Osumi-øerne

Osumi-øerne

Osumi-øerne udgør sammen med Tokara-øerne og Amami-øerne den nordlige halvdel af Ryukyu-øerne og er i dag en del af Kagoshima-præfekturet. Øgruppen består af 9 øer, hvoraf 6 af disse er beboet, og den største og mest kendte ø er Yakushima, der er på UNESCOs liste over verdensarv grundet øens uberørte natur. Den næststørste ø er Tanegashima, hvor der også bor flest mennesker, og denne er blandt andet kendt for at være stedet, hvor europæere for første gang satte fod i Japan, da portugisiske søfarere strandede på øen i 1542. I dag er Tanegashima nok mest kendt for at have Japans største rumcenter, hvorfra der jævnligt sendes raketter ud i rummet. Der er lufthavne på både Tanegashima og Yakushima, så man kan komme dertil med fly, men ellers går der også færger til Osumi-øerne fra Kagoshima.

 

Udvalgte seværdigheder på Osumi-øerne

Osumi-øerne

Yakushima

Total Page Visits: 75 - Today Page Visits: 1