Nagasaki

Nagasaki er hovedstaden i præfekturet med samme navnKyushu. Der er tale om en havneby, der nok mest er kendt for at være det andet mål for atombomben under Anden Verdenskrig, hvilket dengang kostede flere mennesker livet end atombomben i Hiroshima. Men Nagasaki har dog en længere historie bag sig, for i mere end 200 år fungerede byen nemlig som Japans eneste vindue til verden udenfor, da man fra midten af 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet kun handlede med hollandske og kinesiske skibe i Nagasaki, hvilket foregik på den kunstige ø Dejima. Japan valgte at lukke sine grænser af grundet udbredelsen af kristendommen, og da denne kom til Japan i slutningen af 1500-tallet, så var det netop på Kyushu, at missionerer først begyndte at bygge kirker og konvertere japanere, hvilket førte til, at der blev dannet et kristent mindretal på øen, og mange af disse boede i Nagasaki, hvor e fleste skibe ankom fra Europa. Selvom kristendommen blev bandlyst, da grænserne til omverden blev lukket af, så valgte mange japanere at beholde deres tro og leve med den i skjul, hvilket en lille minoritet formåede at gøre i over 200 år, så man igen kunne gøre Nagasaki til Japans kristne hovedsæde, da det blev tilladt at praktisere religionen igen. Af den grund er der mange kirker og katedraler i Nagasaki.

Klik på det sted, du gerne vil besøge i Nagasaki:

43total visits,2visits today