Vejledning til Hakone

Hakone er en by beliggende ved foden af Hakone-bjerget, der er en aktiv vulkan. Området er derfor kendt for sine mange varme kilder, som man blandt andet kan bade i på nogle af de mange ryokans, der befinder sig i byen. Grundet dens nære beliggenhed til Tokyo er Hakone således en populær destination blandt udenlandske turister, som gerne vil opleve aspekter ved den traditionelle japanske livsstil, men Hakone har imidlertid et utal af seværdigheder, der generelt gør byen eftertragtet, idet den ikke kun byder må smuk natur, men også moderne kunstmuseer og ikke mindst en af Japans mest ikoniske torii-porte.

 

Hvordan kommer man til Hakone?

Det er muligt at komme til Hakone med tog, idet den private jernbanelinje Hakone Tozan løber gennem byen, hvor endestationen er Gora station, der ligger ved foden af Hakone-bjerget, som man kan komme videre til med en kabelbane direkte fra Gora station. Hakone Toza-linjen har sin begyndelse fra Odawara station, hvor man blandt andet kan komme til med shinkansen fra Tokyo, men fra Tokyo kan man dog også benytte sig af den private Odakyu-linje fra Shinjuku til at komme hele vejen frem til Hakone Yumoto station, hvor man kan skifte til Hakone Tozan-linjen for at komme videre mod Gora station. Fra Shinjuku station kører der tilmed langdistancebusser til Hakone, hvilket dog er en rejse på 2½ time. Alternativt kan man også komme til Hakone med bus fra både Mishima station og Gotemba station.

 

 

Selv med tog er det dog en tidskrævende tur til Hakone, idet Hakone Tozan-linjen kører på en ensporet strækning, hvor der nu og da skal gøres plads til modkørende tog, hvilket eksempelvis gøres ved at standse på afsidesliggende stationer, der ligger som forgreninger på strækningen, så man nu og da kører frem og tilbage. Hakone Tozan-linjen er imidlertid kendt for at byde på smukke naturlandskaber, eftersom man begiver sig op i højden, så der på vejen er mulighed for at nyde flotte udsigter. I juli kan man sågar opleve blomstrende hortensiaer på strækningen, hvor der derfor er ekstra mange rejsende. Men da togene kører uregelmæssigt og desuden består af ganske få vogne, kan man generelt opleve, at de er proppet med passagerer i løbet af hele året.

Hakones seværdigheder strækker sig over et stort område, som det tager lang tid at udforske til fods, så derfor er der et kompleks netværk af busruter, som man kan gøre brug af til at rejse rundt i byen. Selvom Hakone er populær som en endagstur fra Tokyo, så tilbringer de fleste et par dage i byen, så man dermed har mulighed for at få set alt det, der er at opleve. Der findes derfor også et specielt rejsepas kaldet Hakone Free Pass, der gør det muligt at rejse med offentlig transport i Hakone i to eller tre dage. Dette gælder ikke kun på Hakone Tozan-linjen, men også i de fleste busser samt kabelbanen, der fører frem til Hakone-bjerget, som man tilmed kan krydse med en svævebane, hvor Hakone Free Pass også kan anvendes.

I Hakone ligger tilmed en sø kaldet Ashinoko, som man kan krydse ombord på turistbåde, hvoraf nogle af disse er kendte for deres karakteristiske design, idet de ligner gammeldags piratskibe, og Hakone Free Pass kan også benyttes ombord på disse. Et Hakone Free Pass giver ydermere rabat på billetpriserne ved udvalgte seværdigheder, så det er overordnet set en nem måde at spare penge, når man som turist besøger Hakone, selvom man skal huske at holde øje med, hvor dette er gældende.

 

Hvad kan man opleve i Hakone?

