. Dette er muligvis for at forhindre gnisterne i at ramme hånden, da det samtidig er almindeligt at sidde ned, så disse ikke flyver ukontrolleret rundt. I Danmark ses stjernekastere desuden mest omkring jul og nytår, men i Japan er brugen af stjernekastere udbredt året rundt som en slags hyggeaktivitet, og specielt om sommeren i forbindelse med festivaler.
I Danmark og store dele af den vestlige verden er sorte katte historisk set blevet tillagt negativ betydning, så det eksempelvis siges at bringe uheld, hvis en sort kat krydser ens vej. I Japan har man dog en anden opfattelse, eftersom det siges, at sorte katte derimod bringer held – typisk i form af velstand eller succes, men der har også været en gammel skrøne om, at sorte katte kunne kurere tuberkulose, hvis de hvilede på ens bryst. Generelt betragtes katte som lykkebringere i Japan, hvilket særligt er tilfældet for forretningsejere, og derfor er der mange, der har en lykkeamulet i form af en kat – en såkaldt maneki-neko, der skal lokke kunder til. Disse ses mest i hvide udgaver, men findes også i sorte.
I Danmark er det muligt at have flere forskellige navne, så man eksempelvis kan have opdelte fornavne og op til flere mellemnavne og efternavne. Betegnelsen dækker sågar over navnenes placering, men i Japan har man som regel kun to navne: et givent navn og et slægtsnavn. Og brugen af disse er anderledes i forhold til i Danmark, idet man i Japan skriver slægtsnavnet først efterfulgt af det givne navn. På samme måde præsenterer man sig selv, og på arbejdet og i skolen kaldes man typisk også ved sit slægsnavn, hvilket også anvendes i officielle sammenhænge, ligesom man i Danmark før i tiden var kendt som Hr., Fru, og Frøken “efternavn”. Det er nu ikke længere almindeligt at være kendt som eller blive tiltalt med sit efternavn herhjemme, men i Japan er dette altså normen, mens ens givne navn typisk kun benyttes af familiemedlemmer og venner.
Når man i Danmark skal tælle med brug af sine fingre, er vi vant til, at man først knytter næven, og derefter rejser fingrene væk fra håndfladen, hvilket som regel foregår ved, at man starter med tommelfingeren og slutter med lillefingeren. De rejste fingre symboliserer således det endelige antal. Men sådan forholder det sig ikke i Japan, hvor man derimod starter med en åben hånd og lægger fingrene ind mod håndfladen, når man tæller, så antallet af nedlagte fingre altså repræsenterer det endelige antal. Da det også er mest normalt at starte med tommelfingeren først, så lægges de andre fingre altså over denne. I stedet for at anvende to hænder, er der dog også nogle, der tæller videre med brug af samme hånd til igen at rejse fingrene i modsat rækkefølge som de blev lagt ned, mens man i Danmark nok snarere ville starte forfra med en knyttet næve.
Når man i Danmark vil kalde på nogen med brug af sine hænder og med disse signalere, at folk skal komme hen til en, så vender man typisk håndryggen mod dem og graver eller vifter fingrene ind mod sig selv. Sådan forholder det sig imidlertid ikke i Japan, hvor man derimod vender håndfladen imod folk og nærmest vinker til dem, når man vipper eller graver med fingrene i deres retning. Når japanerne nu og da vælger at vende håndryggen mod folk, som man gør i Danmark, så er der desuden tendens til, at de vifter med strittende fingre i stedet for at folde dem, hvilket som regel foregår med hånden vendt nedad i stedet for opad.
Når man i Danmark benytter rulletrapper, så er det kotyme, at man står til højre og går til ventre. I japan gør man dog det modsatte, idet man står til venstre og går til højre – foruden i enkelte dele af landet, hvor man derimod gør som i Danmark, hvor der også eksisterer en indlært forestilling om, at man trækker til højre, når man eksempelvis går på fortorv og trapper, så fodgængere agerer som biler og cyklister på vejene. I japan kører man dog i venstre side, så det er også mere udbredt, at man på trapper trækker til venstre, hvilket sågar er markeret med pile på stationer, hvorved dette altså er en decideret regel i Japan.
I Danmark har man et datoformat, hvor man først angiver dagen efterfulgt af måneden og til sidst årstallet. I Japan gør man det stik modsat, idet man starter med årstallet efterfulgt af måneden og til sidst dagen. 15. oktober 2010 skrives altså ikke 15/10/2010, men derimod 2010/10/15, og når datoer siges højt, foregår det i samme rækkefølge. Man kan desuden altid se og høre, at der er tale om en dato, idet man på japansk markerer dette, så det ikke bare er almindelige tal. I japan starter ugen tradionelt set om søndagen og slutter om lørdagen, så på de fleste japanske kalendere er det derfor også søndagen, der står først. Både lørdag og søndag har ikke desto mindre status som to sammenhængende weekenddage, og ironisk nok betyder det japanske ord for weekend (shuumatsu) netop “uge-ende”.
Japan er et af de lande, hvor man kører i venstre side, hvilket vil sige, at rattet i japanske biler derfor også befinder sig i venstre side. Dette skyldes, at man i sin tid implimenterede det engelske jernbanesystem, da det japanske jernbanenet blev anlagt, så da biler blev introduceret i Japan, valgte man ligeledes at tage de engelske færdselsregler til sig, hvilket altså inkluderede kørsel i venstre side. Dette har på mange måder formet området for bilisme, så dette adskiller sig i forhold til i Danmark, hvilket blandt andet drejer sig om placeringen af betalingsanlæg og drive through-vinduer, mens der altså sjældent er noget, der hedder højresvingsulykker.
Brugen af busser er i sig selv en omvendt oplevelse i Japan, hvor man i de fleste tilfælde går ind i midten af bussen og forlader denne ved siden af chaufføren – og eftersom man i Japan kører i venstre side, så foregår alt dette også i venstre side af bussen. I Danmark er det mest udbredt at træde ind i bussen fortil og forlade denne bagtil/midtpå, men det skyldes også, at man enten skal vise billet, købe billet eller tjekke ind med sit rejsekort hos chaufføren. I japan betaler man ikke for sin rejse, før denne er slut, og derfor får man heller ikke lov at forlade bussen, før dette er gjort, hvilket er grunden til, at udgangen findes fortil hos chaufføren. I nogle bybusser, der kun kører i en enkelt zone, og langdistancebusser går man derimod ind fortil, fordi betalingen skal ske med det samme eller er foretaget på forhånd, hvis der da ikke er tale om en gratis bus.
I japan skriver og læser man traditionelt set fra højre side og nedad, men nu om dage er det også blevet almindeligt at skrive og læse vandret fra venstre, hvilket eksempelvis er normen på internettet og elektroniske enheder. Grunden til, at man oprindeligt skrev lodret fra højre side skyldes, at man før i tiden skrev på skrifruller, som gradvist blev udrullet, efterhånden som teksten på denne blev læst, hvilket blev gjort ved at trække papiret ud med sin højre hånd. Da bøger blev introduceret, fortsatte man med at skrive lodret og læse fra venstre, hvilket betyder, at coveret på japanske bøger altså befinder sig på den modsatte side i forhold til danske bøger, og man bladrer derfor med højre hånd mod højre og læser også højre side først. Det samme er tilfældet med mangaer – selv i oversatte udgaver.