Iwakuni er en by beliggende syd for Hiroshima i Yamaguchi-præfekturet. Iwakuni fik officielt bystatus i 1940, men området har historisk set været beboet i århundreder og havde i en kort periode en borg, der dog blev revet ned, men som nu er blevet genopført. Iwakuni er mest kendt for at have en af Japans tre prægtigste broer - Kintai-broen, der netop blev bygget som en del af indgangen til byens borg. Herudover ligger der i Iwakuni en militærflyveplads, der under Anden Verdenskrig fungerede som øvelsesområde for piloter, men efter krigens afslutning blev den dog overtaget af USA's marinekorps, der i dag kun har base på Honshu i Iwakuni. Det er blandt andet muligt at komme til Iwakuni med shinkansen fra blandt andet Hiroshima og Yamaguchi.
Total Page Visits: 908 - Today Page Visits: 1