Hakone er først og fremmest en populær destination, fordi der er tale om et stort område, der har vidt forskellige ting at byde på, så der generelt er noget for en hver smag. De fleste kommer dog for at opleve naturen - først og fremmest i form af Hakone-bjerget, der som en aktiv vulkan er kendetegnet ved at have et åbent krater, hvor man kan opleve svovldampe og naturlige varme kilder. Grunden den vulkanske aktivitet er dele af bjerget dog også jævnlig spærret af, så det ikke altid er muligt at vandre på det. Man kan i stedet krydse det med brug af en svævebane, der giver mulighed for at betragte krateret oppefra, mens man også har udsigt til dette fra stoppet kaldet Owakudani, hvor man desuden kan tage på guidede ture i det golde landskab og købe æg, der er kogt i det svovlholdige vand, så skallerne derfor har antaget en sort farve.

På en skyfri dag har man desuden udsigt til Fuji-bjerget fra Hakone-bjerget, som nu og da også kan ses fra Ashinoko-søen, hvor de fleste dog kommer for at se en af Japans mest ikoniske torii-porte, der befinder sig ved bredden af denne, så den derfor både kan betragtes på land og til vands. Herudover har Hakone et stort antal museer, så kunstinteresserede fra hele verden derfor flokkes til byen, og mange kommer især for at besøge Hakone Open-Air Museum, der er et udendørs museum bestående af moderne kunstværker, hvoraf et glastårn ved navn Symphonic Sculpture er blandt de mest populære.

Nedenfor ses et kort med udvalgte seværdigheder i Hakone med en tilhørende beskrivelse af disse.

 


1. Forest Adventure Hakone

12. Pola Museum of Art

Forest Adventure Hakone er en udendørs aktivitetspark, der ligger i en skov i nærheden af Hakone Yumoto station. Hér kan man blandt andet prøve kræfter med klatrestativer og balancebomme, der er blevet opført som en slags forhindringsbane over jorden blandt træerne, så man derfor også skal være iført sikkerhedsudstyr under sit besøg.

Pola Museum of Art er et kunstmuseum tilhørende kosmetikvirksomheden Pola, der i 2002 valgte at åbne museet, så man hér kunne udstille nogle af de mange kunstværker, som virksomheden er i besiddelse af. Nu om dage drejer det sig om omkring 10.000 af slagsen, hvilket både inkluderer værker af japanske og udenlandske kunstnere.

2. Hakone Open Air Museum

13. Hakone-en

Hakone Open Air Museum åbnede i 1969 som Japans første udendørs kunstmuseum med moderne kunst. Formålet med museet er nemlig at kombinere kunsten med naturen, og derfor har man også mulighed for at nyde omgivelserne sammen med de udendørs værker, der består af over 100 abstrakte skulpturer af både japanske såvel som udenlandske kunstnere. 

Hakone-en er navnet på en park beliggende ved Ashinoko-søen, hvorfra man blandt andet kan tage en svævebane op langs Hakone-bjerget til et punkt kendt som Komagatake, hvor man finder Hakone Mototsumiya-helligdommen. Hakone-en har dog også et lille akvarium, samt en zoologisk have dedikeret til kæledyr, ligesom parken lægger grund til en golfbane.

3. Okada Museum of Art

14. Hakone Mototsumiya-helligdommen

Okada Museum of Art er et forholdsvis nyt kunstmuseum, der åbnede i 2013 med det formål at udstille en privat kunstsamling, så offentligheden dermed kunne få lov at nyde denne. I dag består den af mange forskellige værker - både antikke og moderne - heriblandt en stor samling asiatisk keramik. Det er dog strengt forbudt at tage billeder på museet, hvor man derfor ikke må medbringe hverken kamera eller telefon.

Hakone Mototsumiya-helligdommen er den originale Hakone-helligdom, der i sin tid blev opført på Hakone-bjerget. Den blev dog ødelagt af borgerkrige i 1590 og blev derfor flyttet til foden af bjerget i 1667, hvor den den dag i dag stadig befinder sig. I 1964 valgte man dog at genopføre den originale helligdom på Hakone-bjerget, og denne er det både muligt at komme frem til via vandretuter eller en tilknyttet svævebane.

