Den 27. september 1977 lettede Japan Airlines Flight 715 fra Haneda lufthavn i Tokyo med Changi International lufthavn i Singapore som sin endelige destination. På turen dertil skulle flyet foretage hele to mellemlandinger - først i Hong Kong og derefter i Malaysia, og turen forløb gnidningsfrit frem til landingen i Subang International lufthavn nær Kuala Lumpur i Malaysia, hvor der grundet tordenvejr var så dårlig sigtbarhed, at piloten ikke kunne få øje på lufthavnen. På trods af dette valgte han alligevel at forsøge at foretage en landing ved at sænke flyet, hvilket endte med at blive en fatal beslutning, for da flyet kom under regnskyerne, viste det sig, at det befandt sig i al for lav højde, og før det var muligt for kaptajnen at få rettet flyet op, styrtede det ned i en bakke 6 kilometer fra lufthavnen, hvorved det faldt fuldkommen fra hinanden. Heldigvis opstod der ikke brand i flyvraget, men styrtet kostede alligevel 34 af de 79 ombordværende livet - heraf begge piloter, seks andre besætningsmedlemmer og 26 passagerer, og grundet ulykkens voldsomme karakter var alle overlevende blevet såret.
Ulykken var på dette tidspunkt det næstværste flystyrt i Malaysias historie indtil blot to måneder senere, da Malaysian Airline System Flight 653 blev kapret og styrtede ned under uopklarede omstændigheder, hvilket kostede 100 mennesker livet - heriblandt den cubanske ambassadør i Japan. At Japan Airlines Flight 715 styrtede ned skyldtes udelukkende kaptajnens beslutning om at foretage en landing, selvom han ikke kunne få øje på lufthavnen - noget som førstestyrmanden ikke protesterede imod, selvom det ellers er en regel, at man for at foretage en landing skal have vished om, hvor landingsbanen befinder sig ved at have øjne på den.