I Japan har tatoveringer historisk set været forbundet til kriminelle eller socialt udstødte, mens det i nyere tid er et genkendeligt symbol på den japanske mafia, yakuzaen. I Japan er synlige tatoveringer derfor ildeset, så har man dette, kan man visse steder blive afvist af personalet. Det gælder især varme kilder og offentlige badeanstalter, men er også tilfældet ved nogle hellige steder. Med stigende turisme er japanerne generelt begyndt at acceptere tatoveringer som en global form for kropsudsmykning, men det er endnu ikke alle steder, man udviser accept og forståelse for, at man er i besiddelse af en tegning på huden, som man ikke bare kan fjerne.
I Japan er rygning skam tilladt, men man har imidlertid også en helt unik rygekultur. Der findes endnu hoteller og restauranter, hvor man må ryge, men i offentlige bygninger er dette generelt forbudt, og når man bevæger sig rundt udendørs følger en bestemt etikette, idet det ikke er normalt at gå og ryge. I stedet stiller japanerne sig afsides, så de ikke er til gene for andre, og frem for at smide skodderne fra sig, så bærer japanerne en pung, hvori de lægger disse, når de er færdige med at ryge. I storbyerne er der opsat rygesektioner, hvilket ofte ses ved stationer eller parker, og man bør altid holde øje med, om en byzone er røgfri, da det visse steder slet ikke er tilladt at ryge.
De japanske byer og gader er generelt rene, så det vil nok komme bag på mange, at der næsten ikke findes offentlige skraldespande i Japan, hvor man kan komme af med sit affald på farten. Dette skyldes, at størstedelen af Japans skraldespande blev fjernet efter terrorangrebet i Tokyos metro i 1995, hvor medlemmer af den nyreligiøse sekt Aum Shinrikyo spredte sarin, der var pakket ind i avispapir. Frygten for at skraldespande kunne benyttes til lignende angreb førte derfor til, at de blev fjernet, så man nu stort set kun kan finde offentlige skraldespande til dåser og flasker ved siden af salgsautomater. I Japan sorterer man nemlig affaldet, men hvis man vil af med restaffald såsom emballage, så må man bære dette på sig, indtil man kommer hjem, eller skille sig af med det et sted, hvor der også er kameraer, hvilket typisk er på stationer eller i butikker.
Hvis man som turist har tænkt sig at leje en bil i Japan, skal man være opmærksom på, at japanerne kører i venstre side. Det vil sige, at førersædet befinder sig til højre i langt de fleste biler, så hvis man ikke før har prøvet dette, kan det kræve lidt tilvænning. For at kunne køre bil i Japan skal man derfor også anskaffe sig en international køretilladelse hjemmefra. Japanske trafikskilte har for det meste kun engelsk tekst på de store veje, så det kan være en god idet at lære tegnene for sådan noget som “stop” eller “pas på”, før man tager afsted. I de større byer er der parkeringsafgifter, og præcis som i Danmark, så anvender man det metriske system i Japan, hvilket vil sige, at afstande og fartgrænser er angivet i kilometer på vejskilte. Visse veje i Japan kræver, at man betaler en toldafgift, hvilket eksempelvis er tilfældet med mange broer.
I nogle lande er det meget normalt at levne noget mad på tallerkenen, når man er ude at spise på en restaurant, og i nogle kulturer kan man endda få resterne med hjem. Dette er ikke tilfældet i Japan, hvor det generelt anses for at være mangel på respekt, hvis man ikke spiser op. Selvom man er mæt, bør man altså spise alt det, man har fået serveret, så man i sandhed kan værdsætte det arbejde, der er blevet lagt i at tilberede retten. Man kan måske undskylde med, at man ikke kunne lide maden, men så vil det i stedet skabe undren om, hvorfor man i det hele taget så valgte at bestille det, så kokken skulle bruge tid og energi på at lave det.
Som turist vil man naturligvis gerne have minder for livet, hvilket blandt andet kan gøres ved at tage billeder. I Japan er der dog mange steder, hvor det ikke er tilladt at fotografere eller filme, hvilket særligt gør sig gældende på hellig grund, hvor det især er statuer, man ikke må tage billeder af fordi det er tabu at forevige disse. I dele af Kyoto er fotografering dog også blevet forbudt på grund af de problemer, dette har ført med sig, og i nogle butikker eller uden for disse kan man ligeldes opleve, at det er forbudt at tage billeder. Specielt brugen af stativer og selfiestænger er bandlyst mange steder, men det vil altid fremgå, at fotografering er forbudt, så generelt skal man huske at holde øje med skilte, før man hiver kameraet frem.
Når man som dansker er i udlandet, kan det være svært at vide, hvornår man giver drikkepenge, fordi dette ikke er en del af vores egen kultur. Det er derfor ret nemt at være i Japan, hvor man præcis som i Danmark ikke benytter sig af drikkepenge. Det eneste, man skal betale for, er altså inkluderet i den regning, man modtager, og hvis man kommer til at betale for meget, vil man altid få de overskydende penge tilbage, fordi det i Japan er ildeset at tage imod ekstra penge for en ydelse. Det nytter derfor ikke noget at forsøge at give drikkepenge, men på nogle restauranter er dette alligevel på snedig vis påtvunget, idet man kan opleve at få serveret en appetitvækker, imens man venter på maden, og først når man ser regningen, viser det sig, at man skal betale for denne.
I Japan har man en rig toiletkultur, der blandt andet inkluderer tilstedeværet af offentlige toiletter overalt, så man aldrig behøver at holde sig eller i det hele taget bekymre sig om det. Der er nemlig toiletter på alle stationer, på rastepladser, ved seværdigheder og sågar langs vandrestier i skove. I isolerede egne er der nu og da tale om traditionelle toiletter, hvor man skal sidde på hug over en nedgravet cisterne, men generelt vil man finde moderne toiletter, hvor renligheden er acceptabel, ligesom der tilmed altid er en håndvask, så man kan vaske hænder. Dog er der sjældent håndklæder på japanke toiletter, fordi der netop er så mange, at det er tidskrævende at rengøre og udskifte dem, så japanerne går i stedet rundt med en klud, som de benytter efter at have vasket hænder på et offentligt toilet.
Spændingen i Japan er 100-110 volt, mens den i Danmark er på 230. I Danmark benytter man derfor C-stik, hvorimod man i Japan anvender A-stik, der er kendetegnet ved at være flade frem for runde. Det er således nødvendigt med en adapter til ens elektriske apparater, hvis man vil kunne bruge dem i Japan, hvor stikkene altså er anderledes. Har man en amerikansk adapter vil den kunne bruges, men ellers kan man købe en hjemmefra, eller når man er ankommet til Japan, hvor det dog kan være svært at opstøve en sådan.
Det kan virke ironisk, at et højteknologisk samfund som Japan endnu benytter sig af kontanter som det primære betalingsmiddel, men det skyldes slet og ret, at der er en tradionel værdi knyttet til kontanter, som derfor er det eneste, man kan betale med mange steder, selvom en del butikker efterhånden har taget kontantløs betaling til sig. Det er dog svært at klare sig med brug af et udenlandsk kreditkort alene i Japan, så det anbefales, at man medbringer valuta hjemmefra, selvom dette også kan hæves i Japan, hvor udbredelsen af hæveautomater dog er begrænset. Ved mange seværdigheder tager man kun imod kontanter, hvilket især er tilfældet ved templer og helligdomme, og i busser kan man kun betale med mønter eller med japanske rejsekort, så generelt er det så indviklet at finde rundt i, hvor man kan bruge sit kreditkort, at det altid er nødvendigt at have kontanter på sig.