4. Hakone Museum of Photography

15. Hakone-helligdommen

Hakone Museum of Photography er som navnet antyder et museum dedikeret til fotografier - nærmere betegnet billeder af Fuji-bjerget taget af fotografen Katsura Endo, der selv valgte at åbne museet for at udstille disse. De i alt 20 fotografier udør den permanente udstilling på museet, der også lægger grund til specialudstillinger.

Hakone-helligdommen ligger ved foden af Hakone-bjerget, hvor den blev opført som en erstatning for den originale helligdom, der befinder sig på toppen af bjerget. Denne helligdom er mest kendt for sin røde torii-port, der befinder sig ved Ashinoko-søen, hvilket har gjort den til en af de mest ikoniske attraktioner i Hakone.

5. Hakone Museum of Art

16. Moto-Hakone Sekibutsu

Hakone Museum of Art er blandt de mest populære museer i Hakone, fordi det er byens ældste. Museet åbnede nemlig i 1952 og er særligt kendt for sine landskabshaver, der nærmest er kunstværker i sig selv. Museet har imidlertid også en samling bestående af både kunst og historiske artefakter.

I Hakone befinder sig en samling historiske Buddha-statuer udhugget i klipper, der tilsammen er kendt som Moto-Hakone Sekibutsu. Disse blev skabt fra 1299 til 1313 og blev opført med det formål at sikre rejsende en tryg tur igennem det farlige miljø omkring Hakone-vulkanen. 

6. Owakudani

17. Dukkehusmuseet i Hakone

På Hakone-bjerget ligger et krater kendt som Owakudani, og eftersom Hakone-bjerget er en aktiv vulkan, kan man hér opleve naturlige varme kilder og svovldampe. Man kan komme frem til Owakudani med en svævebane, der kører over det storslåede landskab, som man også kan beundre på et stop, hvor man kan tage på guidede ture og købe æg, der er blevet kogt i det svovlholdige vand, så deres skaller derfor er blevet sorte.

I Hakone ligger noget så specielt som et museum dedikeret til dukkehuse. Dette har dog ikke kun til formål at udstille dukkehuse, men også skildre håndarbejdet bag disse, så man således lærer at værdsætte det. Dukkehuse er trods alt ikke kun bygninger, men også interiør i miniformat. Museets samling indeholder både gamle og nye dukkehuse, så man dermed også kan blive sat ind i udviklingen af disse.

7. Choanji-templet

18. Kohantenbokan

I udkanten af Hakone finder man et zen-buddhistisk tempel kaldet Chaonji, der blev opført i 1658. Mens selve templet ikke er noget særligt, så er det imidlertid kendt for sine mange Rakan-statuer, som man begynde at opstille i 1980'erne. Siden er der kommet mere end 200 til, som i dag står spredt rundt på tempelgrunden, hvor alle statuer er unikke, idet de har deres eget udtryk, og man kan derfor gå rundt og betragte deres forskelligheder.

Ved Ashinoko-søen lå engang et bygningskompleks, der blev anvendt som sommerresidens af kejserfamilien. De fleste bygninger er dog gået tabt - foruden en enkelt kendt som Kohantenbokan, der i dag er åben for offentligheden, der således har mulighed for at komme og nyde den udsigt, som engang var forbeholdt kejserfamilien. På en skyfri dag kan man eksempelvis skimte tinden af Fuji-bjerget i det fjerne. 

8. Lalique Museum Hakone

19. Hakone Checkpoint

René Lalique var en fransk juveler, der særligt var anerkendt for sin glaskunst, og rundt omkring i verden befinder sig derfor museer dedikeret til hans værker. Det største af disse ligger endda i Hakone, idet man hér har en samling bestående af omkring 1500 af Laliques værker, hvoraf mange af disse findes udstillet, så besøgende dermed har mulighed for at beundre dem. Dette inkluerer eksempelvis mindre objekter såsom smykker, men også større genstande såsom vaser.  

