Tama-regionen kaldes også for det Vestlige Tokyo, idet denne består af den del af Tokyo-præfekturet, som ikke er inkluderet i det centrale Tokyo. Regionen udgøres af 30 distrikter, der har status som byområder, og her er det særligt populært for folk at bosætte sig, hvis de arbejder i hovedstaden, men ikke har råd til at bo her, idet der er både motorveje og jernbaner, der forbinder området med storbyen. Dog bor her kun lidt over 4 millioner mennesker, hvilket er under halvdelen af indbyggertallet i det centrale Tokyo. Tama-regionen er navngivet efter byen Tama, der dog hverken er den største eller mest befolkede. Den største by er derimod Okutama med et areal på 225 kvadratkilometer, mens der bor flest mennesker i Hachioji, hvis befolkningsstørrelse er på over 575.000 indbyggere.
Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Tama-regionen. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.