I 1600-tallet blev der anlagt et vejnet i Japan, der havde til formål at forbinde den daværende hovedstad Kyoto med datidens Tokyo, hvor Tokugawa-shogunatet havde base. På disse ruter blev der imidlertid opsat visitationszoner for at sikre sig, at folk ikke rejste rundt uden tilladelse, og en af disse befandt sig i Hakone, hvor man ud fra arkæologiske udgravninger valgte at opføre en rekonstruktion af visitationszonen i 2007, så folk nu om dage kan opleve, hvordan det var at passere igennem en sådan.

9. Hakone Botanical Garden of Wetlands

20. Hakone Ekiden Museum

I udkanten af Hakone ligger Fuji Hakone Izu Nationalpark, hvor man blandt andet finder et vådområde kendt som Hakone Botanical Garden of Wetlands. Hér er det muligt for folk at tage på vandring i naturen på et stisystem af planker, så man ikke skal bekymre sig om at få våde fødder, mens man går og betragter det smukke åbne landskab præget af alsidig plantevækst.

I Japan bliver der hvert år afholdt et to-dages stafetløb kendt som Hakone Ekiden, der foregår på en over 200 kilometer lang rute mellem Tokyo og Hakone. Hér deltager studerende fra flere store universiteter i Kanto-regionen, og begivenheden er så populær, at man blandt andet har opført et museumved endepunktet i Hakone, hvor man kan lære mere om løbet og dets historie.

10. Sengokuhara Pampas Grass Field

21. Narukawa Art Museum

Ved foden af Hakone-bjerget finder man en enorm græsslette fyldt med pampasgræs, som det er muligt for besøgende at gå rundt iblandt på en anlagt sti, så man kan nyde synet af det smukke landskab, som skifter i løbet af året. Det er nemlig først i løbet af efteråret, at græsset springer ud, hvilket derfor er den periode, hvor flest mennesker lægger turen forbi området.

Narukawa Art Museum er et museum dedikeret til japanske malerier inden for genren nihonga. Museets samling består af flere tusinde værker, men ud over disse kommer mange dog også for at betragte den ikoniske udsigt til Ashinoko-søen, hvilket eksempelvis kan gøres fra museets restaurant, hvor man man på en skyfri dag kan se Fuji-bjerget i horisonten.

11. Hakone Venetian Glass Museum

22. Taikan-bjerget

Hakone Venetian Glass Museum - også kendt som Glass Forest - er et museum dedikeret til glaskunst. Foruden en museumsbygning med udstillinger består museet dog også af et udendørs område med glasskulpturer i et haveagtigt miljø, hvor kunsten og naturen er blevet forenet i eventyrlige omgivelser.

Mens det er muligt at se Fuji-bjerget fra Hakone på en skyfri dag, så er store dele af bjerget dog gemt bag andre bjerge. Hvis man vil se mere af Fuji-bjerget, kan man derfor begive sig ud af byen til Taikan-bjerget, hvor man flere steder har en smuk udsigt til Fuji-bjerget samt Ashinoko-søen.

Grundet den vulkanske aktivitet i området, er der mange varme kilder i Hakone, hvor der derfor også ligger et utal af de traditionelle hoteller kaldet ryokans, hvor man kan kan bade i disse. Denne type overnatningssteder er populære blandt både japanere og udlændinge, så der generelt er mange turister i byen, hvilket for det første betyder, at det kan være svært at finde et hotel, ligesom værelsespriserne kan være skyhøje. Hvis man gerne vil opholde sig i Hakone i nogle dage, men samtidig ønsker at spare penge, kan man eventuelt overnatte på et almindeligt hotel uden for byen, for hvis man har et Hakone Free Pass, kan man jo frit rejse frem og tilbage med Hakone Tozan-linjen.

På dette interaktive kort er samlet et overblik over seværdigheder i Hakone. Naviger rundt på kortet ved at zoome og klikke på ikonerne eller klik i stedet på ikonet i venstre hjørne for at folde en fuld oversigt ud. 

Total Page Visits: 208 - Today Page Visits: 1